Planet Pulp har mødt pladeaktuelle Urkrafts trommeslager og tekstforfatter Mikael Skou Jørgensen til en snak om den nye plade, Urkrafts baggrund og stil og om at være kommet på et stort, internationalt metalpladeselskab.
Det er en søndag middag på en lille café i det indre København, og vi bliver hurtigt enige om, at vi mere er til kaffe og kage end rock ‘n roll-morgenbajer. Alt imens kaffen begynder at gøre sin virkning og fjerner søndagssløvheden, går Planet Pulps udsendte i gang med selve interviewet og de første spørgsmål.
Oprindelse og forhistorie
Hvad er mere oplagt end at starte ved begyndelsen, så derfor spørger vi til bandets oprindelse. Her fortæller Mikael, at Urkraft tog sin begyndelse omkring 1995 i Svendborg, hvor både han selv, forsanger og guitarist Thomas Pedersen samt bassisten Jeppe Tander oprindeligt kommer fra. “Jeg mødte vores sanger og guitarist Thomas i Finland på tur med en musikskole fra Svendborg”, forklarer Mikael. Her fandt de ud af, at de delte en fælles interesse for metal.
De bliver begge en del af en spirende metalundergrund i Svendborg, hvor grundidéen til Urkraft bliver til. “Samtidig var vi selv med til at sætte gang i en undergrundsscene og fik stablet koncerter på benene, der ellers ikke ville være kommet op og stå. F.eks. med Raunchy og Dominus, og derved var vi selv med til at få gang i noget.”
Hvilket også gav dem bekendtskaber og kontakter. “Men jeg ved ikke om man kan regne den tidlige tid i Svendborg med til Urkrafts historie på samme måde”, mener Mikael. “Det var nok ikke så målrettet, og der var også nogle andre mennesker med”.
Hen mod slutningen af halvfemserne begynder medlemmerne af flytte væk fra hjembyen Svendborg, og Urkraft går lidt i dvale. Det er altså først efter, at Thomas, Jeppe og Mikael én efter én flytter til København, omkring år 2000, at Urkraft for alvor begynder at tage form som det band, det er nu. Her møder de også Thomas Birk, leadguitaristen, og får samtidig en keyboardspiller.
“Jeg tror generelt, det var sundt at komme herover, hvor man nu gik og troede, at man var verdensmester, og finde ud af, at det var man ikke… det havde vi godt af” kommer det fra Mikael, da vi spørger ham, om København har været med til at forme Urkraft som band.
Et dansksproget band
Det er også på dette tidspunkt, de første selvproducerede demoudgivelser begynder at komme. På de første demoer blev der sunget på dansk, hvilket selve bandnavnet også antyder. Hvorfor ændrede det sig, spørger vi Mikael om.
“Det var en revurdering af vores udtryk. Både musikalsk og lyrisk. Vi synes måske, at vi hang lidt fast i noget. Samtidig kan man selvfølgelig lidt kynisk sige, at det var også for at få en international pladekontrakt. Eller jeg ved ikke, om det er kynisk, det er det sgu’ egentlig ikke. Vi havde jo fået gode udenlandske anmeldelser på de danske ting, men fik at vide at det bare ikke var så fedt, at vi sang på dansk, som de ikke kunne forstå. Og så kan det da godt være, der en gang i mellem kommer en eller anden velmenende fyr backstage, når vi er ude og spille, og siger, at det var nu meget federe i gamle dage. Men der er vel nok også mange andre, der er uenige i det”.
Det havde ikke noget at gøre med, at I var trætte af tit at blive rubriceret som noget hedensk blackmetal, vikinge-metal noget?
“Jo, det var vi da også,” bekræfter Mikael, “men det kunne vi jo egentligt være ligeglade med. Samtidig var det en god overraskelse at finde ud af, at det faktisk er federe at skrive metaltekster på engelsk uden at det er blevet kedeligere eller mere kliché-agtigt”.
Men så må man jo nærmest spørge om: Hvorfor begyndte I at synge på dansk i første omgang?
“Det havde helt klart noget med autenticitet og tilbage-til-rødderne at gøre. Ikke sådan noget vikinge-pagan noget, men endnu længere tilbage, til forhistorisk tid, med stenalder, hulemænd og urkraft osv. Det var sådan en slags civilisationskritik, det egentligt startede som.. var det “det tabte land” vi begræd… dengang.” … “Det har jeg egentlig ikke formuleret så præcist før”, kommenterer Mikael eftertænksomt.
Selve jeres tekster virker for mig også til at bestræbe sig på at være mere ærlige og personlige end de fleste metalbands. Her er der ikke så meget store barbarer med store sværd osv.
“Det er jeg da utroligt glad for at du siger”, kommer det med et stort smil fra Mikael. “Nej, de er ikke skrevet som fiktion. F.eks. så er Cannibal Corpses tekster jo herresjove, men det er jo alt sammen skrevet som fiktion. Det gælder jo også det meste af det her gandalf-metal, og det er da også fint nok. Jeg prøver at skrive nogle tekster som dels er personlige, men som samtidig også fortæller noget generelt om menneskelige vilkår”.
Netop dette med at de menneskelige vilkår og så det “kosmiske”, det lille menneske i det store tomme og nådesløse kosmos, virker til at være et tilbagevendende tema i teksterne hos Urkraft.
“Det er det også helt klart, f.eks. i teksten til titelnummeret på den nye plade” forsætter Mikael. “I den nye plade er der også en slags historie, eller nærmere rød tråd, gennem pladens numre. Egentligt noget jeg har brugt til at skrive teksterne ud fra. De stemmer, der taler, de mennesker, er nogle, der er i deres drifters eller det ubevidstes vold”.
Da talen falder på hvilke ting, der har inspireret Urkraft i deres musik, fortæller Mikael, at for ham har Johannes V. Jensen og hans tidlige værker helt klart været en stor indflydelse. Dette er måske heller ikke så underligt, da Mikael ud over at være trommeslager i Urkraft også er uddannet kandidat i nordisk litteratur fra Københavns Universitet.
Kontrakten med Earache og turnéplaner
Urkrafts første fuldlængde plade, Eternal Cosmic Slaughter, udkom på et lille tysk label, Cartel Media, og det kunne ifølge Mikael godt mærkes, at deres distribution og netværk var stærkest i Tyskland. Turnémæssigt affødte det dog kun en forlænget weekend i Tyskland.
Urkraft har selvfølgelig turneret kontinuerligt i Danmark før og efter deres nye plade, men ud over Tysklandssvipturen har de udenfor Danmarks grænser kun spillet et par shows i Island, oplyser Mikael.
“Så nu håber jeg godt nok at vi kommer ud at spille noget mere. Men det bliver mere og mere sandsynligt, at vi skal ud. Vores mand ved Earache siger, at nu er det snart ved at være, og det begynder at blive mere og mere realistisk. De har også en fyr, der sidder og arbejder for, at vi måske kan komme med på support på nogle Earache-bands”.
Man skal dog nok ikke regne med at se Urkraft på nogle af sommerens festivaler, da pladen er udkommet lidt for sent til det. Det kan man dog ikke give Urkraft skylden for, for The Inhuman Aberration har faktisk ligget færdig længe. Pladen var egentlig færdigindspillet i august 2005.
Af forskellige årsager er den dog ikke blevet udgivet før nu, blandt andet for at passe ind i Earaches release-schedule, hvor større bands selvfølgelig har højere prioritet. Hvilket kun er forståeligt ifølge Mikael: “Der er ingen der tuder, overhovedet ikke”.
“Men omvendt så er der jo gået lang tid fra, at den nye plade er blevet indspillet og til, den er kommet ud, hvilket har gjort, at man ligesom kommer lidt ud af miljøet”, fortæller Mikael. “Den der ‘heavy metal-kasket’ kommer til at sidde løsere og løsere, og jeg vil godt have den på igen. For der var ligesom en vis bølge af “metalparathed” i bandet lige efter indspilningen, som man godt kunne have arbejdet videre på”.
Kontrakt med Earache
Urkraft har dog spillet nogle koncerter mellem indspilningen og udgivelsen af deres nye plade. Her har det, ifølge Mikael, været lidt frustrerende at spille numre fra den nye plade, som folk ikke kendte, og samtidig også stå og sige på scenen, at den nye plade snart kommer, og så sker der alligevel ikke noget. Men alt i alt ser bandet stort på det problem i forhold til fordelene ved at være tilknyttet et velrenommeret pladeselskab som Earache Records.
Og det er jo oplagt at spørge, hvordan det egentligt lykkedes dem at score en kontrakt med Earache. “Tja, de havde i hvert fald hørt vores første plade et eller andet sted fra”, beretter Mikael “og var interesserede. Vi var så hurtige til at gå i studiet og indspille en demo med to numre fra den nyeste plade og sendte det til Earache, og så forhandlede vi kontrakt i hundrede år.”
Dette skete mellem 2004 og 2005, mens den første plade endnu var ude. Men da det så var på plads, kunne Urkraft gå i studiet og indspille deres nye plade. “Det tog 18 dage. Det er måske kort tid, men der var fandeme også knald på, med 12 timers plus arbejde hver dag,” fortæller Mikael. “Det var intenst, men det gik. Jeg synes aldrig det er nemt, og det er lige ved, at det ikke er sjovt, men det er jo også fordi, man lægger så meget pres på sig selv”.
At det skulle være Tue Madsen der producerede pladen, og at det skulle indspilles i Antfarm-studiet i Århus, valgte Urkraft selv. De kendte ham jo i forvejen fra indspilningen af deres forrige plade Eternal Cosmic Slaughter, som han også var producer på. Det var ikke det store problem at overtale Earache til, at det skulle være ham, for som Mikael siger, så er Tue “dygtig og driftsikker, og et internationalt navn”.
Planet Pulps udsendte siger pænt tak for en hyggelig søndag eftermiddag i godt selskab med Mikael fra Urkraft og ønsker ham og hele resten af Urkraft held og lykke med den nye plade og en forhåbentlig stor, international turné.
Urkrafts nye plade, The Inhuman Aberration er udkommet og anmeldes i dette nummer af Planet Pulp: The Inhuman Aberration.
Udgivet i nr. 8 | 13/06/2006
