I oktober 2003 udkom første hæfte i Robert Kirkmanns tegneserie The Walking Dead. Nu er vi kommet til den attende trade paperback, der samler hæfterne fra nummer 103-108. Men hvorfor er den så populær?
Det episke lag
Kirkman har selv sagt følgende om baggrunden for hans serie:
“The idea behind The Walking Dead is to stay with the character, in this case, Rick Grimes for as long as humanly possible. I want The Walking Dead to be a chronicle of years of Rick´s life. We will NEVER wonder what happens to Rick next, we will see it. The Walking Dead will be the zombie movie that never ends. Well… not for a long time at least. ”
Det, der gør The Walking Dead til en unik serie, er netop det episke lag. Noget vi normalt ikke kender fra zombiegenren, som næsten altid er enkeltstående fortællinger, der med MEGET få undtagelser ender dårligt! (Læs: alle hovedpersonerne dør i et dystopisk blodbad).
Der er dog stadig masser af blod og død i The Walking Dead, og flere hovedpersoner er døde, men Kirkman har sammen med sin kreation Rick Grimes formået at holde liv i serien – en serie, der for længst har taget springet fra undergrunden til mainstreamland; tegneserien er endda blevet udgivet på dansk af Fahrenheit, og fjerde sæson af tv-serien er på vej.
Superpsykopaten
What Comes After tager over, hvor bind 17, Something to Fear, sluttede. Og der er vitterligt noget at frygte. Hvor Rick gennem de sidste bind har genfundet sin tro og handlekraft, kan man sige, at han nu skubbes tilbage i ”udviklingen”.
Superpsykopaten Negan, der i foregående bind slog en af seriens hovedpersoner ihjel, truer vores venners eksistens – og værre: Han truer med at smadre det spinkle håb om en bedre fremtid, der trods alt er blomstret op.
Negan repræsenterer alt det, der er ondt i mennesket. Katastrofen har givet ham storhedsvanvid, og hans perverse lyster og trang til vold får ham til at minde om en krigsforbryder af værste skuffe, som netop giver sig selv lov til alt, da alle regler er væk. Således bliver What Comes After endnu et dyk ned i ondskaben, som vi har set flere gange i løbet af serien.
Man kan drage paralleller tilbage til The Govenor, og på nogle områder begynder serien at gå lidt i ring. Igen. For det har den gjort før. Men som så mange gange før redder Kirkmans fortællestil albummet fra at blive ligegyldigt. Og hen mod slutningen lægges der i ovnen til noget, vi ikke har set før. Og ellers ikke mere om handlingen her.
Hvad gør os til mennesker?
På overfladen garanterer zombien grum og meget grafisk underholdning, der appellerer til svinehunden i os alle. Men under overfladen løber en strøm af humanistiske, religiøse og filosofiske pointer – mere eller mindre udtalt. Hvad gør os til mennesker? Hvad har vores samfund udviklet sig til? Hvad er døden, når de døde begynder at gå igen? Eller som bagsideteksten på The Walking Dead siger: ”In a world ruled by the dead, we are forced to finally start living”.
Zombiemyten er 9/11 ført fuldt ud: Dommedagen har ramt, og det kræver, at vi skal redefinere os selv som mennesker og personer; man holder fast i gamle værdier for ikke at miste forstanden, mens omverdenen er blevet komplet ændret.
Og det er netop her, at de virkelige gode zombiefortællinger findes, i spændingsfeltet mellem overfladisk action/splat, nihilismen, eksistentialismen og troen på en bedre fremtid. The Walking Dead, både tegneserien og tv-serien, er et fornemt eksempel på dette, og kan faktisk godt betegnes som et menneskeligt drama tilsat dejlig zombieaction og splat.
Den seriøse zombie
I The Walking Dead tages zombien, og os læsere, seriøst; serien er stort set blottet for humor, og de hjernedøde bruges som en kommentar på samfundet og det at være menneske, mens serien også er pokkers underholdende. Det er langtidsholdbart, da man netop tager springet fra overfladisk action (og splat) til at turde gå ”all in” på emner, der kredser om ”The Human Condition”, mens uhyggen konstant lurer under overfladen.
Og i ægte nihilistisk zombiestil er det ofte menneskene selv, der er skyld i død og ødelæggelse, mens zombien nærmere er en konstant, der bevæger sig i baggrunden, og som sættes i spil, når handlingen går i stå, eller når de menneskelige hovedpersoner laver rav i den.
What Comes After er et fint bind i serien, og nu kan vi kun glæde os til at se, hvilken retning Kirkman nu smider Rick i. Er det snart slut, prut, finale? Eller er der bedre tider på vej? Jeg venter i spænding, som en zombie på lur, der savner sit fix af The Walking Dead.
Forfatter: Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Forlag, år: Image Comics, 2012
Albumlængde: 132 sider
Udkom oprindelig i 6 hæfter i 2013 på forlaget Image Comics.
Anmeldt i nr. 93 | 13/07/2013
Stikord: Postapokalyptika, Survival Horror, Utopia, Zombier
