John Williams’ score til Steven Spielbergs War of the Worlds passer perfekt til filmens dystre tone, og er nok John Williams’ til dato mest aggressive score. Musikken er aldeles utematisk, hvilket er sjældent for Williams; selv i hans overvejende utematiske scores findes der som regel et eller to temaer, også selv om de måske ikke dukker op ofte, eller spiller nogen stor rolle. I War of the Worlds er der et motiv for rumvæsnerne, der dukker op hist og her, men det er ikke et tema, og heller ikke hovedpersonerne – den lille familie – har noget decideret tema. De få stille og dramatiske cues, der akkompagnerer de mere intime scener, scorer Williams primært med anvendelse af strygere og soloflygel.
Hovedparten af scoret består imidlertid af rasende aggressive actioncues og atonale suspensecues, der bl.a. byder på noget af det mest hektiske og komplicerede actionmusik, Williams nogensinde har komponeret! I actionmusikken er der stor vægt på blæsere, strygere og percussion, mens de øvrige sektioner i orkestret træder tilbage i lydbilledet. Dette er det første store actioncue, “The Ferry Scene” (nr. 2), et glimrende eksempel på – her indledes der med huggende blæsere over rytmiske stryger-ostinatoer og rig anvendelse af pauker. Det mest hektiske actionnummer, “Escape from the City” (nr. 6), er ren opvisning i Williams’ moderne actionstil, og er måske det bedste enkeltnummer på albummet.
Suspensemusikken byder som nævnt på rige mængder atonal musik, der kan være svært at lytte til, men man imponeres over den måde, Williams’ opbygger stemning på ved både at udnytte meget lave og høje registre i instrumenterne. Sjældent har ordet “rumlende” været så passende om så mange cues på et Williams-score. I suspensemusikken er orkestereringen mere varieret, og træblæserne kommer mere til deres ret i disse cues end i actionmusikken.
Kun i enkelte cues, såsom “Reaching the Country” (nr. 3), “Ray and Rachel” (nr. 5), “Refugee Status” (nr. 8) og “The Separation of the Family” (nr. 10), får man en pause fra den krævende action- og suspensemusik, og helt generelt er albummet forholdsvist svært tilgængeligt – meget af musikken skal simpelthen nærlyttes for at man får det fulde udbytte af Williams’ komplicerede kompositioner. Men en nærlytning giver til gengæld også bonus.
To numre på albummet har fortællerstemme lagt hen over musikken: “Prologue” (nr. 1) og “The Reunion” (nr. 14). Normalt er jeg modstander af at lægge tale eller andre lydeffekter hen over numre på filmmusikudgivelser, og jeg havde da også gerne set, at dette ikke var tilfældet her. Men når det så er sagt, så er de korte sekvenser med Morgan Freemans fortællerstemme ganske stemningsfulde, og det kan ikke ødelægge hovedindtrykket. Musikken i de to cues er nogenlunde den samme: stemningsfulde, lidt mystiske soundscapes, hvor der bl.a. også anvendes synthesizer. I øvrigt kan det her tilføjes, at det kor, Williams anvender på scoret også lyder synthesizet, men det må være efterbehandlingen, der har resulteret i denne lyd, for det skulle være et ægte kor, der anvendes.
War of the Worlds er et imponerende score, primært på grund af dets totale kompromisløshed, men deraf følger som sagt også et svært tilgængeligt album, der næppe vil appellere til fans af Williams’ tematisk-orienterede og melodiske scores. War of the Worlds er grum og dyster hele vejen igennem, og selv de mere stille cues er præget af en ret kold håbløshed – kun stedvist lader Williams flygelsoloerne give scoret en smule varme. Fans af Williams” moderne actionmusik vil imidlertid finde en række højst imponerende numre på albummet, og overordnet set er War of the Worlds fremragende – også selv om det næppe bliver det mest afspillede Williams-score i nogen samling. Det er i hvert fald ikke musik for alle.
Nummerliste:
1. Prologue (2:52)
2. The Ferry Scene (5:49)
3. Reaching the Country (3:24)
4. The Intersection Scene (4:13)
5. Ray and Rachel (2:41)
6. Escape from the City (3:49)
7. Probing the Basement (4:12)
8. Refugee Status (3:50)
9. The Attack on the Car (2:44)
10. The Separation of the Family (2:36)
11. The Confrontation with Ogilvy (4:34)
12. The Return to Boston (4:29)
13. Escape from the Basket (9:21)
14. The Reunion (3:16)
15. Epilogue (3:11)
Total spilletid: 61:08
Anmeldt i nr. 33 | 13/07/2008
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…