The Last Witch Hunter

Urban fantasy er en spændende genre. Men den er også svær at mestre. Sammenkoblingen mellem det urbane og fantasyelementer kan være stærk. Ofte er det nutiden, der tilsættes fantasyelementer. Tænk blot på film som Hellboy (2004) og Highlander (1986).

Som det er med alle genrer, og specielt subgenrer, kan man jo komme ud i drabelige diskussioner om, hvornår et værk er det ene eller andet; diskussioner der ofte kan overskygge værkets kvaliteter eller mangel på samme.

Genresnak

Men det er også vigtigt at putte ting i kasser. Ikke så meget for værkets skyld, men mere for receptionen af værket og formidlingen af værket. Er det fantasy, science fantasy, dark fantasy, modern fantasy urban fantasy? Eller noget andet?

Harry Potter-fyren kunne vi også smække ind i denne subgenre: Der er den helt normale verden, både urbant og ruralt, og der er fantasy.

Vi har set få vellykkede eksempler på filmfronten og mange større eller mindre rædsler. Tænk blot på Arcels fejlskud The Dark Tower (2017) og senest den spøjse Bright (2017). The Last Witch Hunter hører til blandt de dårlige.

Den mørke CGI-middelalder

Vi starter tilbage i den mørke middelalder, ca. 800 år før handlingen i filmens nutid. En gruppe hårdføre mænd forsøger at stoppe en ond heks, der har sluppet pesten løs.

De får fat på hende, men da Kaulder, filmens hovedperson (en Vin Diesel med en jammerlige paryk og et stort skæg) dræber hende, kaster hun en forbandelse, så Kaulder skal leve evigt og aldrig finde hvile. Det lyder da ok sejt, hvis I spørger mig.

Så springer vi 800 år frem i tiden og møder Kaulder (Vin Diesel, nu med det look vi kender fra Fast and Furious-serien). Kaulder bekæmper hekse og ondskab, og det gør han godt.

Han har også en hjælper, Dolan nummer 36. Altså der har været 35 hjælpere før ham, og det lugter lidt af Highlander-stemning.

Men noget går galt. En ondskab, man troede var væk, vender tilbage, og Kaulder har brug for hjælp fra heksen Chloe. Og så kan vi ellers vente på det endelig opgør.

Vin Diesel elsker rollespil

Filmen er et studie i dårlig casting. For det første er der Vin Diesel.

“The most important milestone, for me, was the birth of Melkor Tar Morloth. He was the Half-Drow that would become the most interesting and longest lasting of my characters. He personified the feeling of being out of place and of enduring tendencies.”

Ja, Vin Diesel er gammel rollespiller. Og ja, han har “Melkor” tatoveret på kroppen. Citatet stammer fra Diesels forord til 30 Years of Adventure: A Celebration of Dungeons and Dragons fra 2004.

Så man kan sige, at Diesels rolle som Kaulder er enhver magtsyg rollespillers drøm: Han har en mørk side, er utrolig sej og kan nedlægge damer.

Forestil jer lige det koncept i et værelse fyldt med overvægtige og bebumsede drenge, der sender deres karakterer på eventyr.

Hele manuskriptet og konceptet lugter også langt væk af rollespil. Altså dårligt rollespil. Der er opgaverne, hjælperne, seje våben, de dårlige dialoger og fokus på rulle- og ikke rollespil.

Altså den type spil, hvor det er den smarte metabemærkning og ikke indlevelsen i rollerne, der tæller. Eller sådan er det næsten hele vejen rundt.

Fra Diesels komplet latterlige skildring af Kaulder, der minder lidt om en fordrukken og søvnig Thomas Eje, til Michael Caines “Alfred fra Batman-rutiner” og videre til Elijah Woods dybt utroværdige skildring af Dolan 37.

Men der er dog én spiller, der skiller sig ud. I rollen som Chloe formår Rose Leslie at give filmen lidt tyngde, lidt troværdighed. Men det afmonterer enten Vin Diesel eller manuskriptet konstant. Ærgerligt.

Diesel er udbrændt

Filmens instruktør Breck Eisner har ellers det ret fede Romero-remake The Crazies (2010) på sit cv, men denne gang har han hverken kunnet styre de utallige CGI-effekter eller Vin Diesel.

Det medfører en film, hvor man hurtigt mister interessen, og hvor man snart gaber over de utallige effekter, som man har forsøgt at skjule det dårlige manuskript med.

At man taler om en efterfølger er ikke godt. Heldigvis ser du ud til, at Vin Diesel ikke kan få den presset ind i sine mange planer. Måske er det bare fordi han er brændt ud?

Jeg tror også, det ville være bedre, om han spillede lidt rollespil i stedet for. For det er i en dårlig rollespilsverden, at en karakter som Kaulder hører hjemme.

Og det er i et dårligt rollespilsscenarie at manuskriptet fra The Last Witch Hunter hører hjemme.

Anmeldt i nr. 147 | 13/01/2018

Stikord: Hekse, Middelalderen