Blandt de muterede superhelte der voksede frem i Marvels serie X-Men fra 1963, må Wolverine, eller Jærven på dansk, siges at være blandt de absolut største publikumsfavoritter.
Med sin rå attitude, dystre væsen og generelle bad-boy-stil, skiller han sig betydeligt ud fra resten af gruppen. Måske netop derfor har Logan, som Wolverines mere borgerlige kaldenavn lyder, inspireret til så mange solohistorier og strålende øjeblikke, hvor han på egen hånd må rode kastanjerne ud af ilden.
George Pratt, manden der i 2000 illustrerede den imponerende Batman: Harvest Breed for DC Comics, kan da heller ikke sige sig fri for at være blevet indtaget af Wolverine, og dog har han i sin prisbelønnede Wolverine: Netsuke, fundet ind til en side af Logan, der kun sjældent kommer frem i lyset.
Et plaget sind
Her er det nemlig ikke fortidens synder eller ondskab udefra, der jager Wolverine, men i stedet hans eget plagede sind, der hjemsøger vores helt. Sagen er den, at Logan, længe før dette albums handling udspiller sig, mistede sin livs kærlighed. Kvinden hed Mariko og var japaner. Hun kom ud af Shingen-familien, der naturligvis havde stor betydning, og hendes far var en stor mand.
Alt dette spiller dog ikke nogen rolle i fortællingen her, hvor Mariko hører fortiden til. Nu – hvor længe efter siges aldrig – er Logan vendt tilbage til Japan for at konfrontere sine minder og måske slippe af med de dæmoner, der har plaget ham lige siden Marikos død.
Med en blanding af skyld, bitterhed og ulykkelig kærlighed, åbner Netsuke for en fortælling, der ene og alene udspiller sig i vores hovedpersons sind. Fysisk er Wolverine atter kommet til Japan, men i tankerne rejser han langt længere væk. I huset hvor det hele begyndte, finder han de gamle minder, og det bliver hans nøgle ind i en fantasiverden, hvor frygten, skylden og kærligheden kan konfronteres som virkelige fjender af kød og blod.
Det går nemlig op for Logan, at Mariko har efterladt ham nogle spor, der peger mod forløsningen. Sporene optræder som tre fine netsuker – små figurer der bruges til at fastgøre eksempelvis en pung, for enden af en kimono – og hvis han vil finde fred, må Logan få fingre i alle tre.
Islandskab
Dermed er plottet for Netsuke sådan set skitseret. I et mere eller mindre vanvittigt univers, der blander fortid og nutid til ukendelighed, bevæger Wolverine sig omkring i sit forsøg på at forstå, hvad der sker med ham, og finde frem til de forløsende netsuker. Helt let er dette bare ikke, for de bevogtes af en frygtelig isheks, der som en igle klamrer sig til dem.
Ikke alene har hun frosset omgivelserne til et islandskab med evig vinter, hun har også lagt fælder ud for Logan, der falder over ham når han mindst venter det. Hver netsuke forsvares således af en håndlanger, der som besat springer på Wolverine, så snart han forsøge at nærme sig målet. Disse konfrontationer går naturligvis ikke stille af sig, og George Pratt er alt andet end bange for at udpensle resultatet af de blodige sammenstød ganske direkte, hvilket er en fornøjelse.
For hver gang Logan får fingre i en ny netsuke, udløser det nye minder, og rykker ham lidt nærmere Mariko. Det er i disse øjeblikke, historien forlader det tungsindige, ellers enerådende vinterlandskab. Et gyldent lys falder over illustrationerne, og vi ser nu fortiden klart og tydeligt.
Vi ser hvordan Mariko og Logan mødtes, ser også tiden op til deres møde, og ser endda endnu længere tilbage – til en mytisk fortid hvor ære, død og krigerlivet spillede en langt større rolle. Og så, midt i disse minder, rykkes handlingen brutalt tilbage til tankespillets nutid, hvor alt hvad Logan engang elskede er tabt.
Fascinerende men påtaget
George Pratt har i Netsuke valgt at portrættere Wolverines indre som et dødt vinterlandskab, hvor kulden har frosset alle følelser til is. Isheksen der nu hadefuldt hamstrer varmen i dette indre ødeland, er naturligvis Logans følelser, og kampen mod hendes håndlangere illustrerer på tydeligste vis vejen ind til hans hjerte. Det er således en på én gang ganske smuk og maskulin kærlighedshistorie, der udspiller sig her, og det at fortællingen finder sted i Japan tilføjer det hele en arkaisk ejendommelighed.
Det Japan som Pratt udmaler for os, er ikke et moderne højteknologisk samfund, men en fri fantasi over ærens og samuraiernes land. Logan selv tænker flere gange på stedet som “det feudale Japan”, og der hvirvles da også omkring med begreber som stolthed, ære og pligt i Netsuke – på en måde der både virker en smule påtaget, men som samtidig åbner for en fascinerende kulturel dimension, som kun sjældent slipper ind i det ellers ganske amerikanske Marvel-univers.
Blandt Marvels bedste illustrationer nogensinde
Albummet er helt enestående illustreret. Ikke alene formår Pratt med sine fabelagtigt smukke kombinationer af akvarel og akryl, at skabe billeder, der som selvstændige motiver står særdeles stærkt, men billederne indgår også som dynamiske led i den større helhed.
Der er fart over Pratts illustrationer, og stor, stor omhu i hans personskildringer. Navnlig de mystiske fremstillinger fra fortiden, hvor samuraier udkæmper blodige slag, eller scenerne hvor Mariko endnu er i live, er blandt de bedste illustrationer udsendt af Marvel overhovedet!
Det kan derfor heller ikke overraske, at serien vandt den berømte Eisner Award i 2003, netop for sine tegninger. Desværre hjælper dette ikke på historien, der er alt for gentagende og stillestående. Nok sker der meget, og siderne oser af stemning, men handlingen flytter sig stort set ikke ud af stedet, og kredser om det samme, albummet igennem.
Når der tilmed stort set ikke er andre personer end Logan i fortællingen, savner man hurtigt noget narrativt modspil, der kunne flytte perspektivet en smule. Det kommer bare ikke, og vi følger således kun Wolverines navlepilleri gennem hele Netsuke.
For svag som fortælling
Med Wolverine: Netsuke har George Pratt føjet endnu et lag til myten omkring Wolverine-figuren, og det endda på så overbevisende stemningsfuld en måde, at det er svært ikke at lade sig rive med af billederne. Historien lever bare ikke op til tegningerne, og det er et alvorligt problem. Måske har det gentagende element i historien ikke virket så grelt oprindeligt, da serien blev udgivet fordelt over fire hæfter mellem 2002 og 2003, men her i den samlede udgave, står det lysende klart.
Det er derfor med tungt hjerte Netsuke må modtage en lidt lunken bedømmelse, for sjældent har en Marvel-helt været portrætteret så flot. Wolverine: Netsuke er et must for seriøse fans af hovedpersonen, for den bidrager med et væsentligt indblik i Logans psykologiske bagland, men som fortælling er den alt for svag. Idéen er god, men resultatet beviser, at den er blevet trukket for langt, og nok havde været bedre tjent i et album med den halve længde. Det er således med stor ærgrelse, at jeg kun kan anbefale albummet til virkelige samlere.
Wolverine: Netsuke er venligst stillet til rådighed af G. Floy Studio.
Originaltitel: Wolverine: Netsuke
Tegner: George Pratt
Forfatter: George Pratt
Farvelægning: George Pratt
Albumlængde: 132 sider
Dansk oversættelse: G. Floy Studio
Udkom i USA i 2002-2003.
Udkom i Danmark i 2003.
Anmeldt i nr. 6 | 13/04/2006
Stikord: Japan, Samuraier, Superhelte
