Planet Pulp

Jeg har set mange, faktisk rigtig mange, såkaldte B-films gysere. Film som ofte er produceret på et lille budget, med ukendte skuespillere og tvivlsomme tekniske kvaliteter. B-film kan være en frelse, hvis man trænger til et afbræk fra de glatpolerede og ofte sjælløse mainstreamfilmgysere, hvor effekterne er pæne – i dag dog ofte ødelagt af billig CGI – med et par kendte stjerner og et nogenlunde manuskript. Men det er ofte metervarefilm, som hurtigt går i glemmebogen.

Derimod har den ”ægte” B-film en blivende kvalitet, som ofte skyldes, at den er så dårlig, at den bliver underholdende, eller at den så beskidt og grum, at man sjældent har set noget lignende. The Dark Lurking placerer sig imellem disse ydrepunkter.

Zombier, soldater og faldne engle

Noget er gået galt på et forskningscenter ude i fremtiden. Helt galt. Det bliver vi introduceret til i filmens anslag, som slutter med at militærmand siger ”Seal the place”. Så skifter scenen til et hvidt rum, og i en sekvens, der ligner en blanding mellem indledningssekvenserne i Alien (1979) og Resident Evil (2002), vågner en kvinde op.

Hun tager et bad, og pludselig invaderes hendes ”værelse” af et par soldater og en zombielignende fyr. Soldaterne dræber zombien, men dør begge selv i forsøget. Pigen flygter ud på gangen, som ligner noget, vi har set i Alien og et utal af andre rumfilm. Så langt så godt. Og så vælter det ellers frem med zombier, eller mutanter om man vil, og pigen reddes af, ja originalt nok, en gruppe lejesoldater – den der sagde Aliens (1986) kan indløse en øl i baren.

Men hvad er der sket på forskningscentret? Og kommer vores ”helte” væk? Det røber jeg ikke, men kan dog konstatere, at vi får serveret så grelt skuespil, at man faktisk nyder, når der dør et menneske. Og oven i den overlæssede hat får vi også okkulte plotelementer, der indrager nazister og faldne engle!

The Dark Lurking, sendt på gaden med den ”danske” titel Alien vs Zombies: The Dark Lurking (en meget misvisende titel, men nok valgt for at sælge et par ekstra kopier til Alien vs Predator-folket) er en ægte B-film. Men hvilken type er den? Ja, svaret må være, at den er flere forskellige typer.

Handlingen er et plagiat af Alien-filmene, Resident Evil-filmene, Event Horizon (1997), Doom (2005), Predator (1987), Split Second (1992) og mange andre monster og sci-fi-film. Det fungerer faktisk fint, og The Dark Lurking er væsentlig bedre end flere af de nævnte titler, hvilket skyldes, at den tekniske side af filmen er ret god.

De valgte locations er fine, modelarbejdet er godt, og det er lyssætningen, kameraarbejde, lyd og musik også. Altså i forhold til mange andre B-film. Og så er filmen spækket med fede scener, som får én til at tage en rejse tilbage til senfirsernes og 90’ernes monsterfilm. Det vigtigste er dog, at filmen er fortalt med god energi og tydelig fortælleglæde – hvilket man ikke kan sige om et utal af meget dyre Hollywood-monsterfilm.

Skrækkeligt skuespil

Men sjældent har jeg set så dårligt skuespil, som vi er vidner til her, og det trækker i den retning, at man griner fordi det er dårligt. Men samtidig er effekterne ganske fine, der er nogle fede monstre, og der er en fin stemning hele vejen igennem. Så The Dark Lurking er en bastard inden for B-film-spektret, og det gør den også interessant.

Ikke fordi det er god film, men fordi den er en flot bastard, som også er ganske underholdende og faktisk også spændende. Det kunne bare være blevet en hel anden film, og en ret fed én, hvis skuespillerne havde været tildelt bare en lille smule mere talent end det hold af amatører, der befolker menneskedelen af The Dark Lurking.

Hvis navnet Gregory Connors ikke siger dig noget, skal du ikke fortvivle. Connors har foruden at instruere The Dark Lurking også skrevet manuskriptet, produceret og klippet filmen. Og de mange opgaver har åbenlyst fået ham til ikke at fokusere på personinstruktionen.

Gregory er født i 1977, kommer fra Australien, og The Dark Lurking er hans spillefilmsdebut. Derudover har han lavet kortfilmen Netherworld (2005). Så Gregory er et ubeskrevet blad i filmindustrien, og jeg vil faktisk ikke afvise, at vi kommer til at høre mere til hans navn i fremtiden. The Dark Lurking er en underholdende skodfilm, og mange store instruktører har startet deres karriere i samme skraldespand, som Gregory kravler rundt i her.

B-film når det er bedst!

Mange film bliver dårligere og dårligere, som minutterne skrider frem, men det modsatte er tilfældet her: Efter en lidt træg start slipper Greogory tøjlerne, og filmen galopperer af sted i voldsomt adrenalinrush frem mod den voldsomme slutning! Som en bonus er der på AWE’s udgave en rigtig fin 25 minutter lang making of, hvor man kan få et indblik i, hvordan sådan en film laves af en flok glade mennesker.

Når man ser på filmens creditliste og ser making of-dokumentaren, er der flere sjove ting, der skiller sig ud: Dirk Foulger spiller både rollen som Konieg og har filmet The Dark Lurking. Bret Kennedy, der spiller den mandlige hovedrolle Michaels, har både produceret filmen og hjulpet med at bygge kulisser. Ja, i sådan en type film tager man gerne mange roller for at spare lidt på budgettet. Og det virker sgu’ meget fint.

De varmeste anbefalinger til bastarden The Dark Lurking skal lyde her fra Planet Pulp – den ville være en oplagt mandelgaveide til julefrokosten med drengene.

The Dark Lurking er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 62 | 13/12/2010

Stikord: Mutanter, Okkultisme, Rip-off, Rummet, Rumskibe, Splat, Zombier