Planet Pulp

Selvom man ikke kan beskylde menneskeheden for at være skyld i dinosaurernes udryddelse, så er det alligevel dinosaurernes skyld, at vi bliver udryddet. Det er i hvert fald, hvad Paul Cornell konkluderer i sin tegneserie Xtnct. I en postapokalyptisk fremtid har menneskene nemlig fundet ud af, hvordan man kloner intelligente dinosaurer, og dem bruger de så til at føre en endeløs krig mod hinanden.

I indledningen fortæller Paul, at han blev inspireret til historien, mens han boede i Østberlin. De kolde betonbygninger gav ham ideen til det triste verdenssyn i Xtnct, men derfor havde han alligevel humor nok til at gøre hovedpersonerne til talende dinosaurer.

Storhedsvanvid

Som sagt foregår historien i en fjern fremtid – faktisk så fjern, at der siden vores civilisation faldt sammen er gået 28 tidsregninger. Et uendeligt antal krige har stort set lagt hele verden øde, og menneskeheden er reduceret til nogle få hundrede styk, som lever i små enklaver verden over. Selvom der er så få mennesker tilbage, foretager de sig stort set ikke andet end konstant at bekrige hinanden. Det gør de via teknologien, der har givet dem evnen til at klone endeløse soldater fra både plante- og dyreriget.

Et af disse mennesker er Father, en videnskabsmand som har fundet ud af, hvordan man kloner dinosaurer. Derfor har han skabt de fire dinosaurer Rex, Trike, Aviatrix og Raptor samt plantevæsenet Forest og givet dem intelligens nok til at fungere som generaler for sin enorme hær. Måske er det hans succes med kloningen, som har gjort det, for Father lider af et utroligt storhedsvanvid. Han ser sig selv som ingen ringere end Gud, og han forlanger derfor, at hele verden tilbeder ham. Det er der sjovt nok nogle mennesker, der ikke helt tror på, så derfor gør de oprør mod ham.

Historien starter med at Fathers hær, anført af de fem generaler, angriber rebellernes forskansede by. Selvom rebellerne også har deres egen hær, er den ikke i nærheden af at være stor nok til at besejre Fathers, ikke mindst fordi dinosaurerne også er langt stærkere end de almindelige dyr. Efter en kort kamp må rebellerne se sig besejret, men desværre er Raptor, der i øvrigt er gruppens mest utilregnelige medlem, opslugt af blodrus, og han myrder dem derfor, selvom de har overgivet sig.

Død over dinosaurerne

Dette behager ikke Father, og han beordrer derfor dinosaurerne dræbt. Rex, som er gruppens leder og også den mest loyale overfor Father, er knust over hans ordre. Men sorgen bliver hurtigt vendt til vrede. De fire dinosaurer, og naturligvis Forest, beslutter sig for at tage hævn, ikke bare på Father, men på alle mennesker. Og således begynder den egentlige historie, som er en lang odyssé hen over resterne af den knuste klode på jagt efter de sidste ynkelige rester af menneskeheden.

På deres vej bliver de fem venner vidne til menneskets destruktive natur, og hver episode de er vidne til, bliver set fra de forskellige dinosaurers synspunkt. På den måde får vi som læsere en indsigt i hver karakter. Forest er både intellektuel og emotionel på grænsen mellem det sorgfulde og det poetiske. Trike er en meget direkte kvinde, der absolut ikke finder sig i noget. Rex er den sorgfulde leder, mens Aviatrix bedst beskrives som irritabel.

Sidst, men ikke mindst, er der dræbermaskinen Raptor, som i øvrigt kun kan udtale konsonanter – hvilket naturligvis betyder, at det er ham, der bander mest, da alle hans ord bliver sløret. Som dansk læser kan det i øvrigt godt være lidt svært at afkode, hvad det egentlig er han siger, da alle vokalerne mangler fra hans udtalelser.

Store temaer med uklar pointe

Paul Cornell har fat i de helt store temaer om skabelse og ødelæggelse. Det har dog ikke afholdt ham fra at tilføje rigelige mængder sort humor, men andet kan man selvfølgelig heller ikke forvente af en tegneserie, som har talende dinosaurer som hovedpersoner. Måske er det for at afspejle de store temaer, at humoren hovedsageligt koncentrerer sig om sex og vold, for begge dele er der i hvert fald rigeligt af. Specielt i den sidste del af tegneserien er der en lang sexjoke, som er helt i 2000 AD-ånden, og den får han bestemt topkarakter for.

Alligevel var jeg en anelse skuffet efter at have læst albummet. Det skyldes, at der bliver introduceret nogle store temaer, men der bliver ikke konkluderet på dem. Eller rettere sagt, der kommer aldrig rigtigt en pointe med det hele. Jeg tror nok, pointen skulle være noget med, at mennesket altid forsøger at forme verden efter sit eget behov, men altid fejler i sidste ende, hvorefter han uundgåeligt begynder forfra, men jeg er ærlig talt ikke sikker.

Derudover er der også et økologisk tema, idet at det er menneskene, som har ødelagt planeten for alle de andre livsformer. Endelig er der også det teologiske aspekt med Father, som skaber væsener, der besidder fri vilje, hvorefter han ganske logisk konkluderer, at han er Gud.

God underholdning

Et andet problem er, at historien heller ikke er særlig lang, og Paul Cornell kunne sagtens have brugt mere tid på de enkelte episoder. På den måde ville man få mulighed for at nyde mere af tegneren D’Israeli, der i øvrigt også tegnede Leviathan. Han har en meget campy tegnestil, som passer perfekt til både humoren og volden, og jeg har meget svært ved at sammenligne den med nogen anden stil.

Faktisk har jeg svært ved overhovedet at sammenligne Xtnct med nogen anden serie, og det faktum alene skal nok give den en vis anerkendelse. Selvom historien skuffede mig lidt, var jeg nu alligevel godt underholdt i selskab med de gæve dinosaurer – også selvom de er ude efter hele menneskeheden. For lets face it – vi har sgu’ nok fortjent det.

Xtnct er venligst stillet til rådighed af Rebellion.

Anmeldt i nr. 20 | 13/06/2007

Stikord: 2000 AD, Dinosaurer, Fremtiden, Postapokalyptika