Planet Pulp

Man må sige, at Abaddon Books har fået deres serie Tomes of the Dead skudt rigtig godt i gang. Først kom den solide maritime zombiefortælling Death Hulk (2006), og den blev fuldt op af den moderne zombiegyser The Words of their Roaring (2007).

Så det var med rimelige høje forventninger, at jeg satte mig til at læse tredje indslag i serien, som bærer den noget svulstige titel The Devil’s Plague. Og den skuffede bestemt ikke, men er en omgang herlig uforpligtende underholdning. Kortfattet, ganske skæmmende, og med nogle gode personer og scenerier.

Zombier i 1600-tallet

Historien indledes af en effektfuld prolog, der foregår i 1204. Her møder vi selveste Genghis Khan, som åbenbart har solgt sin sjæl til Satan i bytte for en uovervindelig hær. Så springer handlingen frem til år 1651. Vi er i England i kølvandet på den britiske borgerkrig. En forhutlet teatertrup, anført af William Davenant, rejser rundt i Sydengland, mens krigen mellem Oliver Cromwell og Charles Stuart raser på sit højeste. Man kan nok fornemme på det hele, at forfatteren Mark Beynon har benyttet sig af personer fra den virkelige verden, da både Khan, Davenant, Cromwell og Stuart var virkelige personer.

Efter en voldsom træfning tror Cromwell, at han har dræbt Stuart, men det viser sig, at Stuart, der er den retmæssige arving til den britiske trone, har overlevet, og sammen med sin trofaste bodygaurd slår han følgeskab med Davenant og dennes trup af skuespillere. Langsomt går det op for vores hovedpersoner, og os læsere, at Cromwell har indgået en pagt med selve Djævelen, som i bytte for Cromwells sjæl har givet ham en uovervindelig hær kaldet Kryfangan.

Problemet er bare, at de personer som Kryfangan dræber, genopstår som sultne zombier, der vil have hævn over Kryfangan – og naturligvis spise alle de mennesker, de kommer i nærheden af. Så snart er England, nærmere bestemt London, overrendt af zombier, og det er nu op til Davenant, Stuart og skuespillerne at sætte en kæp i hjulet på Cromwells planer, samtidig med at de skal bekæmpe zombier og Kryfangan. Mere skal der ellers ikke røbes af den forrygende handling.

Begynder rodet

De første 100 sider er en noget rodet omgang, hvor der konstant springes i tiden. Det havde klædt romanen, hvis flashbacksekvenserne var blevet mere bastante og lange i stedet for små og usammenhængende kapitler – det siger nærmest det hele, at de første 100 sider er fordelt på 22 kapitler!

Som læser bliver man konstant hævet væk fra hovedkonflikten, der udspiller sig i 1651, og det er lidt ærgerligt, da en bedre redigering kunne have løst det problem. Men da vi så når frem til side 106 er det slut med de mange afstikkere, og så kører handlingen ellers derud af med fuld fart. Det er underholdende, flere steder ganske uhyggeligt og faktisk også ganske rørende.

Den debuterende forfatter Mark Beynon har mange bolde i luften på en gang. For det første vil han fortælle den okkulte historie om Kryfangan og zombieplagen. Dernæst vil han introducere os til en teatertrup, der konstant er på flugt og samtidig skal redde den retmæssige arving til tronen, mens de gerne skulle få deres stykker opført. Tilsæt dernæst en masse vold, død, svigt og blod, og lad det hele blive holdt sammen af en “virkelig historisk kontekst”, hvor både personer, steder og hændelser fra verdenshistorien optræder.

Dertil kan man så tilføje, at romanen kun er 256 sider lang – og der står ikke meget på hver side – så man skulle måske tro, at The Devil’s Plague ikke kan bære alle de fornemme intentioner. Men det lykkes sgu’ meget godt for Mark Beynon, som samtidig kommer med en ganske fed slutning og en noget overraskende epilog, som ikke skal røbes her. Der er naturligvis ikke tale om fin litteratur, men en god omgang pulpet zombieaction er i min bog ikke sådan at kimse af.

The Devil’s Plague er på mange måder i sin udformning en klassisk historisk roman, bare tilsat overnaturlige elementer. Så hvis du er til en omgang The Pillars of the Earth (1989) i lightversionen, hvor kirkebyggeriet er afløst af teateropførsel, og hvor de kedelige passager er kogt væk, så er det bare med at anskaffe dig The Devil’s Plague.

Herlig omgang underholdning

Man fornemmer tydeligt, hvor forfatteren Mark Beynon har sine rødder. Før han kastede sig over romanformen, var han tilknyttet adskillige teaterstykker og skrev manuskripter til kortfilm. Derfor er det da også naturligt, at handlingen har en teatertrup som sit omdrejningspunkt, hvor det rent faktisk er selveste William Shakespeares gudsøn William Davenant, der er hovedpersonen – i romanen er Davenant dog mere end bare gudsøn, da han rent faktisk er Shakespeares uægte søn.

Beynons evne til filmiske virkemidler kommer da også til udtryk i romanens udformning med flashbacks, korte effektfulde intermezzoer, cinematografiske beskrivelser af kampscener og lignende. Allerede nu kan jeg fint forestille mig, at The Devil’s Plague kunne blive en fremragende gyserfilm, hvor det historiske bagtæppe kunne åbne op for en blodig omgang zombieaction.

Som roman er The Devil’s Plague en herlig omgang underholdning, som på trods af den noget klodsede struktur i romanens indledning senere hen finder formen, og underholder bravt. Man skal også glæde sig til at få den “virkelige” forklaring på, hvordan og hvorfor The Great Fire of London startede, da denne idé uden sidestykke er romanens fedeste del.

The Devil’s Plague er venligst stillet til rådighed af Abaddon Books.

Anmeldt i nr. 30 | 13/04/2008

Stikord: 1600-tallet, Zombier