Planet Pulp

Science fiction-visionerne på film fra 1920’erne og 1930’erne var ofte både vildt optimistiske på teknologiens vegne, samtidig med, at de tydeligvis var et produkt af den tid, de var lavet i.

I år skriver vi 2017, men her, 16 år senere, har vi endnu ikke nået de opsigtsvækkende fremtidsvisioner fra Stanley Kubricks 2001: A Space Odyssey (1968). Vi har ikke gjort Månen til en rumbase, og vi har heller ikke haft rumrejser mod Jupiter. Øv!

Den gamle science fiction-film Things to Come (1936) (dansk: Krigen der kommer), som vi ser på her, er også fyldt med fremtidsvisioner, der i dag virker som den rene fantasi snarere end en mulig kommende virkelighed.

Filmen bygger på romanen The Shape of Things to Come af den legendariske science fiction-forfatter H.G. Wells, som også har stået for filmmanuskriptet.

En anden science fiction-legende, forfatteren Arthur C. Clarke, viste i øvrigt Kubrick filmen som et eksempel på datidens forsøg på at skabe en realistisk science fiction film, mens de lavede 2001: A Space Odyssey. Angiveligt skulle Kubrick dog have hadet Things to Come!

Fremtidsvisioner fra gamle dage

Vi skriver 1940. I den hyggelige engelske by Everytown er det juleaften, men der meldes nyt om en kommende krig.

Det bekymrer forretningsmanden John Calbal (Raymond Massey), og det spolerer juleglæden for ham trods muntre ord fra hans optimistiske ven Pippa Passworthy (Edward Chapman) om, at det hele bliver godt igen. Men selvsamme aften bliver Everytown udsat for luftbombardement.

Krigen er brudt ud, og som den skrider frem, bliver menneskehedens fremtid mørkere. Dog er der håb forude.

Ovenpå ruinerne af Everytown prøver menneskeheden i fremtiden at skabe civilisation på ny med en futuristisk paradis-by med prægtige flyvemaskiner, og man har planer om at lande på Månen! Men hvor længe kan freden og håbet bevares inden en ny krig bryder løs…

Som at se lang montage tilsat papfigurer

Strukturen i Things to Come er meget episodisk. Der springes frem i høj hastighed gennem et århundrede, og det går hårdt ud over opbygningen af de mange figurer.

De fungerer mere som koncepter end egentlige personer, man kommer tæt på. Mere vægt på dem havde gjort dramaet meget mere interessant. I stedet er idéerne i centrum, og det bliver brugt i dialogen, der ind imellem halter noget i det stive skuespil.

Udviklingen af menneskehedens fremtid bliver vist i mange korte montager, der vækker mindelser om den russiske filmmager Sergei Eisensteins montageteknik fra hans filmklassikere Panserkrydseren Potemkin (1925) og Oktober (1928).

Dem i Things to Come er dog ikke nær så dynamiske og levende som i de nævnte Eisenstein-mesterværker. Undervejs i Things to Come kommer løbende rulletekster, der kort forklarer tidens gang i Everytown. Det er som at se crawl-tekster fra Star Wars-film. Til gengæld er Arthur Bliss’ bombatiske musik med til at give Things to Come noget tiltrængt energi.

Den virkelige stjerne i filmen er scenografen Vincent Korda. Hans kulisser er fantastiske at se på, lige fra den krigshærgende Everytown til fremtidens udgave af selvsamme by. Alt sammen realiseret som en kombination af både kulisser, locations og miniaturemodeller. I dette tilfælde tager baggrunden alt fokus fra det i forgrunden!

En film der er værd at udforske trods mangler

Things to Come er bestemt ikke et mesterværk. Dertil er filmen alt for tung i sit pompøse melodrama, men de spændende, smukke billeder er en formildende faktor.

Anmeldt i nr. 145 | 13/11/2017

Stikord: Fremtiden