George A. Romero, den moderne filmzombies fader, omgivet af sine skabninger.[/caption]
Zombien er et populært monster i det moderne medielandskab, hvor dens blodige eskapader gør sig godt på film foruden i både computerspil og tegneserie. Fælles for disse værker er, at de ikke hører til i den pæne ende af skalaen.
Rent sprogligt stammer navnet fra Haiti, hvor en zombie hedder en ’zombi’. Desuden har lingvister påpeget mulige oprindelsesessteder på Haitis zombi: det franske ’ombres’ (skygger), det vestindiske ’jumbie’ (spøgelse), det afrikanske ’zumbi’ (død ånd) og ’nzambu’, som stammer fra Congo, og ligeledes betyder en død ånd.
En af hovedtankerne i myten og riterne om zombier på Haiti er, at en guddom tager bolig i en menneskekrop. I de almindelige ritualer kommer sjælen tilbage til kroppen efter endt seance, men hvis en ond troldmand (en såkaldt nekromantiker) igennem magi får det til at se ud som om et offer er dødt, og på aftenen efter begravelsen graver liget op, vil kroppen tjene som en hjernedød zombie.
En zombie er en krop, som er vendt tilbage fra de døde, eller en krop, man tror er død, og som bliver styret af en magiker, oftest tilknyttet voodoo, hvor liget ikke er i forfald. De zombier, som er mest ”almindelige” i genrefiktion er dog den rådne krop, som har rejst sig fra graven i sin sult efter menneskekød. I fiktionen bliver man smittet af sygdommen, hvis man bides – nogle gange, hvis bare man kradses – og når man dør, genopstår man som en zombie. Zombier dør kun helt, hvis deres hjerne smadres.
Det er meget forskelligt, hvorfor og hvordan zombiesygen starter. Der kan være tale om radioaktive zombier, en epidemi, magi eller den mere religiøst afledte forklaring, som vi kender fra Dawn of the Dead (1978): ”When there is no more room in Hell, the Dead will walk the Earth”.
I genrefiktionen bliver zombien ofte, på den ene eller den anden måde, brugt til at afspejle det moderne forbrugersamfund. Specielt filminstruktøren George A. Romero har gennem sin Dead-serie afsøgt dette emne grundigt, og Night of the Living Dead (1968) anses også for at være hovedværket inden for zombiegenren på film.
Zombien er et effektivt monster, og opnår sin meget skræmmende effekt fordi den ligner et menneske, blottet for følelser og det, der kan betegnes som sjæl. På Haiti, og generelt når man har med zombier at gøre i fiktionen, er den største frygt ikke at dø, men at man ikke bliver frelst, når man endelig dør. Frygten er ikke at blive angrebet og dræbt af en zombie, men selv at blive én, eller at se sine nærmeste blive forvandlet til hjernedøde monstre.
Se stikordet ’Zombier’ for en liste over zombie-relaterede anmeldelser og artikler på Planet Pulp.
