Planet Pulp

Twilight-fænomenet er åbenbart ligeså svært at mane i jorden som den gamle vampyrgreve Dracula, og det viser det nyeste skud på stammen ganske udmærket. For hvis vi ikke havde fået nok af unge romantiske vampyrer i Stephenie Meyers bogserie og de efterfølgende filmatiseringer og spinoffs, så får vi fandme også en grafisk roman over bogserien!

På lige fod med pruttejokes

Som jeg også beskrev i mine anmeldelser af de to første filmatiseringer, forstår jeg ikke, hvordan en så uoriginal og triviel serie kan få så stor en succes. Det vil jeg dog ikke bruge mere tid på at fundere over, men blot acceptere, at der er nogen, som får et kick ud af dette univers – såvel som andre (mig selv inklusive) får en god griner ud af pruttejokes.

Historien er stort set den samme tynde struktur som i den første film fra 2008: Vi følger teenagepigen Bella Swan, der flytter til den lille trætte by Forks, hvor hun møder den flotte, men hemmelighedsfulde Edward Cullen. Hun falder selvfølgelig for Edward, og det viser sig (meget sent for den sløve Bella), at Edward er vampyr, og det er ikke uden komplikationer sådan at indlede et forhold til et monster.

Gaaab

Her i del ét får vi ikke meget andet end introduktionen af de basale karakterer som Bella, Edward og varulvedrengen Jacob Black. Da det er starten af serien, giver det jo sig selv, at vi skal introduceres for vores helte og skurke.. men hov! I løbet af hele bogen (altså godt 225 sider) bliver vi slet ikke introduceret til nogle skurke eller anden form for farer, der kan true Bella og Edward eller deres forhold! Nixen Bixen Karen Blixen – det, vi får, er 224 siders kvalmende teenageromantik uden nogen form for fremdrift eller decideret handling.

Meyer er tydeligvis dybt forelsket i sine to karakterer, og det har sikkert været en drøm at sidde og se sin historie blive til virkelighed på papiret – men fordi hun er så vild med sine to karakterer, glemmer hun det vigtigste: At fortælle en historie. Vi bliver slæbt igennem en masse vrøvl og dårlige sukkersøde replikker uden nogen egentlig grund.

Kvalmende grafik

Hvis det ikke skulle være nok med den dræbende romantik og alt det sukkersøde pis, så har Meyer og Kim valgt at pakke det endnu mere ind, så det hele bliver så eventyrligt og letfordøjeligt, som overhovedet muligt – hvilket resulterer i et kvalmefremkaldende grafisk udtryk, som kan få selv den mest hardcore horrorfan til at tømme mavesækkens indhold.

Den japanske mangastil har aldrig rigtig sagt mig det store – stilens karakteristiske store frisurer og øjne har altid været en torn i øjet på mig. Der er selvfølgelig mange stilarter inden for manga, hvilket jeg slet ikke er inde i og derfor ikke vil kommentere videre på her – men stilen i Twilight Graphic Novel første del er så langt oppe på puttenutteskalaen, som man umiddelbart kan komme, uden at det går over i det helt absurde. Der er ikke meget afvigelse i Kims streg, og det ender i, at vi sidder med nogle tegninger og figurer uden ånd.

Hjerneblødning

Ellers er der ikke så meget andet at sige om det grafiske i bogen, udover at den flere steder virker meget forvirret, og som læser bliver man lidt i tvivl om, hvad der sker, og hvor læseretningen på siderne er. Lidt af en brøler, men jeg kunne personligt ikke være mere ligeglad.

Jeg måtte dele bogen op i flere omgange af frygt for at få en hjerneblødning af tåbelighederne, for der findes en grænse for, hvor meget ævl og pølsesnak man kan holde ud. Og det er netop, hvad Twilight indeholder – ævl. Twilight Graphic Novel første del kan på ingen måder anbefales, og igen må jeg understrege min forundring over, at fans ikke har nok i bøgerne og filmene, men også har lyst til at læse lortet igen på billedform.

Twilight-sagaen – Twilight Graphic Novel første del er venligst stillet til rådighed af Forlaget Carlsen.

Anmeldt i nr. 62 | 13/12/2010

Stikord: Tegneserie efter roman, Vampyrer