Thereminen var verdens første elektroniske instrument. Det blev opfundet i 1919 af den russiske fysiker og konservatorieuddannede cellist Lev Termen, der senere skiftede navn til Léon Theremin (1896-1993). Theremin blev stærkt interesseret i elektricitetens muligheder inden for musikken, specifikt fordi han mente at den måde, hvorpå man skabte lyde i en cello, ikke på passende vis formidlede musikkens æteriske væsen.
Thereminen er et elektronisk instrument, der adskiller sig fra andre instrumenter ved, at man ikke skal berøre det. Thereminen spilles ved hjælp af to antenner eller følere, der sidder på instrumentet. Den ene antenne regulerer toneleje, mens den anden regulerer volumen. Når man spiller på instrumentet, styrer man disse to faktorer ved blot at nærme sin hånd til antennerne, der reagerer pga. forandringer i det elektromagnetiske felt omkring hver antenne. Imidlertid er antennerne naturligvis ikke i stand til at skelne mellem hvad det er, der forårsager disse ændringer, og den der spiller på instrumentet må derfor stå stille og holde alle andre lemmer end hænderne i ro, mens instrumentet spilles.
Efter succesfuldt at have demonstreret sin opfindelse rundt om i Europa, flyttede Theremin i slutningen af 1920’erne til USA, hvor han promoverede instrumentet. I 1928 tog han patent på apparatet under navnet Thereminvox (senere ændrede han navnet til Theremin). I 1938 blev han bortført tilbage til Sovjetunionen, hvor han endte i en fangelejr og blev senere tvunget til at arbejde for militæret med at fremstille aflytningsudstyr. Med Glasnost og Perestrojka fik Theremin igen mulighed for at arbejde med instrumentet, og før sin død blev han hyldet som en af pionererne inden for elektronisk musik.
Thereminen er igennem tiden blevet produceret af adskillige firmaer. I slutningen af 1920’erne producerede RCA ca. 500 apparater, og Robert Moog startede med at bygge thereminer, inden han gik over til producere sine verdenskendte synthesizere. Moogs firma producerer stadigvæk thereminer, ligesom flere andre firmaer også laver varianter af instrumentet.
Thereminen kan udformes på forskellige måder, men grundlæggende er den” bare” en boks, der indeholder de nødvendige elektroniske dele, udgange til højttalertilslutning og eventuelt et panel med diverse knapper til regulering af lydstyrke og lignende. Ud fra kabinettet står de to antenner, som man bruger til at “spille på”.
Instrumentet blev i det 20. århundrede anvendt af moderne komponister som Edgard Varése (1883-1965) og hans samtidige Henry Cowell (1897-1965), og dirigenten Leopold Stokowski eksperimenterede med at erstatte kontrabasserne i sit orkester med thereminer.
Inden for filmmusikken er thereminen blevet brugt af adskillige filmkomponister. Blandt de tidligste var Miklós Rózsa (1907-1995), der bl.a. brugte instrumentet i sin hyldede musik til Hitchcocks Spellbound (1945). Bernard Herrmann anvendte også instrumentet, bl.a. på The Day The Earth Stood Still (1951).
Også på flere andre af 1950’ernes sci-fi-scores blev instrumentet anvendt, og dets mystiske lyd blev efterhånden signaturmusikken for rumvæsner og rumskibe. Netop på grund af instrumentets særlige forbindelse til 1950’ernes science fiction-film anvendte Danny Elfman da også instrumentet på scoret til Mars Attacks! (1996). Andre filmkomponister, der har anvendt instrumentet, er Elmer Bernstein, der brugte thereminen på sit score til The Ten Commandments (1956), John Williams på The Fury (1978) og Howard Shore, der har brugt instrumentet på både Ed Wood (1994) og eXistenZ (1999). De fleste danskere kender måske instrumentet bedst fra temaet til den engelske serie Midsomer Murders (på dansk: Barnaby).
Lydeksempler:
Léon Theremin spiller theremin: http://www.youtube.com/watch?v=w5qf9O6c20o
Temaet fra Midsumer Murders (Barnaby): http://www.youtube.com/watch?v=r7bkm2zwKTk
