Spillet er designet af Elizabeth Hargrave, og Wingspan var Hargraves’ første spil; siden har hun stået bag Tussie-Mussie (2019, Button Shy) og Mariposas (2020, Alderac Entertainment Group) foruden indtil videre to udvidelsespakker til Wingspan.
Det fascinerende ved alle Hargraves spil er, at de tager udgangspunkt i naturen. Wingspan handler således om fugle, mens Tussie-Mussie handler om blomster, og Mariposas handler om Monark-sommerfugle og deres vandringer i det østlige USA.
Wingspan opstod som følge af Hargraves fascination af fugle. Under sine besøg ved Lake Artemesia i Maryland observerede Hargraves fuglene i området og noterede sine observationer. Herfra fik Hargrave idéen til Wingspan.
Wingspan kan spilles af alt fra 1-5 spillere. Spiller man solo, bruger man nogle særlige regler for en “automatiseret” modstander, som reglerne kalder Automa, men denne anmeldelse tager udgangspunkt i en situation, hvor man er 2-5 spillere.
På overfladen kan Wingspan virke som et ganske kompliceret spil, men når man først kommer i gang, viser det sig faktisk at være overraskende enkelt at spille. Det skal ikke forstås som om, spillets kompleksitetsgrad er lavt, for der er mange kombinationsmuligheder, og vi har derfor at gøre med et spil, der med rette kan beskrives med den gamle kliché “let at spille, svært at mestre”.
Selvom Wingspan faktisk ikke er så svært at lære, er der mange komponenter i æsken, så vi starter lige med at tage et kig på spillets forskellige bestanddele. De fremgår også af de billeder, vi bruger her i anmeldelsen og som næsten alle er hentet fra regelbogen, der kan findes som PDF på Stonemeier Games’ hjemmeside.
Der er et spillebræt til hver spiller, et dice tower (den såkaldte bird feeder, altså et foderbræt) med fem tilhørende terninger med symboler for forskellige typer af føde, 170 fuglekort, 26 bonuskort, 75 miniatureæg, 40 små terninger af træ uden hverken øjne eller symboler i fem forskellige farver (hver spiller får otte), 103 tokens med forskellige typer føde, otte såkaldte mål-tiles med tilhørende bræt, samt en plastikbakke til placering af tre fuglekort.
Derudover er der en cirkulær token, der markerer første spiller (første spiller skifter fra runde til runde) samt en fortrykt blok til pointoptælling.
Med andre ord: Æsken indeholder lidt af hvert, og ved første øjekast kan det virke ganske uoverskueligt.
Når man stiller spillet op, får hver spiller udleveret en spilleplade. Spillepladen repræsenterer et fuglereservat med tre forskellige habitater: skov, eng og vand.
Derudover får hver spiller udleveret otte af de små farvede træterninger, to tilfældige bonuskort, fem tilfældige fuglekort og fem føde-tokens – én af hver (orm, korn, fisk, bær og mus).
Hver spiller må beholde op til alle fem fuglekort, men for hvert kort, spilleren beholder, skal han/hun betale én føde-token.
Spilleren skal også vælge ét af bonuskortene og lægge det andet væk.
Bonuskort indeholder forskellige kriterier; hvis spilleren ved spillets afslutning opfylder disse kriterier, får han/hun ekstra point i henhold til kortet. Et eksempel på et bonuskort er “Birds with body parts in their names”. Her handler det altså om at have så mange fugle på brættet, der har en kropsdel i deres navn.
Derunder er der på kortet en angivelse af, at hvis man har 2-3 fugle af denne type, så får man 3 point og hvis man har 4 eller flere fugle af denne type, får man 7 point.
Nogle gange kan være heldig, at de fem fugle, man har fået udleveret ved spillets start, passer godt sammen med ét af de udleverede bonuskort, og så er det selvfølgelig det kort, man beholder. Man kan også være uheldig, så ingen af de indledende fugle passer godt med nogle af bonuskortene.
I løbet af spillet kan man få mulighed for at få flere bonuskort, men man starter altså med ét.
Når hver spiller har valgt et bonuskort og valgt, hvor mange fugle han/hun vil beholde ud af de fem, er man næsten parat til at sætte spillet i gang.
De sidste to ting, der er at gøre, er at lægge tre fuglekort med forsiden opad i den dertil indrettede plastikbakke samt lægge det lille mål-bræt ud. Mål-brættet er inddelt i fire; én del for hver runde. Øverst placeres fire tilfældige mål-tiles. Det kan f.eks. være en tile, der repræsenterer fugle i skov-habitatet eller æg på fugle med en bestemt type rede.
Efter hver runde tjekker man, hvordan spillerne har klaret sig her og tildeler point derefter.
Hver spiller får som sagt udleveret et spillebræt. Det er organiseret i tre horisontale bånd med fem felter i hver. Ud over at hvert bånd repræsenterer et habitat (skov, eng og vand), repræsenterer hvert bånd også en funktion. Det øverste bånd repræsenterer “Gain Food”. Når man aktiverer dette bånd, får man altså udleveret mad fra foderbrættet.
Det midterste bånd repræsenterer “Lay Eggs”. Når man aktiverer dette bånd, lægger man altså æg, som man skal placere på sine fugle. Æggene skal man senere bruge til at placere flere fuglekort, ligesom hvert æg, man har på brættet ved spillets afslutning, giver et point.
Det nederste bånd repræsenterer “Draw Bird Cards”. Når man aktiverer dette bånd, trækker man et vist antal nye fuglekort – enten fra bakken med de tre kort, der ligger med forsiden opad, eller fra bunken med fuglekort, der ligger med bagsiden opad.
Mængden af mad, man får udleveret, antallet af æg, man lægger eller antallet af nye fuglekort, man må trække, afhænger af, hvor den første ledige plads er i hvert bånd. Hvis man f.eks. ikke har nogen fugle liggende i det øverste bånd, må man kun få én føde-token – markeret ved den enkelte terning, der er i første felt i båndet.
Har man to fugle liggende i det øverste bånd, er det felt nummer tre (fra venstre), der er ledigt, for man lægger altid fuglene op fra venstre mod højre. Man må således trække to føde-tokens (markeret ved de to terninger i felt nr. tre fra venstre).
Det samme gælder for de to andre bånd; her handler det selvfølgelig bare om antallet af æg, man får udleveret eller antallet af nye fuglekort, man må trække.
Allerøverst på brættet er der et smalt horisontalt bånd med betegnelsen “Play a Bird”. Når man aktiverer dette bånd, må man lægge et fuglekort ned – så længe, man kan betale den pris, det koster at lægge kortet. Det vender vi tilbage til.
Når man vil aktivere en funktion, tager man én af de små farvede træterninger og placerer den det korrekte sted på sit spillebræt.
Hvis man f.eks. ønsker at få føde fra foderbrættet, og man har to fugle liggende i skov-habitatet (det øverste bånd), placerer man terningen på den ledige plads umiddelbart til højre for fuglekortene, dvs. felt nr. tre, hvor der er afbildet to terninger.
Nu indkasserer man to tokens fra foderbrættet, og herefter rykker man den farvede terning trinvist mod venstre og aktiverer eventuelle funktioner på de fugle, man har liggende, indtil terningen til sidst ender yderst til venstre på brættet – hvor der står “Gain Food”.
Man starter spillet med otte af de små terninger; dvs. man har otte handlinger i første runde. Når runden er slut, tager man én af terningerne fra og placerer den det relevante sted på mål-brættet (hvor man jo scorer et vist point per runde). I runde to har man altså kun syv handlinger og så fremdeles, indtil man i runde fire kun har fem handlinger.
Funktionen med at man placerer sin kulørte terning til højre for den seneste fugl i hvert bånd og derefter rykker terningen trinvist mod venstre er det, der driver spillets engine, og det er herved spillet placerer sig i engine building-genren.
Langt de fleste fugle har nemlig én eller anden funktion, der naturligvis varierer fra art til art.
Nogle funktioner kan f.eks. være, at man får mere føde fra foderbrættet. Andre funktioner (på rovfugle) lader én “gå på jagt”. Her må man trække det øverste fuglekort fra bunken med bagsiden opad. Hvis denne fugl opfylder bestemte kriterier (angivet på det kort, man aktiverer), må man beholde kortet og lægge det ind bag den rovfugl, man netop aktiverede. Sådanne kort giver point ved den endelige optælling, når spillet er slut.
Hvis man spiller klogt, kan man på denne måde opbygge en potent engine, der sikrer en løbende tilgang af ressourcer og/eller point, hver gang man aktiverer det aktuelle bånd på brættet.
Enkelte fugle har dog funktioner, der træder i kraft i det øjeblik, de bliver spillet og derfor ikke kan være med til at drive en engine. Det kunne f.eks. være fuglen Painted Bunting, hvis funktion lyder “WHEN PLAYED: Draw 2 new bonus cards and keep 1”.
Når man spiller en Painted Bunting må man altså med det samme trække to nye bonuskort og beholde det ene.
Endelig er der også enkelte fugle, hvis funktion aktiveres i én af de andre spilleres tur. Det kunne f.eks. være fuglen Eastern Kingbird, hvis funktion gør, at man får en gratis føde-token (i dette tilfælde en orm), når en anden spiller lægger en fugl i skov-habitatet.
De fleste fugles funktioner er dog af den type, der aktiveres i forbindelse med én af spillerens handlinger, og som gentages hver eneste gang, det relevante bånd aktiveres.
Når man ønsker at spille fuglekort til brættet, skal man opfylde visse kriterier. For det første skal man opfylde de kriterier, der står på det kort, man vil spille. Dels skal fuglen kunne bo i det habitat, man gerne vil spille det til. Nogle fugle kan kun bo i ét habitat, andre i to og nogle i alle tre.
Derudover koster langt de fleste fugle nogle ressourcer i form af føde-tokens. Nogle fugle koster kun én føde-token at placere, men det er typisk også de fugle, der har lavest værdi. Alle fugle har nemlig også en værdi, repræsenteret ved et tal mellem 1 og 9 på kortet, og disse tal tælles op ved den endelige pointopgørelse.
Man kan således godt spille efter at lægge “værdifulde” fugle ned, altså dem med et højt tal, men de er typisk også dyrere at spille.
Fra og med fugl nummer to, man vil placere i et habitat, koster det også æg – markeret ved det lille æg-symbol øverst på spillebrættet ud for plads nummer to, tre, fire og fem. Det koster ingen æg lægge den første fugl. De to næste koster hver ét æg og de to sidste koster hver to æg – inklusive selvfølgelig de kriterier, der er på selve fuglekortet.
Dermed er man tvunget til på et tidspunkt at lægge æg, ligesom man selvfølgelig også af og til er nødt til at få mad fra foderbrættet og trække nye fuglekort.
Idet man har et begrænset antal handlinger i hver runde, handler det med andre ord om at spille klogt og træffe de rette beslutninger om, hvad man skal gøre. Det nytter f.eks. ikke at skrabe masser af føde til sig, hvis man ikke kan nå at bruge det på at lægge fugle ned.
Derudover skal man naturligvis også holde et vågent øje med, hvad de andre spillere foretager sig. Det er ikke fordi, man som sådan har nogen indflydelse på de andre spilleres muligheder, for Wingspan er i høj grad et spil, hvor det er op til den enkelte at tjene sine point.
Som sagt handler det langt hen ad vejen om at spille klogt og taktisk, men naturligvis er der også en smule held indblandet – ikke mindst når det kommer til de fugle, man trækker, og den føde, der er til rådighed.
Hvad angår fuglene har man altid muligheden for at trække én (eller måske flere) af de tre fugle, der ligger med forsiden opad, men det er jo ikke altid, der er nogen af dem, der passer ind i den taktik, man har valgt.
Så har man i stedet muligheden for at trække i blinde fra bunken af fuglekort, der ligger med bagsiden opad. Her risikerer man naturligvis også at få fugle, man ikke umiddelbart kan bruge til noget.
Hvad angår føde på foderbrættet, så er det heller ikke altid, at der lige ligger den type føde, man skal bruge til at spille en bestemt fugl.
Føden på foderbrættet bestemmes nemlig af de fem terninger, der slås i det dertil indrettede dice tower. Det er med udgangspunkt i symbolerne på de fem terninger, at spillerne trækker føde. Hvis der f.eks. er slået 2 korn, 1 bær, 1 mus og 1 orm, er det disse typer føde, der kan vælges imellem.
Hvis en spiller nu vælger at tage 1 bær og 1 mus, fjernes de to terninger fra tårnet og lægges til side. Spilleren tager nu de pågældende typer føde fra beholdningen af føde-tokens, og nu er der så kun de tre resterende terningers føde at vælge imellem for den næste spiller.
Dette fortsætter, indtil alle fem terninger er brugt. Herefter slås de på ny. Dog er der den ene hjælp til spillerne, at man må bede om at få alle terningerne slået om, hvis der kun er én terning tilbage i tårnet, eller hvis alle terningerne i tårnet viser den samme type føde.
Udvalget af fugle og føde tilføjer på den måde Wingspan et vist element af held, men det er meget svært for spillerne at genere hinanden bevidst. Af og til oplever man selvfølgelig, at den foregående spiller snupper lige præcis de typer føde, man selv var ude efter, men det er næsten altid rent tilfældigt.
De mange komponenter i æsken kan, som nævnt tidligere, virke overvældende, men man bør ikke lade sig afskrække! Så snart man har løbet den glimrende regelbog igennem og har spillet de første par spil, er Wingspan uhyre enkelt at spille.
Wingspan er både sjovt at spille og relativt hurtigt overstået – et spil tager omkring en times tid, når alle spillerne er inde i reglerne. Derudover fastholder Wingspan sin fascinationskraft, fordi man altid vil have lyst til lige at prøve endnu engang for at se, om man nu ikke kan have held med at få en bedre engine op at køre, end man gjorde i sidste spil.
Til sidst skal det lige siges, at Wingspan rent grafisk er et utroligt flot spil. Det gælder alt lige fra spillepladen til de mange smukt illustrerede fuglekort.
Anmeldt i nr. 188 | 13/06/2021
I denne måneds leder skriver Jacob Krogsøe om... en julekalender?
Edgar Wrights overnaturlige thriller om den unge kvinde Ellie, der på sit værelse i Soho…
Alfred Hitchcocks thriller om reklamemanden Thornhill, der uforvarende bliver viklet ind i en kompliceret og…
Demi Moore og Margaret Qualley er fantastiske i den groteske og absurde The Substance, der…
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
