Top Gun

De var rockstjerner i himlen! De fleste drenge var herefter klar til at lade sig hverve. For alle piger så ud til at være forelskede i jetpiloter. Den film er Top Gun!

I maj 1983 var der en artikel i California Magazine med titlen “Top Guns”, som fortalte om United States Navy Strike Fighter Tactics Instructor program, som er en eliteskole, hvor piloter blev trænet til at blive de bedste.

Piloterne havde døbt skolen TOP GUN. Da producer Jerry Bruckheimer læste denne artikel, viste han den straks til makker-producer Don Simpson, og begge var de fyr og flamme for at lave en film om piloter og denne skole; en skole de ikke anede eksisterede.

Bruckheimer så det som Star Wars på Jorden! Paramount var interesserede og købte rettighederne til artiklen, og man hyrede det i samtiden hotte manuskriptforfatterpar Jim Cash og Jack Epps.

Det var essentielt for alle, at US Navy kunne overtales til at medvirke, for målet var at filme ægte F-14 fly i otte kilometers højde. Sidst US Navy havde medvirket i en film, var i The Final Countdown (1980), og det samarbejde var endt med lovmæssige stridigheder.

Men efter lidt betænkningstid kom US Navy med om bord, så at sige, med vejledning og ægte fly og ægte piloter – Top Gun var på vej.

Tony Scott og SAAB

Man søgte efter en instruktør, som havde erfaring med at filme jetfly, og der var stort set ingen. Men Bruckheimer og Simpson havde set smukke, stilfulde reklamefilm for svenske SAABs F-35 Draken-fly.

Disse var instrueret af engelske Tony Scott, som var lillebror til Ridley Scott. Sidstnævnte havde for længst etableret sig som stor filmskaber med film som Alien (1979) og Blade Runner (1982).

Tony Scott havde instrueret den kunstneriske vampyrfilm The Hunger (1983) med David Bowie, Catherine Deneuve og Susan Sarandon, men Hollywood hadede den film. Og der var ingen jobs til Tony Scott efter den.

Men Bruckheimer og Simpson kunne lide den og så stort potentiale i Tony Scott, og med Top Gun skulle de alle lave historie og skabe store karrierer.

Maverick

Top Gun er historien om US Naval Aviatior LT Pete “Maverick” Mitchell (Tom Cruise). I filmens indledning møder vi Maverick et sted i Det Indiske Ocean.

Han tjener med sin F-14A Tomcat på hangarskibet USS Enterprise sammen med sin RIO (Radar Intercept Officer) LTJG Nick “Goose” Bradshaw (Anthony Edwards), som også er hans bedste ven.

I en episode, hvor de kommer i nærkontakt med to fjendtlige MIG-28’ere, viser Maverick sine uforlignelige evner som pilot, hvor han i omvendt position lægger sit fly oven over en MIG og giver den fjendtlige pilot fingeren – fra få meters afstand!

Mødet ender uden skudveksling, men for kollegaen, LT Bill “Cougar” Cortell (John Stockwell) ender det med en meget farlig situation, da dennes nerver slår klik og gør ham nærmest ude af stand til at flyve sin F-14. Og at lande på et hangarskib i mørke er enhver Navy pilots værste mareridt.

Men Maverick bryder en direkte ordre om at lande og bliver i luften og guider Cougar til landing. Herefter tager Cougar selv konsekvensen og forlader øjeblikkeligt flåden. Dette åbner muligheden for Maverick og vennen Goose, som sendes til TOP GUN skolen.

På grund af sit “stunt” over Det Indiske Ocean er Maverick fra starten en slags legende, men mødet med MIG-28’erne er klassificeret, så ingen kan få det bekræftet.

På skolen viser den ualmindeligt attraktive kvindelige instruktør, Charlotte “Charlie” Blackwood (Kelly McGillis) stor interesse i Maverick på grund af hans instinktive kunnen i luften – i starten professionelt, men som handlingen skrider frem, romantisk.

Og i træningen viser Maverick uovertruffen talent, men flyver meget satset, på grænsen til hensynsløst. Ligesom han viser, han har store problemer med autoriteter.

Disse egenskaber bringer ham på direkte kollisionskurs med skolens anden talentfulde pilot, Tom “Iceman” Kazansky (Val Kilmer), der er regelret og perfektionistisk.

Også skolens “træner”, LCDR (Lieutenant Commander) Rick “Jester” Heath (Michael Ironside) er utryg ved Maverick og anbefaler direkte skolens kommandant, Mike “Viper” Metcalf (Tom Skerritt), at Maverick burde smides ud.

Men Viper tjente med Mavericks far i Koreakrigen (i missioner der ligeledes er klassificerede), og han holder hånden over Maverick. Mavericks far havde lignende evner, men Viper ser også de menneskelige/kammeratlige egenskaber i Maverick under den fandenivoldske overflade.

Men selv Mavericks egen RIO og ven, Goose, er utryg, da han har en karriere at tænke på. Han har nemlig konen, Carole (Meg Ryan) og deres lille søn at forsørge.

Da Goose under træningen dør i en tragisk ulykke, som en undersøgelse stadfæster ikke var Mavericks skyld, bebrejder Maverick sig selv. Hans selvtillid og lyst til flyvning er væk. Og hans forkrampethed begynder at ligne de problemer, man så for Cougar i starten af filmen.

Men snart er han med Iceman tilbage på USS Enterprise og på vej mod en mulig kampsituation mod de frygtede MIG-jagere.

At bøje sandheden i underholdningens tjeneste

“Never let the truth get in the way of a good movie” – manuskriptforfatter Jim Cash

Udgangspunktet var, at Top Gun skulle være ægte. Til rådighed havde filmskaberne fået tidligere fighter-pilot Peter Pettigrew som teknisk rådgiver. Pettigrew havde i 1970’erne og 1980’erne været involveret i flere luftkampe og var en ægte “MIG-killer”. Han fløj under kaldenavnet “Viper” (et navn som blev brugt i filmen til Tom Skerritts karakter).

En stor del af det, der var skrevet i manuskriptet, kunne i virkeligheden hverken udføres af fly eller piloter. Så man lyttede til Pettigrew og de ægte piloter – så længe det lige passede ind i filmskabernes historie og vision.

I filmen ser man flyene flyve meget tæt, hvilket man i virkeligheden aldrig ville gøre, ligesom der i kampscenerne laves et utal af rulninger – noget der i en ægte kamp ingen effekt ville have overhovedet. Tværtimod.

Og der havde i hærens historie aldrig nogen sinde været en tæt fly-by på kontroltårnet, som Maverick meget kækt og provokerende gør i den klassiske scene, hvor kommandøren spilder sin kaffe ned over uniformen.

Manuskriptforfatterne Jim Cash og Jack Epps’ indgangsvinkel til filmen var, at den i sin form skulle bygges op som en sportsfilm. Opholdet på skolen skulle være en konkurrence. De bedste piloter ville vinde The Top Gun Trophy – et trofæ der er det rene opspind i forfatternes fantasi.

Man ser også de berømte konfrontationer i omklædningsrummet, hvor Iceman med tænderne snapper efter Maverick. Virkelighedens skole havde ikke sådan et locker room.

Og man ser også instruktør Charlotte “Charlie” Blackwood undervise eleverne i en hangar, med en F-14A Tomcat og det amerikanske flag blafrende i baggrunden – der, hvor Val Kilmer legendarisk improviserer “BULLSHIT” ind i knytnæven, over Mavericks historie om den omvendte nærkontakt med en MIG-28. På virkelighedens skole foregik den teoretiske undervisning i et helt traditionelt klasseværelse.

Men Tony Scott mente bare, dette ville se bedre ud. Han havde ret. Det ser totalt fedt ud. Barry Tubb, der spiller “Wolfman”, sidder sågar med en cowboyhat på. Noget Tony Scott mente passede godt til stilen og den karakter, piloterne i filmen havde, men som havde været totalt uhørt i virkeligheden.

Young Guns

Producerne havde set Tom Cruise i filmen All the Right Moves (1983) – som netop er en sportsfilm – og mente, han ville være perfekt som Maverick. Men Cruise så ikke muligheden i det meget tynde manuskript.

Tyndt eftersom det eneste, der var skrevet, var noget plat drama, der foregår på landjorden. En stor del af historien var jo jetfly i luften. Men han (Tom Cruise) fik muligheden for at få en tur i et jagerfly. På det tidspunkt havde han hestehale, og piloterne havde nok tænkt, de skulle vise den hippie, hvad man skal være gjort af som pilot.

Så han fik en tur, der indebar alt fra rulninger og loops til horisontal opstigning. I hastighed tre gange hurtigere end lyden. Tom Cruise blev ikke skræmt. Han takkede ja til rollen.

Tony Scott havde naturligvis også en indvirkning, eftersom Cruise lige inden havde arbejdet sammen med Tonys bror Ridley på Legend (1985).

Tony Scott ville desperat have Val Kilmer med, men Kilmer takkede nej. Han fandt hele filmens koncept totalt latterligt, og der måtte stor overtalelse til.

Efter sigende var det en kontraktuel forpligtelse, han blev holdt op imod, der gjorde, at han mere eller mindre var tvunget til at medvirke. “Iceman” skulle blive Kilmers nok mest ikoniske karakter i karrieren.

Kelly McGillis havde man set i Peter Weirs fantastiske Witness (1985) med Harrison Ford, og alle var totalt vilde med hende. Kemien mellem hende og Tom Cruise strålede, til trods for at McGillis var fem år ældre.

I det hele taget castede Tony Scott filmens piloter efter fotobøger af modefotograf Bruce Weber. Specielt Webers første bog, der er fuld af fotos af ualmindeligt smukke mænd, der viser hud, og med et militært tema.

Webers bøger er meget populære i homoseksuelle kredse, og Tony Scott var meget bevidst om dette – han brugte Webers fotos til casting gennemgående i sin karriere.

Top Gun er den dag i dag en kæmpe favorit blandt homoseksuelle mænd, og den nu klassiske beachvolley-scene, hvor Cruise, Kilmer, Anthony Edwards og Rick Rossovich (Icemans RIO, “Slider”) viser trænede overkroppe smurt ind i babyolie, blev tre år i træk kåret til “mest sexede” af magasinet SUCK; en publikation der hyldede fri kærlighed og åben homoseksualitet.

Old School

Som sagt var det Simpsons og Bruckheimers mål med filmen, at den skulle være ægte. Der skulle filmes virkelige F-14 fly i luften i fuld hastighed. Der skulle være kameraer på og i flyene, og skuespillerne skulle op og udsættes for flere mach.

Det var dog kun en lille håndfuld af skuespillerne, der kom op i flyene. De fleste blev filmet i cockpit-replikaer, såkaldte “mock-ups”, med roterende kameraer. Tom Cruise var naturligvis i luften, men Val Kilmer takkede nej. Så Iceman ses kun i et falsk cockpit i filmen.

Men Top Gun er jo en fighter-film, og der er kampscener. US Navy gav lov til kun at affyre ét missil! Så optagelsen af denne affyring bruges flere steder i filmen. I 1985 havde man ikke computerteknologi til at lave special effects (CGI), men der var blue screens og lignende til rådighed til visuelt at kreere “falske” baggrunde og lokationer.

Men Tony Scott følte, at hvis den ægte stil skulle holdes, skulle man gå lidt mere “old school” til processen. I den helt fantastiske film The Right Stuff (1983), der handler om de pionerpiloter, der var med til at forme NASAs astronauter (har man ikke set den film, så få den set!), havde Scott set, hvad SFX-specialist Gary Gutierrez og fotograf Rick Fichter havde skabt ved brug af modeller, der blev filmet udenfor med den virkelige himmel som baggrund.

De to blev hyret til Top Gun. Så kampsekvenserne i filmen, hvor flyene bliver beskudt, de bliver ramt, de styrter – det er Guiterrez og hans holds modeller.

Også den scene, hvor Mavericks F-14 ryger i et frit fald spin, der fører til Gooses død, er lavet med en model, der droppes fra en kran og spinner lige ned mod Rick Fichters kamera. Fantastisk. Man savner filmmagi som denne i nutidens film.

Cutting edge

Der er mange film, der er reddet i klipningen. Og Top Gun er en af dem. Klipperne Chris Lebenzon og Billy Weber modtog ufattelige mængder råbånd med optagelser af fly i luften. Men kun en brøkdel var brugbare.

De havde en meget sparsom synopsis om, hvad der egentlig skete i scenerne i luften, og det skulle hurtigt vise sig, at hvad end for en historie, der var tænkt, så kunne det ikke lade sig gøre. Og på dette tidspunkt måtte der have været vanvittig panik på produktionen.

Men dygtige, kreative filmfolk finder en løsning. Lebenzon og Weber må have spenderet oceaner af tid i klipperummet for at klippe optagelser sammen, så de historiemæssigt gav mening.

Deres held var, at piloterne bar iltmasker, for det gav mulighed for at ændre og tilføje dialog, der kunne støtte den ret store ændring af filmen, der må have fundet sted i klipningen.

Take MY Breath Away

Top Gun blev nomineret til fire Oscars, herunder for bedste klip, som Chris Lebenzon og Billy Weber burde have vundet. Men filmen vandt kun én Oscar, og det var for bedste sang.

Det sjove er, at sangen oprindelig ikke skulle have haft helt den samme rolle i filmen, som den fik! Da Top Gun var filmet færdig, mente Tony Scott, at der i den grad manglede noget sex mellem Maverick og Charlie. Så man havde brug for at de to skuespillere blev kaldt tilbage.

Men på dette tidspunkt var Tom Cruise i gang med at filme The Color of Money (1986) med instruktør Martin Scorsese, og Cruise havde en anden frisure. Kelly McGills havde klippet sit hår kort.

Scorsese ville låne Tom Cruise ud én dag, så Tony Scott løste det ved at smide de to ind i et soveværelse i lav belysning og derefter filme dem stå sammen i en elevator. Der er altså en grund til, at Tom Cruise har vådt hår, og Kelly McGills har kasket på. Og så lagde man sangen “Take My Breath Away” af Berlin ind over. Og den vandt så Oscaren.

I det hele taget er soundtracket til Top Gun, med Harold Faltermeyers nu ikoniske musik, blandt de mest sælgende i historien.

You can be my wingman anytime

Tilblivelsen af Top Gun er spækket med anekdoter som den ovenstående, med “Take My Breath Away”.

Jeg vil på det kraftigste anbefale, at man ser den 147 minutter lange dokumentar Danger Zone: The Making of Top Gun (2004). Man kan høre om de vilde fester, som produktionsselskabet afholdt for de unge mænd flere gange om ugen for at holde den vilde gejst der afspejles i filmen.

Og om hvordan Tom Cruise og Val Kilmer holdt sig langt fra hinanden grundet ægte had. Hvordan Tony Scott betalte en kaptajn på et hangarskib 25.000 USD af egen lomme for at han i fem minutter kunne vende skuden, så Scott kunne få det skud, han ønskede i den rette vinkel til solen.

Og hvordan Val Kilmer konsekvent nægtede at sige replikken “You can be my wingman anytime”.

For flere af de involverede var der ufatteligt meget på spil i produktionen af Top Gun. Producerne havde mange penge “ude at flyve”, og for nye unge chefer på Paramount var filmen et stort gamble. Og for filmens unge hovedperson og filmens instruktør var det nærmest knald eller fald.

Men netop dette pres har været med til, at alle i filmen ønskede, at den skulle lykkes. Filmen kørte i biograferne i et helt år, og US Navy fik et hidtil uset antal ansøgninger. Alle medvirkende kunne fortsætte med at lave fantastiske film, flere af disse med hinanden, til glæde for os alle.

Første gang, jeg så filmen, var i biografen med min første kæreste. Min første kærlighed. Det skulle vise sig at være et dumt træk, da hun i den grad var forgabt i Iceman. Så mit første indtryk af Top Gun var lidt misundelse og mindreværdskomplekser. Jeg overlevede. Og i dag knuselsker jeg Top Gun og Iceman, og jeg har ikke tal på, hvor mange gang jeg har set den.

Anmeldt i nr. 200 | 13/06/2022