Categories: Musik

Tankodrome IX: Apocalyptic Sonance

Kan du huske Thunderdome-opsamlingerne fra midten af halvfemserne? Hvis ja, har du et rimelig godt indtryk af, hvad det er for én musiktype, denne CD indeholder. Og når jeg skriver én med accent over e’et, så er det fordi, den netop kun indeholder én type musik og bestemt ikke andre.

Zhunderdome

Thunderdome, eller “Zhunderdome” som de udtalte det i reklamerne fra Tyskland, kom i eurodancens absolutte storhedstid i midthalvfemserne. Naturligvis fra eurodancens hovedland, Tyskland. I eurodance-technoen pumper technobeatet så hårdt og hurtigt gennem sangene, at det er umuligt at danse til, med mindre man er påvirket af diverse stoffer. Selve Thunderdome-opsamlingerne tog egentlig deres navn fra en hardcoretechno-/rave-fest i Holland.

Thankodrome IX: Apocalyptic Sonance tilhører den undergenre af europæisk hardcoretechno, der betegner sig selv som Terror eller Terrrorcore. Her er beats per minut-hastigheden oppe på over 200, og for at være helt sikker på, at vi har fattet, hvor de hører til henne, og at de er i den vilde ende, så har Corenforce-pladeselskabet i coveret skrevet bpm-antallet ud for hvert nummer.

Her er der ingen numre under 220 bpm, og den hurtigste er på over 300. Det op til det dobbelte af, hvad der definerer hardcoretechno. Det er barske løjer det her, og det “vildeste” track, som er på 303 bpm, er selvfølgelig leveret af ham, der også har stået for at sammensætte opsamlingen, og som går under navnet Paranoic.

Én kunstner? Flere? Who knows?

For dette er en compilation af en masse forskellige musikere – men hvem de egentlig er, og hvad de har lavet før, er svært at sige. Jeg har ikke kunne støve det store op om nogen af dem. Sagen er også den, at man let kan fristes til at overveje, om det måske ikke kun er en masse kunstnernavne for én og samme person.

For dette er musik, som én person let kan sidde og lave på sin egen computer, uden at der behøver at have været så mange andre mennesker med ind over. Det er ikke den vilde studielyd, vi har fat i her, men noget der lyder, som om det kommer direkte fra en computer. Hvilket nok også er meningen.

Selskabet der udgiver denne CD og de foregående – der har åbenbart været otte andre – opererer fra Slovakiet. Man kan derfor med nogenlunde sikkerhed gå ud fra, at de kunstnere, der er med på udgivelsen, hvis der altså er flere end én, også kommer fra Slovakiet.

Nu kunne man let komme med alle de klassiske fordomme om, at Østeuropa er langt tilbage i forhold til vesten, hvad angår stort set alting, og altså også mode og musik. Men for det første, så eksisterer Thunderdome som sagt stadig her i Vesteuropa, og for det andet betyder denne CD ikke, at hardcoretechno eller terrorcore er på mode i Slovakiet. Vi kan sagtens have at gøre med en fyr, der har en CD-brænder i computeren, og som har været i stand til at finde Planet Pulp og sende os en kopi af hans hobbyarbejde.

Ikke noget godt

Men det kommer der desværre ikke nødvendigvis noget godt ud af. Heller ikke en glad anmeldelse. Min anbefaling er at købe en gammel Atari Teenage Riot- CD i stedet eller noget andet Digital Hardcore, der ligesom bedre formår at bruge hardcoretechno-elementerne til noget mere spændende og mindre formalistisk.

Skulle du alligevel, på trods af dette, få lyst til at anskaffe dig Tankodrome IX, så må du nok bestille den gennem Corenforces hjemmeside. For jeg tvivler på, du finder den i butikkerne. Eller du kan sende Planet Pulp en mail, og vi sender dig vores udgave, forudsat du betaler portoen.

Tankodrome IX: Apocalyptic Sonance er venligst stillet til rådighed af Corenforce.

Nummerliste:
1. Guesswork – Beginning Of Subsolar Terror (7:14)
2. X-space Bubbles – Messin’ (4:14)
3. BB City Command – Insane (6:31)
4. A.O.C. – Worthless (Paranoic remix) (5:32)
5. Aberration – Alone With The Nightmare (5:23)
6. Global Fusion – Copy (5:26)
7. Hans Truquerr & Paqo – Hardquore (4:32)
8. Machinery – Chain To Paltriness (6:09)
9. Outfluent – Conscious Escape (4:00)
10. Black Punk Sister – Ideal Laics (5:19)
11. Waterdogs – Waterlab (Deepbeat mix) (5:58)
12. Paranoic – Fit In Your Own Stiffness (5:32)
13. Industrial Shatan – Steroid-boys (5:04)
14. Legion Of Terror & Nawet – Reversum Universum (7:27)

Total spilletid: 78:28

Titel: Tankodrome IX: Apocalyptic Sonance
Kunstner: Diverse
Udgivet: 2004
Label: Corenforce

Anmeldt i nr. 6 | 13/04/2006

Claus Jacobsen

Claus Jacobsen: Redaktør, medstifter af Planet Pulp. Født i det gyldne år 1977, hvor den første Star Wars-film såvel som Sex Pistols’ Never Mind the Bollocks udkom og Elvis døde. Jeg er da heller ikke i stand til at huske tilbage til et tidspunkt i mit liv, hvor jeg ikke har været voldsomt og overdrevet besat af Star Wars (og sådan startede nørderiet; Phantom Menace har selvfølgelig lagt en dæmper på det kærlighedsforhold). Vokset op i Kliplev, en lille landsby [..]

Recent Posts

Leder og indhold – 13. oktober 2024

Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…

3 uger ago

Alien vs. Predator

Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…

3 uger ago

Beetlejuice Beetlejuice

Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…

3 uger ago

Metallicus

"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…

3 uger ago

Leder og indhold – 13. september 2024

Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…

2 måneder ago

Beetlejuice

Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…

2 måneder ago