Timecop: The Berlin Decision

Hvad sker der, hvis man rejser tilbage i tiden og myrder Hitler? Og hvad sker der, når man går fra stort budgetteret biograffilm til en mere sparsommelig direct-to-DVD?

De tidskriminelle skal stoppes!

Timecop (1994) med Van Damme i topform blev en velfortjent succes, der på fornem vis kombinerede dyderne fra 90’er-actionhelten med et fint science fiction-plot.

I 2003 kom så efterfølgeren Timecop: The Berlin Decision. Denne gang uden Van Damme og denne gang som direct-to-DVD-basker.

Vi er i 2025 – tyve år efter den første film (som ellers ikke omtales). Time Enforcement Commission (TEC) sørger stadigvæk for, at der ikke laves tidskriminalitet, men der er også kommet et andet agentur på banen i form af Society for Historical Authenticity (SHA).

De skal sørge for, at TEC-folkene ikke laver ændringer i historiens gang. Men lederen af SHA, Brandon Miller, får den gode idé, at han sammen med nogle kumpaner tager tilbage til 1940 for at dræbe Hitler. En ædel idé, men det dur jo ikke at ændre på tidens gang, så TEC-superagenten Ryan Chan sendes efter ham.

Det lykkes for Chan at stoppe Miller, som tages med tilbage til fremtiden og kommer i spjældet. Men, men, men.

Der hoppes frem og tilbage i tiden – og Grandfather Paradox

Miller slipper fri og begynder at dræbe alle TEC agenterne tilbage i tiden, så han kan gennemføre sin plan. Så hoppes der frem og tilbage i tiden, hvor fremtiden begynder at ændre sig i takt med, at Miller dræber agenter, og det er kun Chan der kan stoppe ham.

Og så tager vi lige en dyb indånding. For det er utroligt mange ting, der skal ske på de sparsomme 82 minutter, som filmen varer. Også når man tager i betragtning, at filmen indeholder en masse kampscener – alt andet ville jo være underligt med Jason Scott Lee og Thomas Ian Griffith på rollelisten.

Det høje tempo taler faktisk til filmens fordel, da mange af hullerne i plottet dækkes til med fart og action – det gør også at man, hvis man ser filmen flere gange, som jeg har gjort det, begynder at se hullerne mere og mere.

Men som en frisk omgang tidsaction fungerer Timecop: The Berlin Decision ganske fortrinligt. Den er spækket med gode ideér, og hvis man som jeg godt kan lide “THe Grandfather Paradox” (kort sagt idéen om at tage tilbage og myrde en persons bedstefar eller en anden person, og hvilken indflydelse det har på en person (der har relation til den myrdede) i fremtiden), så er der masser af guf at komme efter her – om det så giver den store mening er en helt anden historie.

En film befolket af folk fra tv-filmene og b-filmenes verden

Filmens instruktør er Steve Boyum – en tidligere stuntman der blev filminstruktør. Og hvis hans navn ikke får klokkerne til at ringe, er det nok fordi, at han ikke er manden bag synderligt kendte film.

Han har kulørte tv-filmtitler som Johnny Tsunami (1999), Mom’s Got a Date with a Vampire (2000) og Stepsister from Planet Weird (2000) på sit CV samt flere episode af tv-serier som Supernatural (2006-2010) og Numb3rs (2007-2009).

Hvis man som jeg har set en del actionfilm fra 1990’erne vil derimod navnet Thomas Ian Griffith vække genklang. Mange troede, at han ville blive et stort actionikon, men han kom dog aldrig væk fra b-films-land.

Men med film som Kill Fee (1992), Excessive Force (1993) og specielt Die Hard-klonen Crackerjack fra 1994 var han et forholdsvist stort VHS-navn. Som Brandon Miller gør han det udmærket og viser, at han bestemt ikke har glemt sine actionmoves fra starten af 90’erne.

På den anden side, heltesiden, står Jason Scott Lee. Lee fik sit store gennembrud i Dragon: The Bruce Lee Story fra 1993, hvor han portrætterede selveste Bruce Lee – før det havde Lee også en mindre rolle i en tidrejsefilm, nemlig Back to the Future Part II (1989).

Efter rollen som Bruce Lee troede mange, at en ny stjerne var født. Det viste sig dog ikke at være tilfældet, selvom Lee har fået en fin direct-to-DVD-karriere med fremtrædende roller i film som Dracula II: Ascension (2003), Dracula III: Legacy (2004) og The Prophecy: Forsaken (2005).

Og når ret skal være ret, så er Lee heller ikke den store skuespiller. Som Ryan Chan gør han det udmærket, men bedst når han kæmper.

Habil b-film/guilty pleasure

Timecop: The Berlin Decision er en habil b-film og for mig personligt en guilty pleasure, jeg har set et utal af gange.

Måske fordi den minder mig om de gode b-film fra VHS-tiden. Måske fordi jeg elsker tidsrejser. Eller måske for di jeg har en dårlig smag? Døm selv.

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: Film baseret på tegneserie, Tidsparadokser, Tidsrejser