Tourist Trap er en ret vellykket lille genrefilm, der dog ikke ligefrem kan karakteriseres som original, idet den er dybt forgældet til forskellige forbilleder. Hvis man derfor forestiller sig en slasherfilm med inspiration fra House of Wax (1953), Psycho (1960) og The Texas Chainsaw Massacre (1974), ja så er man ret tæt på at ramme Tourist Trap!
En lille gruppe unge mennesker kommer på afveje, da deres bil bryder sammen. De er langt ude på landet, og det eneste der ligger i nærheden er et lukket voksmuseum, der nu bebos af den venlige Mr. Slausen (Chuck Connors).
Dukkerne er skabt af Slausens bror Davey, der nu arbejder for et berømt voksmuseum, og Slausen og hans kone havde tænkt sig, at deres eget sted skulle blive et berømt turistmål. Men så byggede myndighederne en ny motorvej, så der sjældent kom folk forbi længere, og senere døde Slausens kone.
Slausen tilbyder at hjælpe de unge med at få bilen fikset, og han tager af sted sammen med fyren Jerry. Slausen advarer de fire piger om at blive i museet og ikke gå uden for, da han påstår, der er præriehunde. Tøserne kan naturligvis ikke nære sig, og én efter én falder de i kløerne på det, der må være Slausens vanvittige bror, der bor i det store, Psycho-inspirerede hus, man kan se fra museet. Her leger filmen naturligvis med publikums forventninger og kendskab til Psycho, for er det Davey, der står bag mordene eller er det Slausen selv, der som en anden Norman Bates er blevet helt gak i låget?
Som sagt er der mange forskellige inspirationskilder bag Tourist Trap. Et element der dog er filmens eget er skurkens telekinetiske evner, der gør, at han er i stand til at få voksdukkerne og andre mannequiner til at bevæge sig foruden at kunne kaste diverse ting efter vore stakkels hovedpersoner.
Denne evne introduceres publikum faktisk allerede for i filmens indledning, hvor den første af vennegruppens to fyre tages af dage, da han er gået efter hjælp til bilen. Her ser man imidlertid ikke, hvem der står bag drabet.
Det er altså en noget aparte blanding af film, der har givet David Schmoeller inspiration til Tourist Trap, men resultatet er blevet en overraskende fin genrefilm, der på ingen måder fornyr eller revolutionerer genren, men som alligevel leverer god gedigen slasherunderholdning med et twist.
Der er en god dyster stemning i Tourist Trap, der er en lige dele blanding af Psycho og Texas Chainsaw, om end noget udvandet – i hvert fald i forhold til Texas Chainsaw – og de mange voksdukker og mannequiner giver også hele filmen en herlig grotesk stemning. Uanset hvordan man vender og drejer det, er der noget foruroligende over et stort antal dukker samlet på ét sted, og det udnytter Schmoeller fint.
Ud over at den er en ret vellykket slasherfilm, skal man ikke forvente det helt store af Tourist Trap, hvis største skuespilnavn nok er Tanya Roberts, som de fleste formentlig kender bedst som Stacey Sutton fra Bond-filmen A View to A Kill (1985).
Effekterne er okay uden på nogen måde at være fantastiske, og generelt ser Tourist Trap ud til at være præcis det, den er: En relativt billig pseudoslasherfilm, der er lavet for at tjene nogle hurtige skillinger i kølvandet på John Carpenters megasucces med Halloween året før.
Det er der bestemt heller intet forkert i, og der kom mange ringere Halloween-kloner i slut-70’erne og de tidlige 1980’ere end Tourist Trap. Hvis man derfor sværmer for periodens genrefilm og desuden har et ømt punkt for film, der spiller på det skumle ved dukker og mannequiner, synes jeg klart, Tourist Trap er en film, man skal give en chance. Jeg var i hvert fald fint underholdt i de knap 90 minutter, filmen varer.
Tourist Trap er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.
Anmeldt i nr. 57 | 13/07/2010
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…