Planet Pulp

Wes Craven blev født den 2. august 1939 i Cleveland og i udgangspunktet var der intet, der tydede på, at Craven skulle blive én af verdens bedst kendte horrorfilminstruktører og ophav til flere ikoniske horror-franchises.

Han uddannede sig indenfor engelsk, psykologi og filosofi og havde flere undervisningsjobs, inden han tog springet til filmbranchen – indledningsvist med et job som sound editor.

Senere stod han efter eget udsagn bag et hav af pornofilm, inden han spillefilmsdebuterede med mesterværket The Last House on the Left i 1972. Den blev i 1977 fulgt op af The Hills Have Eyes, og flere film fulgte, inden Craven i 1984 skabte én af Hollywoods bedst kendte bussemænd, Freddy Krueger – den døde barnemorder, der huserer i drømmene hos børnene af dem, der myrdede ham.

A Nightmare on Elm Street blev begyndelsen til en serie, der til dato tæller syv film, en crossover med Friday the 13th (den underholdende Freddy vs. Jason, 2003) og en reboot. Heraf instruerede Craven to, mens han skrev manus til til to og var medforfatter på en tredje.

Senere i 1980’erne stod Craven bag den meget løst adapterede filmudgave af Wade Davis’ bog The Serpent and the Rainbow, men først i 1996 scorede Craven sit næste store hit med Scream – den første postmoderne slasherfilm. Scream blev fulgt op af tre fortsættelser i henholdsvis 1997, 2000 og 2011, og en tv-serie baseret på filmene har netop haft premiere på MTV.

Craven er bedst kendt som horrorinstruktør, selvom han ind imellem kastede sig over andre genrer. Music of the Heart fra 1999 er et rent drama med bl.a. Meryl Streep på rollelisten, og Red Eye fra 2005 er en veldrejet thriller med Cillian Murphy og Rachel McAdams i de altdominerede hovedroller.

Der er imidlertid ingen tvivl om, at det er indenfor horror, at Craven virkelig følte sig hjemme. Når han var bedst, kunne Wes Craven noget helt specielt med horrorfilmmediet, uanset om det var den dybt ubehagelige hævnfilm The Last House on the Left, mutantgyseren The Hills Have Eyes eller A Nightmare on Elm Street.

I dag er det nemt at grine lidt af Freddy Krueger, men den første Elm Street-film var regulært skræmmende – foruden at den besad en grotesk humor – og hverken The Last House on the Left eller The Hills Have Eyes er for de sarte.

Cravens specielle greb om horrorfilmgenren udstrakte sig også til hans totale omfavnelse af postmodernismens selvironiske glimt i øjet, med Scream-serien som de nok bedst kendte eksempler.

Wes Craven’s New Nightmare, som er to år ældre end Scream, er imidlertid nok det mest ekstreme eksempel. Her træder Freddy Krueger ud i “virkeligheden”, hvor Wes Craven og flere af skuespillerne fra filmserien spiller “sig selv”.

Ikke alle er begejstrede for Cravens postmoderne leg med genren, hverken i New Nightmare eller i Scream–serien, men kan man sluge den kamel, er der tale om fænomenalt håndværk.

Langt fra alle Cravens film var lige vellykkede, men som regel bragte han noget specielt og noget personligt med til alle de film, han lavede. På samme måde som man i selv den ringeste John Carpenter-film på nogle steder – også selv om det kun er i de korteste øjeblikke – kan mærke, at det er en Carpenter-film. Sådan er det også med Wes Craven.

Det er en kvalitet, man skal lede længe efter blandt horrorfilminstruktører i dag.

Wes Craven døde søndag den 30. august 2015 af kræft i hjernen. Han overleves af sin kone og to børn fra et tidligere ægteskab.