Planet Pulp

Ian Flemings sidste Bond-roman blev skrevet i de første måneder af 1964 i Flemings hus på Jamaica. Han færdiggjorde det første udkast i marts, hvorefter han vendte tilbage til Storbritannien, og han var i gang med at revidere manuskriptet, da han døde den 12. august 1964.

Fordi Fleming ikke nåede at blive færdig med sine revisioner, er The Man With the Golden Gun på nogle punkter lidt mere grov i kanterne end de øvrige Bond-romaner. Den senere Bond-forfatter Raymond Benson, der skrev ni Bond-romaner i perioden 1997-2003, har foreslået, at grunden til, at romanen mangler en del af den detaljerigdom, der præger mange af Flemings tidligere romaner, er, at Fleming plejede at indarbejde disse aspekter i forbindelse med sine revisioner.

Dette må imidlertid ikke forstås således, at The Man With the Golden Gun fremstår som et råt manuskript mere end en færdiggjort roman, for det gør den ikke. Men den er måske lidt mere tør end andre af de Bond-romaner, der foregår på Jamaica eller i Caribien generelt.

Bond som KGB-agent

The Man With the Golden Gun samler handlingen op efter begivenhederne i You Only Live Twice. Secret Service tror, at Bond er død, og da Bond pludselig vender tilbage til London – via Sovjetunionen – og beder om et møde med M, ringer alle alarmklokker naturligvis.

Ganske rigtigt viser det sig da også, at Bond er blevet hjernevasket af KGB og forsøger at myrde M. Han tages i forvaring, men M insisterer på, at hvis Bond er blevet hjernevasket af KGB, så kan han af-hjernevaskes af Secret Service. Derefter er det et spørgsmål for M om at finde en passende opgave til Bond – en opgave, der enten vil lade Bond ”betale sin gæld” til Secret Service og tillade ham at træde ind i tjenesten igen. Eller som vil slå ham ihjel.

”Pistols” Scaramanga

Den mission, M finder til Bond, er at opspore og myrde den internationale lejemorder Francisco ”Pistols” Scaramanga, der blandt andre også arbejder for det kommunistiske Castro-regime på Cuba. Scaramanga kendes som ”Manden med den gyldne pistol”, fordi hans foretrukne våben er en guldbelagt Colt .45, der skyder med sølvbelagte guldkugler.

Handlingen springer en rum tid, og da vi møder Bond, er han sit vante gamle jeg og har været i hælene på Scaramanga i flere uger. Ved et tilfælde lykkes det Bond at finde ud af, at Scaramanga skal til Jamaica, og Bond arrangerer et ”tilfældigt” møde med lejemorderen.

Scaramanga hyrer Bond som sin personlige assistent i forbindelse med et møde på et ufærdigt hotel, som Scaramanga ønsker at rejse midler til at færdiggøre. Mødedeltagerne viser sig at være medlemmer af den amerikanske mafia, foruden den skumle Mr. Hendriks fra Europa, som Bond – med rette – antager for at være KGB-agent.

Spørgsmålet er, om det vil lykkes Bond at få ram på Scaramanga – eller om det er pistolmanden, der viser sig at være Bonds overmand…

En klassisk Bond-formel

Med The Man With the Golden Gun er det ikke kun James Bond, der er tilbage i den vante gænge efter den atypiske og temmelig rædsomme You Only Live Twice; det er også Fleming tilbage i fin form.

The Man With the Golden Gun er hverken den mest originale eller veloplagte Bond-roman, men den repræsenterer en tilbagevenden til en klassisk Bond-formel, inklusive brugen af Jamaica som kulisse for handlingen. Også Bond er sit gode gamle jeg, og vi møder sågar Bonds gamle kammerat, Felix Leiter, der er sendt af sted af CIA for at overvåge mødet mellem Scaramanga og gangsterne.

Handlingen afvikles stramt og uden dikkedarer, og den bevæger sig konstant fremad, hvilket sikrer en fin underholdningsværdi – også selvom romanen hverken er blandt de mest underholdende eller originale.

Gangsterkliché

Det største problem hvad angår både underholdningsværdi og originalitet ligger nok i Bonds modstander, for Scaramanga er som sådan en forholdsvis svag skurk. I mere end én forstand.

For det første viser han sig mestendels at være et riff på gangsterne fra Diamonds Are Forever (1956). Han taler i det samme klichéprægede gangstersprog, som vi hørte i Diamonds Are Forever, og selvom Scaramanga er nært forbundet med KGB, så er han på bunden intet andet end en gemen gangster.

Dette smitter desværre af på hans ”farlighed”. Selvom vi flere gange i løbet af romanen bliver indprentet, at Scaramanga er en formidabel modstander, så formår Fleming ganske enkelt ikke at gøre ham skræmmende. Både fordi han kommer til at fremstå som en ret grinagtig gangsterkliché og fordi han flere gange viser sig at være meget mindre skarp, end man skulle tro.

Således har Bond indtil flere gange rig lejlighed til at skaffe Scaramanga af vejen, men Bond undlader at gøre det, fordi han ikke er meget for overlagt mord. Det får Scaramanga til at virke som alt andet end den nærmest uovervindelige udfordring, vi er blevet ledt til at tro, at han skulle være.

Solid og underholdende knaldroman

Når det så er sagt, så er The Man With the Golden Gun unægtelig en markant forbedring i forhold til You Only Live Twice, og det kan selv ikke en noget svag og farveløs skurk ændre på. Det er tydeligt, at Fleming har nydt endnu engang at lade én af sine romaner foregå på sit elskede Jamaica, for selvom der måske ikke er så mange kulørte detaljer, som der ville have været, hvis Fleming havde nået at gennemarbejde manuskriptet igen, så er miljøbeskrivelserne rammende.

Handlingen glider som sagt uproblematisk, og der er ingen antydninger af træden vande undervejs – i skarp kontrast til den ufokuserede You Only Live Twice. Her er skåret ind til benet, og det gavner historiens læsbarhed.

The Man With the Golden Gun er på ingen måde én af de bedste Bond-romaner, men det er en solid og underholdende knaldroman med Bond tilbage i sin vante form.

Anmeldt i nr. 110 | 13/12/2014

Stikord: Filmatiseret, James Bond