Planet Pulp

The Six Messiahs er fortsættelsen til The List of Seven, hvor vi mødte Sherlock Holmes’ skaber, Arthur Conan Doyle som hovedpersonen i et okkult mysterium, der foregik i 1880’ernes England. Doyle fik da følgeskab af den hemmelige agent Jack Sparks og skuespillerinden Eileen Temple i kampen mod et nedrigt plot mod den engelske trone, i alt væsentligt styret af Sparks’ onde broder Alexander.

Blandt adskillige andre ting, tegnede Jack Sparks sig i The List of Seven som prototypen for Sherlock Holmes mens Alexander Sparks var prototypen for Dr. Moriarty. Således gav Frost i sin roman en underholdende og naturligvis rent fiktiv fremstilling af, hvorledes Doyle fik idéerne til sine verdensberømte karakterer.

Et helt andet udgangspunkt

The Six Messiahs udkom i 1995, to år efter The List of Seven, og har, på grund af begivenhederne henimod slutningen af den første bog, et væsentligt anderledes udgangspunkt. Uden at afsløre præcis, hvad der sker, kan det siges, at man ved afslutningen af The List of Seven tror, at både Jack og Alexander Sparks er døde, og Eileen Temple har forladt England for at søge lykken i Amerika.

Men akkurat ligesom Doyle bragte Holmes tilbage efter egentlig at have ladet ham dø sammen med Moriarty i Reichenbach-vandfaldet i historien The Adventure of the Final Problem (1893), så kommer det næppe som en overraskelse, at Frost bringer Jack Sparks tilbage i The Six Messiahs.

Præcis som begivenhederne i The List of Seven gives som inspirationen for Holmes-historierne, kan man sige, at Frost lader begivenhederne i The Six Messiahs være baggrunden for, at Doyle genopliver Holmes. Derudover bærer historien ingen ligheder med nogle af Holmes-historierne.

Efter en kort prolog, der finder sted i Texas i USA i 1889, begynder selve handlingen i 1894, cirka ti år efter begivenhederne i The List of Seven. Doyle er på det tidspunkt gift, og verdensberømt på grund af sine historier om Sherlock Holmes, som han dog allerede har aflivet. Frost redegør fint for, hvordan Doyle er irriteret over, at Holmes-historierne helt overskygger hans øvrige litterære produktion, men her er Frosts fremstilling af Doyle ikke helt i overensstemmelse med den måde, han beskriver forfatteren på i The List of Seven.

Holmes-fortællingerne var, ifølge The List of Seven, Doyles måde at ære sin afdøde ven Jack Sparks’ minde, og den irritation Doyle føler over Holmes-karakteren virker derfor en smule malplaceret. Her har Frost uden tvivl været lidt for optaget af, at give et sandfærdigt indtryk af Arthur Conan Doyles frustration.

Okkultisme i USA

The Six Messiahs begynder da Doyle skal på en publicity-rejse til USA. Han skal rejse med skib, sammen med sin broder Innes, og det kommer naturligvis ikke til at gå stille for sig. Ombord på skibet bliver Doyle indrulleret i en sag, der involverer tyveriet af en kostbar bog, der har stor betydning for jødisk mysticisme. Det er imidlertid kun en lille del af et langt større komplot, der tilsyneladende går ud på at stjæle adskillige vigtige bøger for de store verdensreligioner, og som man i løbet af romanen finder ud af er organiseret af en vis Reverend Day i en lille, nyopstået by i Arizonas ørken.

Allerede ombord på skibet finder Doyle ud af, at hans gamle ven Jack Sparks er i live, og endnu engang slår Doyle følgeskab med Sparks, nu også sammen med sin bror Innes og en ung jøde, Lionel Stern, som er i besiddelse af den jødiske bog, som skurkene ønsker at få fat i.

De fortsætter sammen deres efterforskning af sagen i USA, men Doyle må bekymret konstatere at Jack Sparks ikke er den samme mand, som han kendte for ti år siden. Noget er afgørende forandret ved Sparks, som er langt mere indelukket og melankolsk end tidligere. Doyle sætter sig derfor for at finde ud af, hvad der nager Sparks, og sammen med efterforskningen af sagen, kommer dette mysterium til at spille en væsentlig rolle i bogen.

Overambitiøs

The Six Messiahs adskiller sig på flere områder væsentligt fra The List of Seven. Først og fremmest ved at den ikke foregår i England, men hovedsageligt i USA. Dette frarøver bogen al den tågede victorianske stemning, som forgængeren flød over med, og Frost formår ikke at kombinere det nye okkulte mysterium succesfuldt med den Wild West-stemning, han uden tvivl har ønsket at fremmane. Genreblandingen fungerer slet ikke, og langt den bedste del af bogen er den, der foregår ombord på skibet på vej til USA.

Desuden er The Six Messiahs langt mere ambitiøs end forgængeren. I The List of Seven fulgte vi udelukkende Doyle på hans eventyr sammen med Jack Sparks, men det har ikke været nok for Mark Frost i efterfølgeren. Nu følger vi også flere andre karakterer, herunder japaneren Kanazuchi og indianerkvinden Walks Alone, der sammen med fire andre karakterer (herunder Jack Sparks) udgør titlens seks messiaser.

De har alle haft ildevarslende drømme om et sort tårn i ørkenen, og føler sig draget mod det, uden at vide præcis hvor det ligger. Det viser sig naturligvis at være The New City, hvor bogens klimaks udspiller sig. Men ikke nok med det; vi følger også den vanvittige seriemorder Dante Scruggs, der rekrutteres af bogens skurke og skuespillerinden Eileen Temple som også var med i The List of Seven.

Endelig følger vi også begivenhederne i The New City inden nogle af vores hovedpersoner er nået frem til byen. Det er unægteligt langt mere ambitiøst end den historie, Frost fortalte i The List of Seven, og man må også erkende at Frost her har slået et langt større brød op end han kan bage.

Flere af personerne spiller ingen større rolle i bogen, og virker mestendels som fyld. Det gælder f.eks. for den ovennævnte galning Dante Scruggs, der betyder absolut intet for handlingen, og desuden virker det stærkt forceret at Frost med alle midler sørger for at få alle de væsentlige personer fra The List of Seven bragt ind i handlingen. At skuespillerinden Eileen f.eks. helt tilfældigt vikles ind i historien er fuldstændig utroværdigt, og et førsteklasses eksempel på hvorfor man bør praktisere “kill your darlings”-politikken.

Ekstremt konstrueret forsøg på at overgå sig selv

Ligesom i The List of Seven er plottet fyldt med huller, men hvor man i den første bog var villig til at se gennem fingre med dem fordi bogen var så fabelagtigt underholdende, så er The Six Messiahs en anderledes tung sag, hvor plothullerne pludselig kommer til at virke langt mere problematiske.

Doyles kamp for at finde ud af, hvad der plager Sparks, og den forklaring man endelig får, er desuden et temmelig søgt forsøg på at give Sparks-karakteren psykologisk dybde, men det virker ikke. Også her virker Frosts ambitionsniveau imod ham, og man savner den handlekraftige arketype, som Sparks var i den første bog.

Som også i The List of Seven møder Doyle historiske karakterer i løbet af bogen, bl.a. den senere amerikanske præsident Theodore Roosevelt og opfinderen Thomas Edison. Det er ganske underholdende, men virker i her mere som en del af et koncept – når nu Doyle havde mødt historiske karakterer i The List of Seven, må han nødvendigvis også gøre det i The Six Messiahs. Det er et generelt træk ved bogen, at den virker stærkt konstrueret, og det bliver ganske tydeligt at Frost ikke er en særlig erfaren skønlitterær forfatter, der med vold og magt har skullet forsøge at overgå sig selv.

Det værste er dog, at bogen er alt, alt for lang. Selv om den er blot cirka 50 sider længere end The List of Seven er den ganske enkelt langtrukken og helt uden den drive, der gjorde forgængeren til en ægte page-turner. Dette, kombineret med manglen på den victorianske stemning fra The List of Seven, gør, at The Six Messiahs ender med at være en svært skuffende opfølger og et spild af gode karakterer.

Anmeldt i nr. 11 | 13/09/2006

Stikord: Intertekstualitet, Okkultisme, Privatdetektiver, Sherlock Holmes, Victoriatiden