For nogle måneder siden havde vi fornøjelsen af at kunne præsentere The Setting Sons singleudspil In A Certain Way, der blev udsendt af Bad Afro Records som prøveballon på selve debutalbummet, som nu er klar til udgivelse.
Pladen har taget navn efter gruppen, og hedder kort og godt The Setting Son. På sin vis er det en særdeles velvalgt titel, for bandets særegne lyd er særpræget og karakteristisk på en måde, der retfærdiggør en titel, som signalerer “det er os”.
Manden bag bandet er den unge Sebastian T. W. Kristensen, der med base i København har været længe undervejs med sit første album. Efter sigende skulle han have skrevet og indspillet over 50 sange, som efterfølgende kunne dampes ind til de 14 numre, som har fundet vej ned på pladen.
Skal musikken beskrives for dem, der endnu ikke har hørt gruppen eller fanget The Setting Son på In A Certain Way, kan den bedst præsenteres som alt godt fra den støvede samling LP’er i garagen.
The Setting Son indfanger en stemning eller vibe af 60’er-rock, gogo-dance, psykedelika og en herlig vintage retro-lyd, som er lige i øjet. Det er up-tempo rock, der tilføres en sært melankolsk kvalitet takket være Sebastian T. W. Kristensens specielle, skarpe stemme og de tungsindige harmonier.
Lydmæssigt er albummet utrolig homogent, og holder retrorock-stilen fra ende til anden. Det gør pladen til en helstøbt oplevelse, som præges af ørehængende melodier, gode riffs og et charmerende orgel, som vi eksempelvis hører det på nummeret “Laughing again”.
Stilmæssigt kan man ikke placere The Setting Son. Det er et sammensurium af gammelkendte lydoplevelser, lånt fra et utal af steder, og så måske alligevel slet ikke noget sted fra. Bandet formår nemlig at gøre retro-lyden til deres egen, og formidle det på en frisk og original facon. Det er ganske vist musik, der appellerer til nostalgikeren i en, men på den gode måde, og selv om der til tider går en snert hippierock i skiven, holder albummet kursen, og bliver aldrig belastende.
Til selve indspilningen af albummet fik Sebastian Kristensen en flok rutinerede musikere med som hjælp. Selv står frontmanden som sagt for vokal samt guitar og orgel. Den anden guitar indtager Adam Olsson, som man muligvis vil kende fra det mere rå garageband The Aim. Bassen står Marco Burro for. Burro spiller til daglig i rockabilly-gruppen The Untamed. Endelig er der trommerne, som Lorenzo Woodrose, fra Baby Woodrose, tager under kærlig behandling.
Besætningen på albummet er dermed også en gruppe musikere med hjertet placeret det rigtige sted. Man kunne faktisk ikke forestille sig et meget bedre hold, og det er ikke underligt, at albummets karakteristiske lyd er blevet så vellykket. En del af æren for dette må man dog også tilskrive Lorenzo Woodrose, der foruden trommerne også har stået for produktionen af pladen.
Som det nok fremgår, er pladen så absolut faldet i god jord hos Planet Pulp. De bedste numre fik vi nok allerede lov at høre på singlen, men de resterende 12 sange holder alle vand. Den største kvalitet ved pladen er dog nok, at The Setting Son formår at skabe veldrejede rocksange, som på en gang lægger op til fest med vennerne, men samtidig har en dybere kvalitet, som gør sangene til mere end blot glad retro-rock.
Som debutalbum kunne The Setting Son og navnlig Sebastian T. W. Kristensen ikke have gjort det meget bedre. Det er et fornemt stykke arbejde, som stikker markant ud fra mængden, men samtidig et album, der indfanger alle de kvaliteter, som vi efterhånden kender Bad Afro Records for. The Setting Son får de varmeste anbefalinger herfra.
The Setting Son er venligst stillet til rådighed af Bad Afro Records.
Nummerliste:
1. Running Demons (Kristensen) (1:46)
2. All I Want Is You (Kristensen) (1:52)
3. In A Certain Way (Kristensen) (2:43)
4. I Love You (Kristensen) (2:20)
5. Le Sacre Coeur (Kristensen) (2:31)
6. I’m A Loser (Kristensen) (2:39)
7. I’m Down (Kristensen) (3:15)
8. The Setting Son (Kristensen) (1:48)
9. Out Of My Mind (Kristensen) (1:50)
10. Winter Turned To Spring (Kristensen) (2:19)
11. Laughing Again (Kristensen) (2:18)
12. I Wanna Be Your Boy (Kristensen) (1:44)
13. Desperate Soul (Kristensen) (2:41)
14. You Better Run Away From Me (Kristensen) (2:49)
Total spilletid: 32:50
Anmeldt i nr. 23 | 13/09/2007
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…