Planet Pulp

Tv-serien som medie er kongen. Og den postapokalyptiske setting er the hot shit. Sådan har det ikke altid været. I mange år var tv-mediet noget, man så ned på; det var infantilt i forhold til filmmediet, og den postapokapyptiske setting var noget, der befandt sig i rendestenen.

Det bedste fra de to verdener

I dag er tv-serier ofte bedre produceret end film, og den postapokalyptiske setting er med The Walking Dead blevet mainstream. Begge dele nyder The Last Ship godt af.

Denne første sæson er spredt over 10 afsnit, og anden sæson, der kommer til at tælle 13 afsnit, begyndte i juni 2015 – første sæson blev “skudt afsted” den. 22. juni på TNT, og serien bliver distribueret af Warner Bros. Television.

Første sæson er både ude på DVD og Blu-ray i Danmark. Serien er baseret på William Brinkleys roman The Last Ship fra 1988 – en bog, der endnu ikke er oversat til dansk.

En pandemi og en forsker, der måske har en kur

Udgangspunktet for serien er, at en virus spreder sig på Jorden. Det amerikanske militærskib USS Nathan James er med som støtte til virologen Rachel. Rachel bliver spillet af den tæskelækre Rhona Mitra, som mange vil huske som hovedrollen i den slibrige Doomsday fra 2008.

Mitra var også live action model for Lara Croft før Angelina Jolie overtog rollen i de to jammerlige Tomb Raider-film fra 2001 og 2003.

Rachel laver forskning på Arktis, så da virussen bryder ud, er Rachel og de amerikanske soldater i sikkerhed. Fire måneder senere vender skibet snuden hjem: USA og resten af verden har ændret sig. Nu er det op til Rachel og soldaterne, anført af den stålfaste kaptajn Tom Chandler, at forsøge at finde en kur og redde den lille del af verdens befolkning, som stadig er i live.

Chandler spilles af Eric Dane, som primært er kendt for sin rolle som Dr. Mark Sloan i Grey’s Anatomy (2006-2012). Dane gør det godt som hård, men følsom soldat, der bare ønsker at blive forenet med sin familie, som har overlevet virusangrebet, hvilket vi ser i nogle stærke scener, hvor der klippes hjem til USA.

Intelligent brug af flere forskellige genrer

Ovenstående er, i en meget forsimplet udgave, den overordnede handling i denne første sæson. The Last Ship er en underholdende tv-serie, der fint veksler mellem højspændte og intense action- og efterforskningssekvenser.

Serien bruger den postapokalyptiske setting, et samfund efter den store katastrofe er sket, til at skabe neglebidende spænding, vild action og et meget menneskeligt lag, hvor “god” og “ond” får nye betydninger.

Som sådan er der ikke noget nyt i The Last Ship, som vi ikke har set i andre film og tv-serier, eksempelvis “virusstemningen” i film som Outbreak (1995) eller Contagion (2011) og den postapokalyptiske stemning fra en serie som Jericho (2006-2008), hvor man også langsomt finder ud af, hvordan katastrofen har påvirket verden.

Seriens store styrke er måden, hvorpå den udnytter tv-serien som medie: Fremfor “bare” at være en actionfilm, en thriller eller en virusgyser, så veksles der mellem de forskellige genrer i de forskellige afsnit.

Således er afsnittet El Toro rendyrket action i bedste Rambo-stil, mens et afsnit som Lockdown er kold spænding. Og i No Place Like Home får den på alle de pospapokalyptiske tangenter i den helt forrygende og uhyggelige sæsonfinale.

Det lyder måske som en rodet blanding, men det er bestemt ikke tilfældet. The Last Ship føles som en sammenhængende og helstøbt fortælling.

Ligner en million

Rent produktionsmæssigt ligner serien en million! Actionscenerne er vildt imponerende (man fornemmer godt tilstedeværelsen af Michael Bays mange millioner som executive producer), og seriens tekniske personale formår at få det optimale ud af skibet som den altdominerende setting.

Fornemmelsen af isolation og paranoia på det store skib, der sejler rundt som et spøgelse, sidder lige i øjet.

Seriens hovedpersoner er stærke, og som serien skrider frem udvikler de sig fra karikaturer (den smukke kvindelige forsker og den hårde soldat) til mennesker, man tror på – og det lover godt for seriens anden sæson.

Som det er kutymen i den moderne tv-serie har man også hentet en kendt instruktør ind til at instruere den første episode, i dette tilfælde Jonathan Mostow, der har instrueret film som den fremragende og intense thriller Breakdown (1997), den overlæssede men underholdende actionbasse Terminator 3: Rise of the Machines (2003) og den spændende men uforløste science fiction-film Surrogates (2009). Mostow er en dygtig håndværker, og det viser han også med piloten til The Last Ship.

Overordnet set er The Last Ship meget solid underholdning, der bare bliver bedre og bedre som handlingen skrider frem. Så min karaktergivning skal ses som fire store stjerner.

Anmeldt i nr. 118 | 13/08/2015

Stikord: Epidemi, Postapokalyptika, Sygdom, TV