Planet Pulp

Det fortæller en del om styrken af Stanley Kubricks film (1980), at det er endog meget svært at læse eller – som i dette tilfælde – genlæse Stephen Kings roman The Shining, efter at man har set Kubricks film, uden at kæmpe med visualiseringerne af Kings beskrivelser.

Men det er indsatsen værd i det mindste at forsøge at bortdrive billederne af Jack Nicholson som Jack Torrance, Shelley Duvall som Wendy Torrance og til dels af The Timberline Lodge som The Overlook Hotel.

Kubricks film afviger nemlig på en del punkter fra Kings forlæg, hvilket King da også tidligere har kritiseret – og som i øvrigt var den direkte anledning til, at Warner Bros. i 1997 lancerede en nyindspilning af The Shining i form af en miniserie med manus af King selv og instrueret af Mick Garris.

Romanen og Kubricks film er hver især både interessante og fremragende, men de fungerer bedre som supplement til hinanden end filmen fungerer som en adaptering af romanen.

Forskellene mellem roman og film behøver jeg ikke komme ind på her, for her er det Kings roman, det skal handle om, og selvom Peter Straub-citatet på den anmeldte udgaves forside måske er lige lovlig stærk kost (“probably the best supernatural novel in a hundred years”), så skal der ikke herske nogen tvivl om, at The Shining er en fremragende roman.

Det hjemsøgte hus

The Shining var Kings tredje roman og udkom i 1977, to år efter vampyrromanen ’Salem’s Lot og blot tre år efter debuten Carrie. Fra at tackle én af horrorlitteraturens klassiske skikkelser, vampyren, gik King nu i gang med at tackle én af horrorlitteraturens andre klassiske troper, nemlig det hjemsøgte hus.

Denne gang giver King dog den gamle kliché et lille twist, for i stedet for blot at lade The Overlook Hotel være en hjemsøgt bygning, så er bygningen i sig selv ”levende”. Denne twist kan King imidlertid ikke tage æren for; den er hentet fra Shirley Jacksons The Haunting of Hill House (1959), en roman King da også adskillige gange har anprist.

Således indleder han ‘Salem’s Lot med et citat fra Jacksons roman ligesom han diskuterer både romanen og Robert Wises 1963-filmatisering i sin fremragende Danse Macabre (1981). Både Marsten-huset i ‘Salem’s Lot og The Overlook Hotel i The Shining kan ses som Kings varianter på Shirley Jacksons Hill House.

Vinteropsynsmand

The Shining tager sin begyndelse, da hovedpersonen Jack Torrance er til jobsamtale hos direktøren på The Overlook Hotel – et smukt gammelt hotel, beliggende højt i Rocky Mountains.

Jack er til samtale om jobbet som vinteropsynsmand, for hotellet holder nemlig lukket om vinteren, og der er brug for en opsynsmand i de lukkede måneder til at sørge for, at bygningen klarer sig uskadt gennem den hårde vinter.

Allerede fra starten slås en ildevarslende tone an, da vi fortælles, at en tidligere vinteropsynsmand ved navn Grady myrdede sin familie – kone og to små døtre – inden han begik selvmord.

Jack får jobbet – et lyspunkt i en ellers mørk situation, hvor den tidligere alkoholiker har mistet sit job som lærer på en skole i Vermont, efter at han overfaldt én af eleverne.

The Shining

Det er imidlertid ikke alle, der synes lige godt om Jacks nye job. Jacks femårige søn Danny har en gave – titlens ”the shining” – der blandt andet betyder, at han af og til får visioner om fremtiden, formidlet ved en imaginær ven ved navn Tony. Og da Jack får jobbet som vinteropsynsmand på The Overlook, er det alt andet end behagelige visioner, Danny får.

Det holder Danny dog for sig selv, og den lille familie – Jack, Danny og moderen Wendy – sætter kursen mod det afsidesliggende hotel på lukkedagen. Her møder de bl.a. hotellets kok Dick Hallorann, der også har ”the shining”, og som tager Danny til side, bl.a. for at advare ham mod at gå ind i et bestemt rum på hotellets anden sal.

Inden længe er den lille familie helt alene på det store hotel, og langsomt men sikkert begynder The Overlook at krybe under huden på Jack og Danny…

Allegori

Yderligere referat skal jeg forskåne jer for, bl.a. fordi I selv bør have fornøjelsen af at læse The Shining, hvis I ikke allerede har gjort det. Og læs romanen, selv hvis I har set Kubricks filmatisering; de to er som sagt ganske forskellige på væsentlige punkter.

Kings primære – om end langt fra eneste – anke mod Kubricks film var castingen af Jack Nicholson i rollen som Jack Torrance. I filmen spiller Nicholson Jack Torrance som en person, der allerede fra filmens begyndelse er vanvittig, hvilket lægger hovedparten af ansvaret for de efterfølgende begivenheder på Torrances skuldre.

Sådan er det ikke i romanen. Her er Jack Torrance grundlæggende set en god mand, der blot kæmper med sine egne problemer, dels alkoholisme, dels et iltert temperament.

Som sådan er Jack Torrance en såret mand, der ved romanens indledning er på vej igennem et langsomt helingsforløb, symboliseret ved det skuespil, Jack er i gang med at skrive og som han håber at kunne færdiggøre under familiens ophold på The Overlook.

Men han er en mand med ”sprækker”, som The Overlook ikke er sen til at udnytte. På den måde er romanens Jack Torrance en mand, der langsomt men sikkert bliver besat af den ondskab, der er i The Overlook Hotel – eller måske rettere den ondskab, der ER The Overlook Hotel.

The Shining bliver på den måde en allegori over besættelse og misbrug; et fænomen King selv kendte til, da han skrev romanen, for allerede da var han selv alkoholiker. The Shining er dermed den første i en lille række af romaner, der symbolsk kredser omkring Kings eget misbrug – The Tommyknockers (1987), der også har en alkoholiseret hovedperson, er en anden.

Isolation som drivkraft

Uanset hvordan man læser romanens subtekst, så er The Shining først og fremmest en forrygende og særdeles uhyggelig haunted house-fortælling. King lægger fundamentet for romanens stemning i de indledende kapitler, hvorefter isolationen på The Overlook Hotel får lov til at være primus motor i den gradvise eskalering af uhygge.

Langsomt afslører King hotellets brogede og blodige historie for læseren – bl.a. gennem en scrapbog, Jack finder i hotellets kælder – og sideløbende med dette begynder hotellet at røre på sig. Uforklarlige begivenheder af stadig mere foruroligende karakter begynder at finde sted, indtil romanens klimaks, hvor hotellet for alvor er vågnet op.

Jeg genlæste hovedparten af romanen i sensommeren, for det meste i dagtimerne, og selv under disse alt andet end uhyggelige forhold formåede The Shining at krybe godt og grundigt under huden på mig.

Ét af Kings absolutte hovedværker

Man kan sagtens pege på elementer ved The Shining, der ikke fungerer optimalt, bl.a. deus ex machina-slutningen og det påklistrede sidste kapitel, men set i det større perspektiv er det uvæsentligt og kan på ingen måde mindske nydelsen af The Shining.

Selvom Peter Straub-citatet på den anmeldte udgaves forside måske er lige vel overdrevet, er The Shining en fremragende haunted house-roman og ét af Kings absolutte hovedværker.

Anmeldt i nr. 119 | 13/09/2015

Stikord: Haunted House