The Shadow Over Innsmouth (dansk: Skyggen over Innsmouth) er én af H.P. Lovecrafts længere noveller, og er skrevet i 1931. Den stammer således fra den senere del af Lovecrafts forfatterskab, hvor de fleste af hans noveller var solidt rodfæstet i det August Derleth efterfølgende skulle døbe “Cthulhu-mytologien” (et begreb Lovecraft aldrig selv brugte).
Hensygnende fiskerby
I novellen, der er fortalt i første person, hører vi om den unavngivne hovedperson, der på en antikvarisk rundrejse i New England beslutter sig for at gøre et kort og ikke-planlagt stop i den lille kystby Innsmouth, som han hører om ved et tilfælde. Men det skulle han selvfølgelig aldrig have gjort, for det viser sig, at noget er galt i Innsmouth, noget er frygtelig galt.
Allerede inden han tager bussen til den hensygnende fiskerby hører han rygter om, at Innsmouth-folkene er “underlige”. Rygterne siger, at der er fremmed blod i årerne på dem; blod, der sandsynligvis stammer fra dengang Innsmouth var en driftig fisker- og handelsby, hvor skibe fra Innsmouth sejlede på de syv have. Og besøgende i Innsmouth har hørt og set mystiske, ildevarslende ting.
Dette lader hovedpersonen sig naturligvis ikke gå på af, og hopper på den skramlende bus. I byen hører han mere om dens sære og uhyggelige historie fra en ung fyr, der arbejder i en lokal købmandsforretning, men som selv kommer udenbys fra. Og han bliver advaret om visse steder i byen. Især de nedlagte kirker og den tidligere Frimurerbygning, der er blevet overtaget af den mystiske Dagon-orden.
Panisk flugt
Og ud over at han ved selvsyn konstaterer, at Innsmouth på mange måder er en forkrøblet og uhyggelig by, hvis indbyggere fysisk viser tegn på sygdom eller fremmed blod af en ukendt art, får han af den lokale fyldebøtte, der ikke viser tegn på indbyggernes underlige degeneration, også en mere direkte historie om hvad der er foregået. Efter at have hørt historien er hovedpersonen parat til at forlade Innsmouth igen. På trods af, at han ikke tror på historien, giver byen ham myrekryb, og han kan ikke forlade den hurtigt nok.
Men indbyggerne har lugtet lunten. De har set ham tale med den gamle dranker, og han får at vide, at den lokale bus, der skulle have ført ham videre til Arkham er brudt sammen. Modvilligt må han tage et værelse på det lokale, nedslidte hotel, og om natten må han flygte fra hotellet over stok og sten, forfulgt af byens mindre-end-menneskelige indbyggere – og noget, der måske er endnu værre. Selv efter hans hjemkomst viser rædslerne sig ikke at være slut, for måske er der nogle rædsler man ikke kan flygte fra!
Kompositorisk svag
The Shadow Over Innsmouth er på alle måder en typisk Lovecraft-historie, fortalt i Lovecrafts karakteristiske dunkle prosa, der antyder mere end det afslører. Dette var Lovecrafts særlige stil, som mange horror-forfattere siden har kopieret; nogle mere vellykket end andre, og nogle endog mere vellykket end Lovecraft selv til tider var i stand til at skrive. Rent kompositorisk er The Shadow Over Innsmouth ikke blandt Lovecrafts bedste noveller, hvilket ikke har noget at gøre med selve historien og plottet i novellen, men dels skyldes elementer i prosaen og dels måden, Lovecraft har valgt at fortælle historien på.
I The Shadow Over Innsmouth smører Lovecraft tykt på i sin karakteristiske skrivestil, i en sådan grad, at det af og til næsten bliver for meget. Man må imidlertid erkende, at netop denne skrivestil var det, der gjorde – og gør – Lovecraft så speciel, og det er da også præcis denne stil, mange siden har kopieret. I andre noveller og historier formåede Lovecraft at opnå det samme krybende ubehag mere subtilt, men The Shadow Over Innsmouth er Lovecraft i overdrive.
Men prosaens stedvise kliché-præg (der desuden kun er kliché-præget for de, der er bekendt med Lovecrafts skrivestil) er nem at tilgive. Mere problematisk er det, at en stor del af historien er fortalt som ekspositoriske monologer af tre personer, som hovedpersonen møder undervejs. For de fleste nutidige læsere føles disse meget lange enetaler – i hvert fald to af dem – formentlig unaturlige og konstruerede, hvad de naturligvis også er. Lovecraft skulle have formidlet en masse information om Innsmouth til sin hovedperson (og dermed til læseren), og den type eksposition er en nem måde at gøre det på. Men det får unægteligt novellen til af og til at føles lidt tung.
Imponerende stilskift
Men i sidste tredjedel sker der pludselig noget: fra det øjeblik hovedpersonen mod sin vilje må tage et værelse på det uhyggelige hotel og til sidste punktum er sat, sidder man åndeløs og vender siderne. Hovedpersonens flugt ud af Innsmouth er skrevet med en flair for suspense, der næsten kan virke overraskende på en moderne læser. Samtidig med at Lovecraft formår at gøre denne del af historien decideret uhyggelig ved at indflette små bemærkninger om byens unaturlige atmosfære, er den også bare basalt spændende. Også historiens epilog er uhyggelig, for selv om det lykkes hovedpersonen at flygte ud af byen, ved man at noget er galt, og at slutningen vil afsløre en mørk hemmelighed.
Selv om The Shadow Over Innsmouth rent skriveteknisk ikke er Lovecrafts bedste novelle, på nær i den sidste, blændende tredjedel, så hører novellen som helhed alligevel til blandt hans stærkeste. Historien (eller plottet om man vil), som der ikke skal afsløres mere af end der allerede er blevet, er blandt Lovecrafts bedste, og på trods af de lange monologer formår han alligevel at formidle en snigende og stadig stigende stemning af rædsel mens hovedpersonen er i Innsmouth. Man sidder som læser bekymret og tænker “Så kom da ud af den by, for hulen!”
Anbefalelsesværdig
Det er derfor ikke svært at anbefale The Shadow Over Innsmouth til horrorfans generelt, og hvis du er Lovecraft-fan, men aldrig har læst novellen, så taler sandsynligheden for, at du vil fryde dig over den samtidig med at du måske trækker på smilebåndet hist og her når prosaen kammer over. Du vil sikkert også nyde Stuart Gordons film Dagon fra 2001, der er baseret på The Shadow over Innsmouth, men opdaterer historien til nutiden og flytter handlingen til Spanien.
Og lige en enkelt advarsel til sidst: hold dig væk fra fiskerbyer eller fiskerlejer. Især de små, og især hvis fiskelugten synes unaturligt stærk. For måske gemmer der sig noget i skyggerne; noget, der ikke er helt menneskeligt, og som bare venter. Venter på at det bliver mørkt.
Forfatter: H.P. Lovecraft
Anmeldelsen er baseret på den udgave af The Shadow Over Innsmouth der findes i H.P. Lovecraft Omnibus 3: The Haunter of the Dark and Other Tales, Forlaget Grafton, London 1985 s. 382-463.
The Shadow Over Innsmouth er oversat til dansk og findes sammen med to andre Lovecraft-noveller i Skyggen over Innsmouth, udgivet af Interpresse i 1995. De to andre noveller i bogen er The Whisperer In Darkness og The Rats In The Walls.
Bibliografisk information er hentet fra den daterede liste over H.P. Lovecrafts samlede forfatterskab, kompileret af August Derleth, der findes i H.P. Lovecraft Omnibus 2: Dagon and Other Macabre Tales, Forlaget Grafton, London 1985 s. 7-9.
Anmeldt i nr. 1 | 13/11/2005
Stikord: Cthulhiana, Filmatiseret, H.P. Lovecraft, Havet, Kulte, Okkultisme
