Planet Pulp

At en film med Ashton Kutcher i hovedrollen kan være ganske god, lyder måske som en joke. Men det er ikke desto mindre tilfældet med The Butterfly Effect – at filmens kvaliteter så ikke skyldes Kutchers evner, vender jeg tilbage til senere.

Sommerfugleeffekten

Filmens indledes med følgende citat: “It has been said that something as small as the flutter of a butterfly’s wing can ultimately cause a typhoon halfway around the world – Chaos Theory.”

Citater er farlige at bruge i fiktionsværker. Enten er de for banale eller for højpandede. Sådan lidt “se mig, jeg kender det og det og perspektiverer min egen tekst så det batter”.

I tilfældet med The Butterfly Effect er citatet dog velvalgt, da det sætter en god stemning for historien. For det er præcis det filmen handler om – at ændre én lille ting i fortiden kan medføre store ændringer på alt i nutiden.

Og så begynder handlingen ellers in media res, hvor vi er vidner til en hektisk scene, hvor en ung mand flygter fra noget. Scenen slutter med, at han læser i nogle papirer. Og så springer handlingen.

Vi møder den unge Evan Treborn, ham vi også så i en ældre udgave i indledningen, som bor sammen med sin mor. Evan har nogle venner, søskendeparret Kayleigh og Tommy samt drengen Lenny.

Overgreb og blackouts

I en ellers rolig, mindre amerikansk soveby oplever vennerne nogle ubehagelige ting. Og Evan får mange blackouts, så vi som tilskuere ikke ved præcist, hvad der sker. Det holdes hemmeligt for os OG Evans nutidsudgave. Men det har noget med overgreb, ulykker og vold at gøre

Så springer handlingen syv år frem i tiden. Evan går på universitetet, ser ikke noget til sit gamle slæng og har ikke haft blackouts i flere år. Men så en dag finder Evan ud af, at han kan rejse tilbage i tiden via de dagbøger, han skrev som barn.

Det skal ikke forstås som en fysisk rejse, som med en tidsmaskine, men som en bevidsthedsrejse, hvor Evan for en kort stund (den hændelse han beskriver i dagbogen, før der kom et blackout) er væk fra nutiden i små tidslommer.

Evan læser op, rejser tilbage i tiden med sin viden fra nutiden til datidens drengekrop, og begynder at ændre på tidens gang, men det viser sig nemmere sagt end gjort, da små ændringer får store konsekvenser for tidstrådene i Evas nutid, hvor han er den eneste der ved, når han har ændret på tiden. Kompliceret og dejligt. Og langsomt finder vi ud af, hvad der skete under de mange blackouts i Evans barndom…

The Butterfly Effect er fortalt med højt tempo og fine idéer – specielt fængselsscenen er decideret fremragende. Stemningen er god og flere scener skræmmende og underfundige – der er sådan lidt en Twillight Zone–light-stemning over hele filmen. Man tænker, “stop, gør det ikke, det bliver bare værre”, men Evan gør det alligevel.

Og på den måde lykkes det for filmen at engagere sit publikum samtidig med at den føles, på den rigtige måde, som en gammeldags B-film. De velplacerede time loops gør det både spændende, mørkt og overraskende.

At logikken bag så ikke giver 100 % mening gør ikke så meget, da jeg mere ser filmen som sjov og spas end som et forsøg på en “videnskabelig” skildring af tidsrejse, og i filmens eget karikerede univers giver det hele udmærket mening.

Karikeret, kulørt og underholdende

Filmens store styrke og svaghed hænger uløseligt sammen: Alt er karikeret og manieret – fra skuespillerne til plottet. Det gør, at de forskellige handlingstråde fremstår kulørte og spændende (hvad har nu ændret sig, når Evan ændrer på det?), og det er ekstremt underholdende.

Men det gør også, at det skæbnetunge kærlighedsdrama, som der faktisk lægges op til, aldrig bliver rigtig dybtfølt. Og så kommer der lidt SPOILERS:

I den kontekst forstår jeg godt hvorfor man ikke valgte director’s cut-slutningen, da filmen ramte biograferne: Selvom slutningen i director’s cut er meget bedre udtænkt og ganske fed, så skiller den sig meget ud, og dramaet, som er hoveddelen i den slutning, føles lidt malplaceret, når man ser hele filmen.

Derved giver den letbenede slutning bedre mening, selvom den lidt mørkere og mere skæbnetunge fra director’s cut er federe. Jeg håber det giver mening. Rent faktisk er der fire forskellige slutninger, hvoraf de to, jeg ikke har omtalt, er lettere omskrivninger af biografversionen, hvor Evan og Kayleigh går forbi hinanden i filmens fremtid.

Sætter sig mellem to stole

I den altdominerende hovedrolle er Kutcher på én og samme tid frygtelig og spot on. Der er for meget komik og overdrevet fysisk spil over hans præstation. På den anden side passer det godt til filmens kulørte fremtoning, men i forhold til dramadelene er han ganske frygtelig.

Det fortæller igen historien om en film, der sætter sig mellem to stole: dramaet og legende tidsrejser. Det kunne være blevet til en anderledes film (ikke nødvendigvis bedre), hvis man helt havde fjernet det tunge drama eller havde gjort den mindre kulørt. Men uanset hvad kan det ikke røre ved, at The Butterfly Effect er en meget underholdende og kulørt tidsrejsefilm.

Filmen blev så stor en stor succes, at den efterfølgende har fået to efterfølgere, The Butterfly Effect 2 (2006) og The Butterfly Effect 3: Revelations (2009), dog uden at de havde biografpremiere.

Anmeldt i nr. 121 | 13/11/2015

Stikord: Tidsrejser