Walking Knife

Walking Knife (1995) var det eneste udspil, der kom fra Nottingham-baserede Skin Limit Show. Selv om der ikke er tale om mere end en cirka 16 minutter lang EP, giver den faktisk et glimrende indtryk af Skin Limit Shows univers. Musikalsk er der tale om en meget hårdtslående og aggressiv Goth/Industrial stil.

Man hører inspirationen fra både Ministry og Nine Inch Nails, men der er meget mere kværnende guitar og mindre sample og computerprogrammering. Forsanger Steve Lawson growler hidsigt derudaf, så man ikke er i tvivl om, at inspirationen også kommer fra et gothagtigt dødsmetalunivers.

Glimrende musik, grufuld growl

Egentlig er det glimrende musik, Skin Limit Show leverer på Walking Knife. MEN der er et alvorligt ‘men’. Da jeg havde sat CD’en i anlægget og hørte de første par takter af åbningsnummeret “Shut Down”, tænte jeg: “Fedt nok. Det er ganske OK”. Glæden skulle ikke vare ved! Chokket indfandt sig, idet Steve Lawson begyndte at synge, eller hvad man nu skal kalde hans growlende fremførelse af teksten. Det lyder ganske enkelt frygteligt.

Jeg vil her indskyde, at jeg intet problem har med growl, så længe det gøres ordentligt. Der er desværre alt for mange growlere, der ikke er særligt dygtige, men tilfældet Stewe Lawson fra Skin Limit Show er den værste, jeg nogensinde har hørt. Han snøvler som om han har røget et kæmpe bonghoved, og vrænger som om han samtidig forsøger at gøre grin med sin egen stil. Som en anden Richard Zidalius rammer han selvfølgelig heller ingen toner rent, men svinger konstant omkring den melodi, han burde ramme.

Smittende energi

Ærgerligt at en forsanger får lov til at skæmme en udgivelse så meget, for hvis man ser bort fra Steve Lawsons eskapader, er der faktisk en del godt at hente på Walking Knife. Musikken er måske ikke videre original, men den er fremført med en smittende energi og spilleglæde. Der er også en god variation numrene imellem hvad angår tempo og stemning, men samtidig er der draget hånd om helheden, fordi lydbilledet og produktionen er holdt ensartet.

De enkelte numre udmærker sig også ved alle at indeholde flere tempo- og rytmeskift. Åbningsnummeret “Shut Down” er et aggressivt og hurtigt nummer, hvor inspirationen fra dødsmetallen er tydeligst. Titelnummeret “Walking Knife” har et mere tungt og dystert feel over sig. På “Parasite (T.S.O.)” slår industrialinspirationen helt igennem, hvor programmerede lyde og et forholdsvis dansabelt trommebeat er gennemgående.

Pladen rundes af med et såkaldt ‘Interfearence Mix’ af “Walking Knife”. Det er decideret Industrial. Trommerne er lavet helt om, og der er tilsat masser af samples og programmeringer. Det bedste ved denne udgave af “Walking Knife” er, at man har fjernet Steve Lawsons ulidelige brøleri, og lader musikken tale for sig selv, hvilket den sagtens kan.

Der er således tale om pladens bedste nummer, ene og alene fordi det er instrumentalt, selv om der rent musikalsk er mere udfordring i pladens andre numre. Numrene bliver bedre og bedre, som pladen skrider frem. Måske fordi man vænner sig lidt til Steve Lawsons vokal, men retfærdigvis skal det siges, at den hen ad vejen krydres lidt med nogle effekter, der skjuler lidt af pinlighederne.

Blandede følelser

Skin Limit Show er at band, som man kun kan have blandede følelser omkring. På den ene side er det godt, at de ikke findes mere, for så slipper man for at høre mere på Steve Lawson. Det er også sikkert, at de aldrig ville slå igennem med ham som forsanger. På den anden side er det et band, man gerne hørte mere fra, hvis de kunne finde en ordentlig sanger.

Rent musikalsk havde de fat i den lange ende, og selv om denne debut måske ikke er videre original, lyder det som om, at der ville være kommet noget ganske fornuftigt fra dem, hvis de havde fortsat.

Walking Knife er venligst stillet til rådighed af Epistrophy Recordings.

Nummerliste:
1. Shut Down (4:14)
2. Walking Knife (4:00)
3. Parasite (T. S. O.) (3:54)
4. Walking Knife (Interfearence Mix) (3:50)

Total spilletid: 16:00