Tsunambee: The Wrath Cometh

Dyr der går amok. Det er altid en sællert. Specielt hvis det er hajer – det er der endda nogen, der har skrevet en bog om. Det samme gælder zombier. Alle elsker en god zombiefilm. Så må en kombi jo være opskriften på succes.

Jeg kan godt røbe her, at det så SLET ikke er tilfældet med denne undskyldning af en film. Det kan dog godt lade sig gøre at lave noget fornuftigt underholdende med en blanding af dyr og zombier.

Det skete blandt andet året før med den glimrende og meget morsomme Zombeavers, hvor det var bævere, der ikke ville dø.

Året efter, i 2015, kom filmen Zombie Shark med en haj i zombierollen, og blot et år senere kom Zoombies, hvor en hel zoo gik amok. Den fik en efterfølger i 2019.

Så nej, kombinationen af dyr og zombier er ikke en unik ting. Hvad der er unikt med hensyn til plottet i Tsunambee er, at her er dyrene (dvs. bierne) ikke zombier, men skaber zombier.

At tage bierne med som de dyr, der går amok, er heller ikke nyt. Gennem tiden er bier blevet brugt mange gange, ikke mindst i 60’erne og 70’erne med film som The Deadly Bees (1966), Invasion of the Bee Girls (1973), Killer Bees (1974), The Swarm (1978), The Savage Bees (1976) og The Bees (1978).

Det var film, som var mere eller mindre vellykkede, men som alle var underholdende. Også selv om plottene ikke altid var lige ud ad landevejen eller gav mening.

Skraber bunden

I denne moderne bier-går-amok-film skrabes bunden for, hvor ringe en film af den slags kan blive. Se blot på plakaten. Her ses en række personer, som flygter fra en sværm af bier. Eller rettere, det er reelt hvepse, men hvem kigger efter det?

Den ene er så stor, den spidder et menneske, og i baggrunden ses en tornado. Skulle den så ikke have heddet Bee-nado? En tsunami er jo en kæmpebølge. Men så kunne man jo ikke forvirre folk til at tro, at filmen var lidt i familie med Sharknado-franchisen.

Det er lidt som Lavalantula (2015) og 2 Lava 2 Lantula! (2016), men her var det kæmpeedderkopper, som spyede lava og ikke bier. Men det er jo et gammelkendt kneb fra VHS-dagene at lave covers, der skulle sælge filmene nede i videobutikken – dengang man ikke kunne se trailers på YouTube. Så fred være med det.

Men der er ingen undskyldning for det elendige plot, skuespil, CGI, manuskript, kameraarbejde eller klipning. Musikken kan til nød lige gå an – man er alt for optaget af de andre elendigheder.

Tvivlsomme meritter

Manden bag denne prøvelse af en film er Milko Davis. Hans meritter er ikke noget, man behøver at opsøge – det er film som Raiders of the Damned (2007), Z/Rex: The Jurassic Dead (2017) og Jurassic Thunder (2019).

Han står også for manuskriptet. I hovedrollen ses Stacy Pederson som sheriffen Lindsey og Riselos Aumeen Perry som den badass wannabe-gangster JB. Hverken hovedrollerne eller resten af castet har tidligere været indblandet i noget, du vil kunne nikke genkendende til. Og dog – Stacy Pederson havde en mindre rolle i bodyhorror filmen Eat fra 2014.

Så ens forventninger er ikke høje, før man sætter sig til at se filmen. Jeg havde håbet på en low budget omgang gak og løjer med elendig CGI, men dog alligevel underholdende. Der var jo bier, der slår ihjel uden på kassetten.

Handling uden mening

Handlingen i filmen giver ikke meget mening, men det er noget i denne retning.

I en jungle støder nogle forskere på nogle sure bier. De overlever ikke mødet. Tilbage i USA er verden ved at gå i opløsning. De oplever en masse jordskælv, men ingen ved hvorfor. Det gør, at folk begynder at plyndre og ødelægge byerne.

En lille gangstergruppe med JB i spidsen flygter ud af byen – heldigvis klædt i gult og sort… meget bi-agtigt. Uden for byen bliver de holdt op af to rednecks med maskingværer. Den lokale sherif Lindsey dukker også op og får alle til at falde lidt ned. Men så ankommer bierne… hvorfor eller hvorfra vides ikke.

Bierne angriber og de må flygte. De kører galt og ender i et ensomt beliggende hus, der er beboet af en far og hans lille datter. De opdager, at dem, der er dræbt af bierne, genopstår som zombier, og nu må de finde en udvej.

Heldigvis er datteren åbenbart immun over for bierne. De angriber hende ikke – måske det hænger sammen med, at hun bærer et kors? Den lille flok skændes, og det ender galt for de fleste.

De overlevende opdager, at bierne er væk, og de går ud. Men måske er bierne slet ikke væk? Måske er der noget helt andet på spil?

Det hele slutter med en meget lang end credit-scene, som slet ikke giver mening, men det er vist noget religiøst på spil?

Puha

Puha noget rod. Intet giver mening, udover at de tager sig selv utrolig seriøst. Er det virkelig en dyr-der-går-amok-film, eller er det en zombiefilm eller et religiøst drama? Ingen ved det.

Og effekterne er så ringe, at de kunne være med i Bridemic: Shock and Terror. Bierne er bare små sorte streger tegnet på skærmen efterfølgende, og zombie-makeuppen er fra nederste skuffe.

Jeg ser mange ringe film, men den her er virkelig en af dem, som er hård at komme igennem. Så hold jer væk, med mindre I nyder at straffe jer selv. Hvad de knap 800.000 dollars, filmen har kostet at producere, er gået til, er en af de større gåder!

Anmeldt i nr. 196 | 13/02/2022