Categories: Musik

Superhero Zero

Det seks mand store band, The Go-Go Rays, bliver ligesom tidligere anmeldte My3Scum og Coffin Bangers, udgivet af det lille pladeselskab Eerie Records, der har base i byen Eerie.

Ligesom My3Scum og Coffin Bangers flirter de i teksterne med en masse popkulturelementer, såsom superhelte og gyserfilm, tilsat et ordentlig skud punk. Et kort blik på coveret siger en del, men The Go-Go Rays spiller dog ikke rockabilly/psychobilly som My3Scum og Coffin Bangers.

Den musikalske genre hos The Go-Go Rays er mere i nærheden af Ramones-agtig, hurtig bubblegum-punk og så ska-punk, hvilket lidt giver selv, når man først får at vide, at der er seks mand i bandet – for så må der jo være en hornsektion.

Bubblegum og knald-på

Sangene “Purple Monkey Diswasher” og “I wanna be a Ramone” er hurtige og korte bubblegum-punknumre, som vi kender fra bands som The Queers, Groovie Ghoulies og selvfølgelig Ramones – hvor selvfølgelig sangen “I wanna be a Ramone” er en stor hyldest til Ramones.

Resten af pladens sange har derudover klare ska-punkelementer, med blæsere naturligvis, men også klassisk ska-guitar og basgange. Godt nok varierer de i hastighed og stil, hvor det afsluttende nummer “O.A.C.S.” nærmest er helt laidback reggae-ska, mens “The Tall Man” og til dels “Conspiracy” er mere klassisk hurtig, upbeat ska. “Stand” og titelnummeret “Superhero Zero” samt “Party at Jay’s” er knald-på ska-punk med fræsende guitarer i omkvædene.

Har noget over sig

Pladen er indspillet i 1998, og det må jeg sige kan høres. Grundstilen ved The Go-Go Rays, deres gang-i-den bubblegum ska-punk og den mere overordnede lyd, de har, minder mig nemlig en del om mange af midt- og sen-halvfemsernes ska-punk-bands, som blev udgivet af Epitaph og Fatwreck Cords. Her tænker jeg på bands som Less Then Jake og Reel Big Fish. Det er en stil, som virker til at være gået lidt i sig selv igen.

At denne stil fra halvfemserne har måttet vige pladsen, synes jeg bestemt kun er en god ting, også selv om jeg elsker Less Than Jake, for man kunne – eller kan – virkelig godt få for meget af den. Det gælder også for resten af den skatepunk-stil, som Epitaph og Fatwreck Cords dominerede scenen med i halvfemserne.

Når det er sagt, så har The Go-Go Rays faktisk stadig noget over sig. Bubblegum-punknumrene er gode, specielt kærlighedserklæringen og homagen til Ramones. Derudover kan de også lave ska-punknumre, som hæver sig over halvfemserstandarden. Specielt pladens titelnummer “Superhero Zero” og “Conspiracy” bliver hængende efter endt gennemhøring og er sammen med “I wanna be a Ramone” mere eller mindre hele pladen værd.

Superhero Zero er venligst stillet til rådighed af Eerie Records.

Nummerliste:
1. Purple Monkey Dishwasher (1:03)
2. Titanic (1:23)
3. I wanna be a Ramone (1:58)
4. Conspiracy (2:25)
5. Superhero Zero (2:01)
6. Party at Jay’s (2:28)
7. Stand (2:23)
8. The Tall Man (3:08)
9. O.A.C.S. (2:45)

Total spilletid: 19:40

Titel: Superhero Zero
Kunstner: The Go-Go Rays
Udgivet: 1998
Label: Eerie Records

Anmeldt i nr. 8 | 13/06/2006

Claus Jacobsen

Claus Jacobsen: Redaktør, medstifter af Planet Pulp. Født i det gyldne år 1977, hvor den første Star Wars-film såvel som Sex Pistols’ Never Mind the Bollocks udkom og Elvis døde. Jeg er da heller ikke i stand til at huske tilbage til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været voldsomt og overdrevet besat af Star Wars (og sådan startede nørderiet; Phantom Menace har selvfølgelig lagt en dæmper på det kærlighedsforhold). Vokset op i Kliplev, en lille landsby [..]

Recent Posts

Leder og indhold – 13. oktober 2024

Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…

5 dage ago

Alien vs. Predator

Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…

5 dage ago

Beetlejuice Beetlejuice

Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…

5 dage ago

Metallicus

"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…

5 dage ago

Leder og indhold – 13. september 2024

Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…

1 måned ago

Beetlejuice

Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…

1 måned ago