Waking Brigid må jeg først og fremmest kalde en interessant og rimelig vellykket genrebastard. Det er en lille fortælling, der kan falde ind under mange kategorier – den kan kaldes for gyser, fantasyfortælling, historisk roman eller spændingsroman.
Historien er fortalt med ret simpelt sprog, og handlingen udvikler sig konstant i et hæsblæsende tempo, så den er hurtig læst, og man er fint underholdt hele vejen. Man skal dog være forberedt på at støde på rigtig mange karakterer, som man aldrig når at komme til bunds i på grund af den konstante plotudvikling. De fleste karakterer er generelt udmærket beskrevet, og selve sydstatsmiljøet, som den nu afdøde forfatter Francis Clark selv var opvokset i, beskrives i rigelige detaljer.
Clark kunne i mine øjne sagtens have brugt mere tid på karaktererne, for de er sådan set rigtig spændende. Så pyt med, at romanen nok var kommet op på 600 sider. Katolske præster med spirende tvivl overfor deres tro, nonner uden lyst til at fortsætte deres virke, en voodoo-præstinde med samvittigheden i orden, og en hadsk forretningsmand med det modsatte, er blot nogle af de interessante karakterer.
I den amerikanske sydstatsby Savannah har en gruppe satanister under ledelse af byens mægtigste forretningsmand længe mishandlet og dræbt unge kvinder for fornøjelsens skyld. Det er få år efter den amerikanske borgerkrig er slut, og det er en brutal tid, hvor politiet blander sig uden om borgernes sære aktiviteter. Byen forsøger at komme videre, uden at se yderligere tilbage på de grusomme år. Men for én af de nytilkomne i gruppen bliver deres grusomme ritualer for meget, og han søger væk.
Gutten ender på et sindssygehospital, hvor et djævelsk væsen dræber ham på grusomste vis i hans celle. Cellen er nærmest hermetisk lukket, og alligevel er væsenet trængt ind til ham flere gange tidligere for at gøre ham sindssyg. Denne gang afslutter væsenet jobbet, og efterlader ingen andre spor end et ufatteligt lemlæstet lig smækket op af en væg, og et halvt smeltet kors. Imens kan “tilskuerne” intet andet gøre end at lytte til rædslerne:
“Dark laughter came through the door, though it was hard to distinguish beneath Richardson’s screams. Then the laughter stopped, to be replaced by an unmistakable bellow of rage. Richardson screamed once more; then there was the sound of a heavy object striking the wall.”
Den unge nonne Brigid mærker altoverskyggende minder om hendes barndom i det hedenske miljø i Irland dukke op på grund af dødsfaldet og dæmonens tilstedeværelse i byen. Brigid stammer fra en irsk landsby, fyldt med vise kvinder, og hun har arvet de samme urgamle evner, og blev endda oplært i den hedenske magi, inden hungersnøden begyndte at sætte sine spor i landsbyen. Hendes familie overtaltes til at “overlade” hende til den katolske kirke med henblik på at blive nonne, og siden beskæftigede hun sig ikke med den urgamle lære. Efterhånden som flere mennesker dør for hånden af det onde selv, kan hun nu ikke længere løbe fra sine evner, og det faktum, at hun ikke hører til indenfor kirken.
“Brigid kept her other thoughts to herself. The mother superior did not need to know that the death of so faithful a nun as Sister Francis had brought questions to Brigid’s mind. Faith would not stop this demon. Only magical power could do that, and magic did not seem to be the property of any one religion. Father Benito had implied as much. She resolved to trust him, since he obviously knew that Christianity itself did not possess any special potency. It came down to whether you served good or evil.”
Hun må nu koncentrere sig om sine magiske evner, der vokser sig større dag for dag. Jo mere Brigid begynder at indse, at hun snart skal vælge mellem kirken og det traditionelle liv, eller opsøge det liv, hendes hedenske forfædre har givet hende i arv, jo stærkere bliver hun. På det lokale kloster sammenføres en gruppe af den katolske kirkes mest talentfulde indenfor magi, mens dæmonen langsomt gør det af med flere af dem. Gruppens opgave er sammen at få tilintetgjort dæmonen, men det viser sig hurtigt at Brigid, trods sin lave rang, besidder den stærkeste kraft i gruppen.
Gruppens tøven med hensyn til at få udført et modangreb fører til flere grumme dødsfald og yderlige besøg fra dæmonen Belial. Der bliver stukket øjne ud, flået indvolde ud og afbrændt lemmer til den store guldmedalje, inden Belial gør det af med de svage, stolte katolikker. Til sidst må Brigid i et sidste stort modangreb vise sig som den overnaturligt stærke, da hun via magiske evner får hjælp via drømme fra fire irske vandrere. Folk, som hun har søgt hjælp hos, og som besidder lige så store magiske evner, som hun langsomt opdager, hun selv er født med. Hun får i det store opgør opdaget endnu flere nye sider af evnerne:
“A white mist floated up from Brigid, who seemed to fall asleep as the mist rose from her. The mist turned in on itself and re-formed. First it looked like her; then it expanded and turned a pure and opaque white. Wigs sprouted from its sides. Clawed arms appeared; a tail jutted out behind. Even taller than the humanoid form of Belial, a white dragon formed from the mist.”
Hvis du har lyst til en hurtigt læst gyser-/spændingsroman, og ikke har noget imod forfattere med hang til genreblandinger og enkelt sprog, kan jeg klart anbefale Waking Brigid til en omgang hyggelæsning, tilsat gys, fantasy og mystik.
Waking Brigid er venligst stillet til rådighed af Tor Books.
Anmeldt i nr. 32 | 13/06/2008
Stikord: Dæmoner, Irland, Katolicisme, Magi, Nonner, Okkultisme, Sydstaterne, Voodoo
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…