Werewolves on Wheels

Indeholdt Easy Rider (1969) for få varulve og The Wolf Man (1941) for få motorcykler? Så gi’ Werewolves on Wheels en chance.

Werewolves on Wheels var instruktørdebuten for Michel Levesques, der før havde været art director på film som Ilsa, Harem Keeper of the Oil Sheiks (1976), og arbejdet sammen med Russ Meyer på Supervixens (1975), Up! (1976) og Beneath the Valley of Ultra-Vixens (1979). Filmen kan til nød gå, hvis man ved, hvad man går ind til, og ikke har de helt store forventninger til historie eller skuespil. For man får meget bikerfilm for pengene, og knap så meget varulvefilm.

Forgiftet og forhekset af munke

Vi følger bikerbanden The Devil’s Advocates, når de kører rundt på de amerikanske landeveje, og chikanerer fredelige borgere. Det kører for dem, lige indtil de kommer forbi et gammelt kloster (?), hvor de tilsyneladende fredelige munke forgifter dem, og forhekser bandelederens kvinde. Da banden finder ud af, hvad der er sket, går de amok og angriber munkene for at få deres kvinde tilbage.

Dette sker ca. en halv time inde i filmen, og på denne tid har vi ikke fået set meget andet, end at banden kører vejene tynde, deres diskussioner og deres drukture. Selve kampen imod munkene varer under fem minutter, og er rimelig tyndarmet. Efter deres kamp er vi tilbage på vejen igen, og får et par flotte billeder af de lange landeveje, og banden der kører i én lang række. Flot ser det ud, men man kan også få for meget af det gode.

Som publikum har vi allerede regnet ud, at kvinden er blevet forhekset af munkene, og blevet til en varulv (selvom vi endnu ikke har set dette), og da et par fra banden samme nat fjoller rundt alene ude i ødemarken, og bliver angrebet af et uset dyr, er vi heller ikke i tvivl om, hvem der står bag. Vi ser desværre heller ikke varulven her, men til gengæld får vi noget splat, der er ganske vellavet. Da de to medlemmer findes lemlæstet dagen efter, er hele banden oppe og køre, og ved ikke, hvad de skal gøre af sig selv. Bandens spirituelle medlem Tarot (Gene Shane) er overbevist om, at munkene er ude efter dem, og at det er dem, som står bag de dårlige vibrationer. Banden er godt og grundig rystet over det, og da det samme sker natten efter med endnu et medlem, bliver de enige om at tage tilbage til munkene for at få orden i sagerne.

Men på vejen tilbage farer de vildt, da vejen foran dem bliver blæst til med sand, så de ikke ved, hvor de er! Der skal selvfølgelig være noget modstand for banden, ellers er filmen intet ved, men at vejen bliver dækket af sand er lige et nummer for dumt.

Bikerfilm med enkelte horrorelementer

Hvordan filmen slutter skal ikke afsløres her, men vi får den lovede varulv på motorcykel, og en rimelig okay kamp imod flere varulve! Desværre er filmens klimaks lidt kikset, fordi lydarbejdet ikke er gjort så grundigt, som det ellers har været igennem resten af filmen. I kampscenerne mod varulvene er der ingen baggrundsmusik, men kun de reallyde, der nu var på settet. Det vil sige alle de små bump og puf skuespilleren giver varulvene. Sammenlignet med resten af filmens lydarbejde er dette skuffende, da der ellers er gjort meget ud af det, og det lyder godt.

Ved første gennemsyn virkede Werewolves on Wheels som en kedelig film, der ikke holdt, hvad den lovede. Dette er mest af alt fordi, der ikke er så mange scener, hvor varulvene er med, eller hvor de kører på motorcykler. De mange lange scener med banden, der bare kører rundt på landevejen, virkede også som et dræbende hul i historien, der bare var fyldt på for at få spilletiden lidt op. Ved andet gennemsyn var filmen næsten en helt anden. Scenerne med bikerne blev faktisk lidt bedre, selvom skuespillet generelt er helt hen i vejret.

Vil man se en gyserexploitation bør man søge andre steder, da Werewolves on Wheels, er en bikerfilm, der blot benytter enkelte horrorelementer for at gøre den unik. Er man indstillet på dette, vil man helt sikkert også få en rigtig god oplevelse ud af den. Har man allerede erhvervet filmen, og blevet skuffet over manglen på de behårede bæster, bør man gøre sig selv den tjeneste at se den en gang til, og se den med nye øjne, hvilket jeg mener hjælper filmen gevaldigt.

Flot udgivelse

Af en exploitationfilm fra de tidlige 70’er at være, er Werewolves on Wheels en af de flotteste udgivelser, jeg endnu har set. Der er ikke en finger at sætte på denne udgivelse fra Dark Sky Films. Et par steder er filmen lidt mørk, hvilket kan skyldes, at den er blevet behandlet forkert, men det er ikke mere end et minut eller halvandet, hvilket ikke gør den store forskel i en film på 79 minutter. Ellers er både billed- og lydsiden utrolig flot, hvilket man ikke er vant til fra de mange små lowbudgetproduktioner, der spyttes ud på DVD-markedet.

Som nævnt før er musikken også en af de ting, der er med til at hive filmen længere op, end den ellers har været, da der bliver brugt en masse fed musik, der også er i topkvalitet. Der er selvfølgelig et par svipsere ind imellem, blandt andet med lyden i slutningen af filmen, samt et par steder hvor kameramanden har stået og sovet, og fokusskiftene og skarpheden er noget uheldige. Teknisk set er der ikke meget andet at sætte fingeren på, da Werewolves on Wheels ellers er yderst velproduceret og flot at kigge på. Så trænger du til at se en exploitationfilm, der er lidt flottere end mange andre, indeholder ligeså mange ufrivillige grin og motorcykler, er du garanteret god underholdning.

Ganske god efter den første halve time

Skuespillet er, som man kan forvente af en bikerexploitation, ikke særlig god. Men nogle af rollerne overrasker alligevel, og man kan ikke andet end at grine af den overspillende Gene Shane som den spirituelle Tarot, der fyrer alle sine replikker af i det mest alvorlige toneleje, jeg nogensinde har hørt. Tarot er så spirituel, at han kan læse i kort, men han vil ikke læse dem op for en pige, fordi han hader dem – det er sort, og utrolig sjovt at se og høre på.

Werewolves on Wheels kan virke en smule langtrukken og ligegyldig, men sammenlignet med mange andre af den tids andre exploitationfilm er den ganske sjov og spændende, selvom den ikke holder alt, hvad den lover. Er man fan af bikerfilm, eller vil man gerne se et par stykker, kan jeg kun anbefale Werewolves on Wheels, da man med sikkerhed vil være godt underholdt – i hvert fald det meste af tiden. Starten er lidt sløv, men giver man den en chance, og passerer den første halve time, er man ovre det værste.

Anmeldt i nr. 37 | 13/11/2008

Stikord: Bikere, Formskiftere, Munke, Varulve