Planet Pulp

I 1990 gik de to vel nok allerstørste cyberpunkforfattere, William Gibson og Bruce Sterling, sammen om at skrive romanen The Difference Engine. William Gibson er især berømt for sin bog Neuromancer fra 1984, for hvilken han vandt Hugo-, Nebula- og Philip K. Dick-priserne.

Gibsons postmoderne stil og sprog samt hans rå, slang- og teknologitunge univers ramte tonen i firserne, og man kan uden at overdrive hævde, at Neuromancer alene startede cyberpunk som fænomen.

Men hvor William Gibson satte cyberpunken i gang, eller i det mindste blev dens største stemme, så var det i høj grad Bruce Sterling, der definerede stilen, både i kraft af egne værker der cementerede genren, men især også igennem hans rolle som redaktør på cyberpunkantologien Mirrorshades (1986); en antologi der er et af genrens definitive værker.

Sterlings mere teoretiske tilgang til at beskrive cyberpunk som genre, noget som Gibson aldrig har gjort det store ud af, har også markeret ham som en af stilens absolut vigtigste figurer.

Alternativ virkelighed

I stedet for at forsøge at finde en eller anden form for fællesnævner mellem deres forskellige fremtidsvisioner, lod de to forfattere The Difference Engine være noget helt andet. I tråd med andre “alternativ virkelighed”-romaner, præsenteres der her en variant af vores egen historie, hvor større eller mindre begivenheder er faldet anderledes ud, end de gjorde historisk set.

I stedet for at projicere nutidens tendenser udi fremtiden, tager forfatterne et nutidigt fænomen, der samtidig er et af hovedtemaerne for cyberpunk, nemlig informationssamfundet, og sender det tilbage i tiden. The Difference Engine foregår således i en alternativ udgave af England i året 1855.

Hele det detaljerede og gennem-researchede bogprojekt bygger på antagelsen, at det er lykkes Charles Babbage (1792-1871), en engelsk matematiker, astronom og filosof, at bygge en fungerende mekanisk computer. I virkeligheden designede og delvist byggede Babbage en regnemaskine han kaldte for The Difference Engine, hvorfra bogens navn kommer.

Han fik imidlertid aldrig bygget et fungerende eksemplar, før regeringen lukkede for pengekassen. Han lavede senere selv en forbedret udgave kaldet Difference Engine no. 2, men heller ikke den blev realiseret. Efterfølgende byggede andre lignende maskiner, inspireret af Babbages design.

Ville have virket!

Det er interessant, at British Museum i årene 1989-1991 byggede en kopi af Babbages Difference Engine no. 2 indenfor tolerancer, der kunne nås i det 19. århundrede. Den fungerede perfekt, hvilket beviser, at Babagges planer ville have virket.

Babagge udviklede ligeledes dele og planer til en langt mere avanceret maskine, The Analytical Engine, som ville have været den første programmerbare computer, hvis den var blevet bygget. The Analytical Engine forblev teori, men ikke desto mindre skrev Ada Lovelace, datter af Lord Byron, en oversættelse af en italiensk afhandling om maskinen.

I hendes egne noter i oversættelsen skrev hun, hvad der i dag betragtes som det første computerprogram der, hvis maskinen havde eksisteret og havde virket, kunne udregne en matematisk sekvens kaldet Bernoulli-tallene.

Det er denne Analytical Engine, den første computer, som Gibson og Sterling forestiller sig rent faktisk fungerede, og det er dermed på denne baggrund, at de lader England gennemgå både den industrielle revolution samt en informationsrevolution på én og samme tid.

Miljøkarakteristikken er meget af styrken

Bogens handling udspiller sig i det det næsten manisk hyperdetaljerede, transformerede London anno 1855, og lad det være sagt med det samme: Meget af bogens styrke ligger netop i udforskningen af dette miljø. Måske ikke så mærkeligt, da én af i hvert fald Gibsons helt store styrker er miljøkarakteristikken.

England har gennem teknologiens acceleration udviklet sig til en endnu større supermagt, end det var i virkelighedens 1855. Det industrielle Radical Party har taget magten i landet, anført af Lord Byron, som ikke er død i Grækenland. Klassesamfundet eksisterer i bedste velgående, men fyrsterne i England har udviklet sig til at være en intellektuel elite frem for en adelsstand. Den gamle adel er ved at blive erstattet af videnskabsmænd og industrimagnater.

På mange måder er The Difference Engine mere en serie af sammenbundne episoder og vignetter end en roman i gængs forstand. Den er fragmentarisk og følger flere forskellige hovedpersoner og handlinger. Der bliver introduceret utroligt mange tråde og idéer med masser af løse ender og uløste mysterier i kølvandet. Dette kan være et problem for nogle, men hvis man kan acceptere, at dette ikke er nogen ren, stram historie, så fungerer det faktisk ganske godt.

Man skal dog holde godt fast undervejs, særligt på grund af det nærmest overdetaljerede miljø, hvor man, medmindre man er ekspert i den Victorianske tidsalder, ofte må slå noget op eller lade stå til. Hvilket ikke gøres lettere af, at fakta og fiktion blandes grundigt sammen i bogens univers.

Mere som historie end som én historie

Således er romanen, på sin vis, skrevet mere som historie end som én historie. Forstået på den måde, at det uforløste og fragmentariske ved bogens opbygning og plot fremstår mere som virkeligheden end en romans konstruerede sammenhænge og forløsning. De fleste karakterer er historiske personer eller taget fra samtidig fiktion.

Både Sybil og Mick, som vi følger i den første “episode” i bogen, er lånt fra Disraelis værker, ligesom Disraeli, i et sjovt, selvrefererende anslag, selv optræder i The Difference Engine som en sleazy pulpskribent. Byron, Darwin og Ada Lovelace figurerer også prominent i romanen, og de er ligesom alle andre personer, og i det hele taget hele universet, en skøn blanding af fakta, myter og rygter.

Bogen begynder med fortællingen om mødet mellem skøgen Sybil Gerard, datter af den berømte, berygtede og henrettede Luddite Walter Gerard og dandyen Mick, der rejser som privatsekretær for eksil-Texaneren general Sam Houston. Mick involverer Sybil i sine public relations-metoder, der må siges at være langt forud for sin tid, samt hans betragtninger om betydningen af viden og naturligvis hans seng.

Således bliver Sybil, lokket med løfter om eventyr og muligheden for at starte et nyt liv i Paris, delagtig i intrigerne omkring generalen og Micks hemmelige dagsorden. Desuden introduceres vi til bogens MacGuffin – et sæt hulkort, indeholdende et ukendt computerprogram med et hemmeligt formål, som Mick mener, vil gøre han rig og berømt. Det er nok at konstatere, at tingene ikke går helt, som Mick har planlagt, men alligevel ender det med en slags forløsning for Sybil, hvorefter romans blik glider videre til Edward Mallory.

Edward Mallory er en palæontolog og eventyrer, der netop er vendt tilbage til England efter en ekspedition til Wyoming, hvor han har fundet skelettet af en Brontosaurus. Han er således lidt af en helt, da han vender hjem, men Mallory hvirvles hurtigt ind i både kontroverser med kolleger og fjender indenfor sit fag samt et skummelt plot omkring Ada Lovelace. Her glider fokus så over til forfatteren og diplomaten Laurence Oliphant, der bliver bogens anker hen mod slutningen.

Belønner den ihærdige læser

Som nævnt er bogen en række episoder; en serie af tableauer, der hver især er interessante. Plottråde væves sammen igennem episoderne, og der dannes et større billede, der gradvist, men ikke fuldstændig, afdækkes. The Difference Engine får aldrig nogen fuldendt konklusion, så hvis man er ude efter dette, skuffes man let.

Til gengæld er den en god detektivhistorie og et godt mysterium. Som et interessant virkemiddel, lader forfatterne små passager bogen igennem blive fortalt af en alvidende fortæller uden dog nogensinde at afsløre, hvem denne fortælle kunne være. Passagerne er skrevet som om, nogen ser tilbage på optagelser fra 1855. Identiteten på denne fortæller antydes dog i løbet af romanen og indgår således i det store mysterium.

Gibson og Sterling berører mange emner på deres tour de force gennem den Victorianske fantasi på damp-overdrev. Palæontologi, fossiler, kaosteori, informationsteori, kommunismen i New York, japanske robotkvinder, eller -dukker, med fjedre af hvalben, britisk imperialistisk realpolitik. Det er en roman med utroligt mange lag og idéer, der belønner den, som er villig til at læse ud over selve historien og dykke ned i baggrunden – både den faktiske og fiktive – for at undersøge dens overflod af detaljer og referencer.

På dette punkt kan man sammenligne bogen med Alan Moores fantastiske tegneserie League of Extraordinary Gentlemen (1999-2000). Ligheden med The Difference Engine ligger primært i den fiktive drejning af den victorianske tidsalder samt brugen af samtidige, fiktive værker, hvor Alan Moore dog går meget længere og dybere ned i populærlitteraturen end Gibson og Sterling. De bruger til gengæld flere faktiske personer og fænomener i deres værk.

Dybt fascinerende og meget anbefalesesværdig

Det er ikke romanens plot, som ellers i sin fragmentariske facon fungerer udmærket, der bærer The Difference Engine, men den fabelagtige neddykning i et fantastisk, usædvanligt velrealiseret og detaljeret univers. Man fornemmer specielt Gibson i etableringen af stemningen gennem de spredte elokvente sproglige passager, og Sterling i de vilde og betagende påhit.

Men i sidste ende er der tale om en hybrid af en roman, på alle måder, over form til indhold; en blanding som sandsynligvis ingen af de to forfattere ville have skrevet, eller kunne skrive, alene. En blanding af detektivroman, (fiktivt) historisk drama og rendyrket science fiction i dens fokus på at arbejde med eksperimentet at hensætte informationsalderen til det 19. århundrede. Som Sterling udtrykker det i et interview, så hedder bogen The Difference Engine, fordi maskiner gør en forskel.

Det er fascinationen og undersøgelsen af netop denne forskel, der binder Gibson og Sterling sammen som forfattere, og som dermed også bliver det tematiske fokus for deres rejse til fortiden. En rejse der fører læseren gennem forfatternes fantastiske og fragmenterede vision. En vision der skinner, selvom den har sine fejl. Bogen kan være et lettere omstændeligt bekendtskab i visse passager, og forfatterne går enkelte steder i selvsving udi deres egen fantasi. Ikke desto mindre fremstår den som en dybt fascinerende og meget anbefalelsesværdig bog, der har betaget mig hver gang, jeg har læst den.

Anmeldt i nr. 11 | 13/09/2006

Stikord: Alternativ Virkelighed, Steampunk