Det ville jeg godt høre lidt mere om, og det er blevet til dette lille interview.
Jacob: Sidste år udkom du med romanen Fanden på væggen. Hvordan var det, som primært tegner, at kaste sig over en lang roman, og har du videre planer i den retning?
Palle: Jeg har jo sådan set altid skrevet, f.eks. til rollespil, magasiner og mine egne tegneserier. Romanen lå og rodede bagerst i skuffen i en del år, inden jeg sådan for alvor havde selvtilliden til at skrive den færdig.
Den kom blandt andet ved, at jeg skrev (og fik udgivet) flere ungdomsbøger på henholdsvis Gyldendal og Høst & Søn, og så ved at jeg tog en master class i manuskriptskrivning på Filmskolen.
Derudover var det især en redaktør, jeg viste de første 50-60 sider til, som gav mig “grønt lys” til at gøre mere ud af skriveriet. Hun sagde simpelthen til mig, at jeg skrev godt. Det kan være enormt svært selv at bedømme, om det er skidt eller kanel det man laver.
Nu har jeg bare lært, at den tvivl altid vil være der – og så gør jeg mit bedste for at ignorere den.
Som svar til anden del af dit spørgsmål, så er det et rungende ja. Jeg har netop færdiggjort endnu en ungdomsroman og er i gang med en ny krimi. Begge bøger er antaget til udgivelse, men det bliver sikkert først næste år.
Jacob: I marts/april udkom tegneserieadaptionen af Kazinskis succesroman Den sidste gode mand. Hvordan var det at være med til at koge en roman ned til en tegneserie og hvad var de største udfordringer? Og hvad lærte dig mest?
Palle: Det var lidt en drengedrøm at få lov at arbejde sammen med Anders og Jacob, som jeg var fan af i forvejen. Og selve nedkogningen foregik i et tæt samarbejde, hvor vi blev enige om, hvad der skulle være med og så gik jeg hjem og stykkede scenerne sammen.
Nogle gange blev fire kapitler til en scene på to sider. Den største udfordring var nok tiden. Jeg havde en ret stram deadline og ambitionerne var tårnhøje… Ingen pres!
Jeg lærte en masse af samarbejdet, men det mest konkrete skete nok hjemme ved tegnebordet. Her lærte jeg bl.a. at skære et led af tegnearbejdet ved at skitse på bagsiden af de endelige sider. Og så fandt jeg en smart metode at lave rammer på, men det er nok lidt for nørdet at gå ind i her…
Jacob: Du er snart på trapperne med Solo, kan du ikke fortælle lidt om tankerne bag den udgivelse?
Palle: Det er en survival guide til kreative freelancere, som i virkeligheden er en bog, jeg selv har manglet. Den fandtes ikke, og så måtte jeg jo skrive den selv!
Målet har været at lave en no-bullshit-håndbog til folk, der gerne vil være uafhængige og stykke deres egen indkomst sammen via freelancearbejde og egne projekter, f.eks. salg via nettet.
Det er jo blevet sindssygt meget nemmere at banke noget op selv og udgive musik, film, litteratur og alt muligt andet uden at skulle overvinde de gatekeepers, der før sad og gav lov.
Bogen er meget personlig og samler mine snart tyve års erfaring som selvstændig i en brugbar og forhåbentlig underholdende guide, der indeholder både de kedelige ting med skat og moms, men også tips og tricks til netværk, salg, kreativitet og hvordan man skaber sit eget arbejde – meget af det med templates, der er lige til at stjæle og bruge.
Og så har jeg udover at trække på min egen erfaring spurgt et hav af forfattere, musikere, designere, illustratorer og andre kreative fyrtårne til råds.
Jacob: Hvad arbejder du ellers med for tiden?
Palle: Min kone og jeg har skrevet (endnu) to børnebøger i serien om Nelson, som jeg lige har illustreret den næste af. Så lige nu er min kriminalroman lagt til side et øjeblik for at fokusere på slutfasen af Nelson i Rom.
Derudover laver jeg jo en månedlig podcast med forfatttersamtaler (PlotCast, som findes både i iTunes og på plotcast.dk).
Jacob: Du er en produktiv herre, både med tegneserier, illustrator til andre værker, forfatter af bøger, podcast og så er du familiefar. Hvordan strækker du døgnets timer, så du kan nå det hele?
Palle: Jeg ser ikke fjernsyn. Og så prøver jeg virkelig at lade være med at læse nyheder eller gå på Facebook. Jeg er ikke god til at holde fri og har en rimelig hård selvdisciplin, på grænsen til det usunde.
Men som du selv siger, så har jeg jo et par børn, og det er sundt, for det tvinger mig til at være et menneske ind imellem, i stedet for at være en arbejdsrobot.
Det med at få mest muligt ud af sin arbejdsdag er jo et spørgsmål om at kunne prioritere og sige nej til ting. Det handler flere kapitler i Solo om. Og som jeg skriver i bogen: Tid er ikke noget man får, det er noget man tager!
Og det er vi glade for her på Planet Pulp. Altså at Palle tager sig tiden. Blandt andet glæder vi os til at Palle skal lave forsideillustrationen til den kommende fysiske udgave af Planet Pulp. Men som det lyder i slutteksterne til Conan the Destroyer: But that is another story!
Udgivet i nr. 139 | 13/05/2017
Stikord: Interview
