Life Among Them er bind 12 i Robert Kirkmans The Walking Dead – en serie der som en anden zombieepidemi bare er blevet mere og mere populær siden sin begyndelse i oktober 2003.
Normalt er zombiefortællinger enkeltstående horrorforløb, hvor alle dør før sidste punktum. I The Walking Dead slutter det bare aldrig! Jeg glæder mig personligt til næste bind, der udkommer om to uger, og til at se den allerede meget roste TV-serie.
Lys i mørket
Igennem de sidste 11 bind er Rick og co. gået grueligt meget igennem. Men, på trods af små psykoser, har gruppen bevaret dét eneste, som adskiller dem fra zombierne (og for mange af de andre overlevende mennesker, der er forfaldet til kannibalisme og andre ugerninger): Menneskeligheden.
Som læsere af Robert Kirkmans geniale serie har vi mødt alle mulige afskygninger af menneskeligt forfald, og i den mødding af ondskab har specielt Ricks stærke lanterne været fikspunktet for de andre hovedpersoner. Men selv Rick er begyndt at krakelere, og vanviddet trænger sig på.
Heldigvis mødte vores hovedpersoner Eugene, der efter sigende har kendskab til at en fraktion af regeringen, der er ved at genopbygge samfundet med udgangspunkt i Washington. Så for en kort bemærkning kan vores hårdtprøvede hovedpersoner varme sig ved tanken om Utopia. Men, men, men. Det viser sig, at Eugene har løjet for at få venner, og snart er vi tilbage ved status quo: En konstant flugt fra zombier, en søgen efter et sikkert tilholdssted og en evig jagt på den mad, som der bliver mindre og mindre af.
Utopia bliver til virkelighed
Ud af den blå luft dukker hjælpen op: Der findes et samfund, som vores hovedpersoner inviteres ind i, hvor alt er godt. Der er mure, masser af mad og sågar en læge. Og det lille samfund har planer om at bygge ud! Så alt i alt skulle man tro, det så godt ud. Men så er det, at Kirkman, som han formået at gøre igennem hele serien, drejer plottet i en ny retning: Vores hovedpersoner kan ikke tro, at det hele er så godt som det ud, og deres paranoia sætter tingene på spidsen. Og så ellers ikke mere om handlingen her.
Det spændende i dette album er tanken om, at det normale, det vi kendte før, nu virker unormalt og kunstigt. For hvordan kan man vende tilbage til den gamle tilværelse, når zombier rumsterer lige uden for muren? Ricks søn Carl siger meget rammende, og vi ved jo alle at sandheden kommer fra fulde kvinder, zombier eller børn: ”I hate this place Dad. It doesn’t feel real. It feels like everyone is playing pretend”.
Paranoia og kynisme længe leve!
Life Among Them er kynisk og blodig underholdning, hvor menneskeligheden virkelig bliver sat på spidsen. Som læser er man gennem serien sjovt nok hoppet med på paranoiavognen, og når Rick siger: ”When something seems too good to be true it usually is”, sidder man og nikker og tænker, om det salt man lånte fra naboen er fyldt med giftstoffer.
For det er ikke zombierne, der er de onde. Nej, det er dig og mig og vi to. Life Among Them er ikke det bedste album i serien, men mindre kan også gøre det. Og vigtigst af alt så viser albummet, at Kirkman ikke går på kompromis, og at han konstant både udfordrer sine hovedpersoner og sine læsere. Hvad mere kan man forvente? Jo måske kunne jeg godt efterlyse bare en lille slat flere zombier i næste album.
Seriens titel: The Walking Dead
Forfatter: Robert Kirkman
Tegner: Charlie Adlard
Albumlængde: 144 sider
Udkom i 6 hæfter 2010 og i samlet udgave 2010 på forlaget Image Comics.
Anmeldt i nr. 61 | 13/11/2010
Stikord: Postapokalyptika, Survival Horror, Utopia, Zombier
