Planet Pulp

Jeg skal være ærlig og indrømme, at det var med en vis skepsis, at jeg kastede mig over Ved vanviddets bjerge, den seneste udgivelse af H.P. Lovecraft i dansk oversættelse. Jeg har læst masser af Lovecraft på både engelsk og dansk, og jeg ved, hvor svær Lovecraft er at oversætte til et fornuftigt dansk uden enten at ende med et angliseret, arkaisk og nærmest ulæseligt dansk eller at tabe Lovecrafts særlige stemning i processen med at gøre oversættelsen læsbar.

Derfor var det med stor lettelse, og endnu større fornøjelse, at jeg efter få siders læsning kunne konstatere, at Jakob Friis Andersen har ramt sømmet på hovedet og formået at gøre Lovecrafts tunge, arkaiske sprog læsbart i en dansk oversættelse uden at tabe den særlige stemning, der til dels netop fremmanes i forfatterens snørklede sætningskonstruktioner. Som oversættelse er Ved vanviddets bjerge ganske enkelt en stor fornøjelse at læse.

Det er der ikke mange, der har formået tidligere – én af de få andre gode Lovecraft-oversættelser skal vi helt tilbage til 1991 for at finde, nemlig Arne Herløv Petersens oversættelse af The Case of Charles Dexter Ward, der det år udkom på forlaget Schønberg under titlen Tilfældet Charles Dexter Ward.

En antologi

Til trods for sin titel er Ved vanviddets bjerge ikke ”bare” en oversættelse af Lovecrafts kortroman At the Mountains of Madness (1936); bogen er en antologi, der også indeholder oversættelser af The Dreams in the Witch House (1933) og The Call of Cthulhu (1928), oversat som henholdsvis Drømmene i Heksehuset og Kaldet fra Cthulhu.

Dertil kommer desuden en oversættelse af Lovecrafts History of the Necronomicon (1938) – oversat som Necronomicons Historie – hvori Lovecraft kort skitserer baggrunden for sin berømte fiktive tomus om mørk magi.

Endelig indeholder Ved vanviddets bjerge også et essay, skrevet af oversætteren. Essayet, med titlen Introduktion til H.P. Lovecraft, er inddelt i to: En kort biografi over Lovecraft samt et analytisk essay med titlen Temaerne i Fortællingerne – Mytologi, Subjektets Opløsning og Tekstualitet.

Endelig bør det nævnes, at hver af de tre historier i bogen ”indledes” med et kort uddrag af Lovecrafts korrespondance. Dette til trods er det måske en smule ambitiøst, når bogens undertitel er ”samt noveller, et essay og uddrag af breve”. Bevares, der er da uddrag af breve, men de fylder ikke meget. Men skidt nu med det.

Klassisk Lovecraft

De tre fortællinger skal jeg ikke gå unødigt i detaljer med; især ikke fordi vi tidligere har anmeldt både Ved vanviddets bjerge og Kaldet fra Cthulhu her på Planet Pulp; begge er anmeldt under deres originaltitler, henholdsvis At the Mountains of Madness og The Call of Cthulhu, og begge er absolutte hovedhjørnesten inden for Lovecrafts forfatterskab.

Drømmene i Heksehuset har vi ikke anmeldt separat, men helt kort fortalt handler den om den studerende Walter Gilman, der bor i et efter sigende hjemsøgt hus i Arkham. I sine drømme transporteres Gilman til en anden dimension, og mere og mere tyder på, at det ikke kun er i sine drømme, Gilman rejser…

Drømmene i Heksehuset er klassisk Lovecraft, fyldt med referencer til ikke-euklidisk geometri, hekseri, forbudte bøger (bl.a. Necronomicon og Unaussprechlichen Kulten) og en række af Lovecrafts klassiske kosmiske rædsler, bl.a. Azathoth og Nyarlathotep.

Ikke banebrydende nyt – men vellykkede oversættelser

Så vidt jeg ved, er det første gang, The Dreams in the Witch House er oversat til dansk, mens både At the Mountains of Madness og The Call of Cthulhu har været oversat tidligere: At the Mountains of Madness udkom på Interpresse i 1995 under titlen Vanviddets Bjerge (oversættelse ved Martin Hansen) og igen i 2011 på forlaget Zoom (i samme oversættelse og under samme titel).

The Call of Cthulhu udkom på dansk første gang i 1983 under titlen Når Cthulhu Kalder i antologien Frygtens Herre fra Aarsleffs Forlag (oversættelse ved Flemming Chr. Nielsen). Den anden oversættelse udkom under titlen Kaldet fra Cthulhu i antologien Rædslen fra Dunwich fra Interpresse (oversættelse ved Martin Hansen).

Som sådan kan man selvfølgelig stille sig det spørgsmål, om Ved vanviddets bjerge præsenterer noget banebrydende nyt, og det gør antologien måske ikke; til gengæld får man som sagt nogle særdeles vellykkede oversættelser, hvilket bestemt heller ikke er at kimse af, særligt ikke når man har med Lovecraft at gøre.

Det andet spørgsmål er så, om udvalget er fornuftigt, eller om forlaget skulle have satset på oversættelser af nogle af de mange Lovecraft-fortællinger, der aldrig er kommet på dansk? Her må jeg tilstå et vist vægelsind, for på trods af de mange perler, der endnu ikke er kommet i dansk oversættelse, så repræsenterer de oversættelser, der tidligere er kommet (inklusive At the Mountains of Madness og The Call of Cthulhu), størstedelen af Lovecrafts hovedværker. Derfor er der bestemt heller ikke noget galt i at satse på nyoversættelser af netop de to fortællinger.

Set i det lys kunne man imidlertid spørge, om det i virkeligheden er tilvalget af The Dreams in the Witch House, der er anomalien her, og om det måske havde været bedre med en nyoversættelse af f.eks. The Shadow out of Time (1936), der har mange fællestræk med At the Mountains of Madness?

The Dreams in the Witch House havde måske passet bedre sammen med oversættelser af andre af Lovecrafts såkaldte ”Dreamlands”-historier, hvoraf kun The Statement of Randolph Carter (1920) tidligere er kommet på dansk (Randolph Carters erklæring i antologien Klassiske makabre historier, forlaget Sesam 1991, oversat af Arne Herløv Petersen).

Biografi og tolkning

Selvom udvalget af historier i Ved vanviddets bjerge derfor ikke overordnet repræsenterer noget unikt, så er der dog det inkluderede essay, som oversætteren Jakob Friis Andersen har begået, og som også er ganske fin læsning.

Biografien af Lovecraft er kortfattet og primært af rent faktuel karakter – det må den nødvendigvis være, både fordi den kun er tænkt som en introduktion til Lovecraft og fordi en mere detaljeret udredning ville være en bog i sig selv (der findes ikke bare én, men mange Lovecraft-biografier på markedet). Trods sin kortfattethed fungerer biografien ganske udmærket for de, der ikke i forvejen kender Lovecraft.

Anden del af essayet er af analytisk karakter og indeholder nogle interessante observationer og tolkninger, som man så kan være enig med Jakob Friis Andersen i eller ej. Spørgsmålet her er ikke så meget, om Andersens tolkninger er valide eller ej, for de er velargumenterede. Spørgsmålet er nærmere, om man mener, at nogle af tolkningerne bevæger sig ud på litteraturanalysens overdrev. Her må jeg nok også tilstå at være påvirket i negativ retning af min tid på engelskstudiet, hvor en serie ekstremt hårdhændede dekonstruktioner af mange forskellige tekster gjorde mig træt til døden af litteraturanalysens traditionelle modus operandi.

Derfor skal min skepsis overfor Jakob Friis Andersens tolkninger ikke ses som en kritik af hans metodik og resultater som sådan; der er nærmere tale om en personlig præference for ikke på den måde at atomisere en forfatters værker i symbolske delkomponenter, som vi i dag ikke har den ringeste chance for at erkende sandhedsværdien af.

Håber jeg tager fejl

Det væsentligste ved Ved vanviddets bjerge, som er udgivet af forlaget AnTennA, er oversættelsens kvalitet, som vitterlig er høj – på den måde er det en fornøjelse at læse Lovecraft på dansk, også selvom jeg personligt altid vil foretrække at læse Lovecraft på engelsk.

Heri ligger også min eneste bekymring på forlagets vegne, nemlig om der er et stort nok publikum for udgivelser af Lovecraft på dansk. Genrelitteratur på dansk er i forvejen en niche, når vi lige ser bort fra den fortsat galopperende krimibølge (forstå det hvem der kan), og rigtig mange af de, der kan finde på at kaste sig over Lovecraft, vil formentlig kunne læse ham på engelsk. Ikke alle, men mange.

Det kan imidlertid være, at jeg tager fejl; ja, det håber jeg faktisk, jeg gør, for de danskere, der ikke kan læse engelsk godt nok til at kaste sig over originaludgaverne (eller ikke magter Lovecrafts – let’s face it – tunge sprog), fortjener også at kunne læse mandens mange fantastiske historier. For hvis der er én ting, man absolut ikke kan sætte spørgsmålstegn ved, så er det Jakob Friis Andersens beskrivelse af Lovecraft som ”en af det tyvende århundredes virkelig indflydelsesrige og originale mestre indenfor den uhyggelige og fantastiske litteratur”.

Herfra krydses der i hvert fald fingre for, at AnTennA oplever godt salg af Ved vanviddets bjerge, så det ikke bliver den sidste Lovecraft-oversættelse vi får fra Jakob Friis Andersens hånd.

Ved vanviddets bjerge – samt noveller essays og uddrag af breve er venligst stillet til rådighed af forlaget AnTennA.

Anmeldt i nr. 93 | 13/07/2013

Stikord: Cthulhiana, H.P. Lovecraft