Planet Pulp

Tremors (dansk titel: Ormen) er en veloplagt lille gyserkomedie med trykket lagt på komedien, men som alligevel har det rigtige feel – og i passager er den da også regulært spændende, især henimod slutningen.

Filmens hovedpersoner, Val (Kevin Bacon) og Earl (Fred Ward) arbejder som altmuligmænd i den meget tyndt befolkede Perfection Valley i Nevada. De har begge to længe været træt af deres udsigtsløse job, hvor de løser forskellige småopgaver for beboerne i dalen og miniputlandsbyen Perfection (14 indbyggere), foruden at stå for affaldshåndtering og tømning af septiktanke.

Glubske kæmpeorm

En dag, hvor de har bøvl med deres slamsuger, bliver det endeligt for meget for dem, og de beslutter sig for at forlade Perfection. Men de har taget beslutningen en dag for sent. Deres plan forpurres – i flere omgange – af en række mystiske dødsfald, som de hver gang vender tilbage til byen for at rapportere. Og endeligt spærres den eneste vej ud af dalen af et stedskred. De forsøger til sidst at slippe væk på hesteryg – nu er det gået op for beboerne i dalen at noget virkelig mystisk er på færde – men også denne plan går galt.

På vej ud af dalen bliver de kastet af deres heste fordi hestene bliver bange for noget, og Val og Earl jages af et kæmpestort underjordisk væsen. Ved rent svineheld lykkes det de to at overleve, og væsnet slår sig selv ihjel i jagten på dem. De opdager, at det drejer sig om et kolossalt ormelignende væsen, og en kvindelig geologistuderende, Rhonda (Finn Carter), der befinder sig i dalen over sommeren, fortæller dem at der ifølge hendes seismografer er flere af de store monstre!

De tre når med nød og næppe tilbage til Perfection uden at blive ædt, og herfra handler filmen om hvorledes den lille landsby belejres af de store orm og om hvordan landsbyboerne forsøger at komme på en plan, så de kan komme ud af dalen. Monstrene reagerer på vibrationer i jorden og er meget hurtige, så det er ingen let sag at finde en måde at slippe væk på i live.

Charmerende stilfornemmelse

Præcis hvordan det lykkes for indbyggerne i Perfection at overleve skal ikke fortælles her, ej heller hvor mange af indbyggerne der bliver spist i løbet af filmen. Men Perfections indbyggertal på 14 må i hvert fald reduceres kraftigt ved filmens slutning!

Tremors er, som nævnt i indledningen, en gyserkomedie med fokus på komikken. Selv om filmen derfor aldrig bliver rigtig uhyggelig, er der alligevel en charmerende stilfornemmelse i filmen. Tremors er klart en hyldest til den hæderkronede Hollywoodgenre med kæmpemonstre, selv om det i de gamle monsterfilm ofte var almindelige dyrearter, der antog kæmpestørrelse.

I Tremors er det ingen rigtig dyreart vi har med at gøre; ormene virker lidt som en blanding (og nedskalering) af kæmpeormene fra Frank Herberts roman Dune (1965) og Brian Lumleys cthonians fra romanen The Burrowers Beneath (1974), og det er da også svært at forestille sig at folkene bag manuskriptet, S.S. Wilson og Brent Maddock (der senere har skrevet manus til bl.a. The Wild Wild West fra 1999), ikke har ladet sig inspirere af én eller begge romaner. Men i sidste ende er ormene i Tremors langt mindre dødelige end de mulige forbilleder, og det lykkes da også på forskellig vis at tage livet af de store sataner.

Våbenfetichister

Selv om inspirationskilden til filmen klart synes at være de gamle monsterfilm fra Hollywood, har manuskriptforfatterne nok gjort klogt i at spille mere på humoren end skrækken, for det vil være næsten umuligt at lave en seriøst tænkt gyserfilm ud fra den gamle opskrift. Humoren i filmen skabes primært i samspillet mellem de to hovedpersoner, der begge spilles ganske veloplagt.

De øvrige indbyggere i Perfection består af en mere eller mindre farverig samling personer. Indehaveren af den lokale forretning, Walter Chang, spilles af nu afdøde Victor Wong, der bl.a. er kendt for at spille lignende underfundige asiatiske mandslinge i film som Big Trouble in Little China og The Golden Child, begge fra 1986.

Prisen som de mest underholdende karakterer tages dog af Michael Gross og Reba McEntyre som det våbengale ægtepar Burt og Heather Gummer, der kører i en pickup med nummerpladen UZI 4U. Gross er bedst kendt som familiefaderen i tv-serien Family Ties (Blomsterbørns Børn), og det er helt befriende at se ham i rollen som en højreorienteret NRA-agtig våbenfetichist. I øvrigt er Gross den eneste af de medvirkende i den første film, der også er med i samtlige tre fortsættelser (ret beset er 4’eren en prequel) samt den kortlivede TV-serie, der blev lavet i 2003.

Humoristisk hyldest

Monstrene blev skabt af Tom Woodruff, Jr. og Alex Gillis, der var to af mændene bag vores allesammens favoritrummonster: de stod nemlig for “creature effects” i James Camerons Aliens (1986). Ormene er ganske flot lavet, selv om de faktisk virker mest effektivt når de er under jorden og kun er synlige ved en stribe jord de pløjer op. Da først de afsløres fuldt ud går lidt af magien af dem – men sådan er det jo med de fleste filmmonstre.

Skuespillet i Tremors er ikke specielt godt, hvilket filmen heller ikke på nogen måde kræver, men Kevin Bacon har i filmen – som efterhånden har 15 år på bagen – stadig en drenget charme i rollen som Val, og Finn Carter er også ganske charmerende som den kvindelige geologistuderende, som naturligvis falder for Val.

Instruktøren Ron Underwood, der senere har instrueret bl.a. City Slickers (1991) og Mighty Joe Young (1998), får afviklet affæren på rundt regnet halvanden time, hvilket også er det maksimale, filmens idé kan bære. Som en humoristisk hyldest til monsterfilmene fra Hollywoods guldalder er Tremors et underholdende bekendtskab, som man ikke bør snyde sig selv for.

Anmeldt i nr. 2 | 13/12/2005

Stikord: Kæmpemonstre, Ørkenen