Planet Pulp

Vi befinder os i rummet. The Millennium Falcon raser af sted, skarpt forfulgt af to Imperial Star Destroyers. Chewbacca brøler noget uforståeligt, mens han ser bebrejdende på Han Solo. Man fornemmer, at situationen er kritisk, men Han Solo forsikrer med ro i stemmen Chewie om, at de nok skal komme frem til Wookie-planeten Kashyyyk i tide, således at Chewie kan fejre den årlige “Life Day” med sin familie. Derpå aktiverer Han Solo maskinens hyperdrive, og med et er faren drevet over.

Et studie i udholdenhed og viljestyrke

Umiddelbart ser denne start på The Star Wars Holdiay Special (herefter benævnt SWHS) ret lovende ud, og giver en forventning om intense kampe mellem rebellerne og Imperiet. Men ak! SWHS viser sig hurtigt at være alt andet end intense kampe mellem rebeller og Imperiets styrker, og udmærker sig i stedet ved at være et studie i udholdenhed og viljestyrke – forstået på den måde, at det kun er det stærkeste individ, der formår at se filmen til ende uden at slukke en eneste gang.

Lad mig sige det som det er. Jeg klarede langt fra prøven, og slukkede mindst tre gange for filmen, inden jeg til sidst kunne se mig selv i spejlet, og sværge, at jeg aldrig nogensinde igen vil se denne film. Jeg har spildt 97 minutter af mit liv, som jeg aldrig får igen, og jeg vil hermed advare jer læsere mod at gøre det samme.

Giver trang til at sætte ild til wookieernes pels

SWHS viser allerede sit sande ansigt i filmens opening credits, hvor en presenter med bragende quizmasterstemme brøler “The Star Wars Holiday Special”, hvorefter han præsenterer de medvirkende. Umiddelbart ville man ikke tro, at det originale cast fra Star Wars-filmene ville optræde i en produktion som denne, men de er overraskende nok alle sammen med. Mark Hamill som Luke Skywalker, Harrison Ford som Han Solo osv.

Ud over disse er der også en række gæsteskuespillere og musikere med. Ja, du læste rigtigt, der er musikalske indslag i SWHS, hvilket i høj grad er med til at gøre hele filmoplevelsen endnu ganske uholdbar. Blandt gæstemusikerne ser vi bl.a. discodivaen Diahann Carroll og gruppen The Jefferson Starship.

Men lad mig starte med at forklare filmens handling. Dette kan gøres ganske kort. Som før nævnt er Chewbacca og Han Solo er på vej til Kashyyyk for at fejre “Life Day” sammen med Chewbaccas behårede familie. De har imidlertid store problemer med Imperiets tropper, og bliver derfor forsinket. Chewbaccas familie, der består af Chewies far Itchy, Chewies kone Malla og søn Lumpy kan ikke forstå, hvor Chewbacca og Han Solo bliver af, og begynder derfor at ringe – via deres intergalaktiske videotelefon – rundt til vennerne for at høre, om de mon ved, hvor de bliver af.

Det ved hverken Luke Skywalker eller Prinsesse Leia, men de forsikrer familien om, at de nok skal dukke op. Det var det! Bevares, der er dog også lige en ransagning af wookie-familiens træhus, da nogle stormtroopers og en kaptajn vælger at komme forbi, samt en kedelig scene i baren på planeten Tatooine.

Så mens vi venter på, at Chewbacca og Han Solo skal ankomme til Kashyyyk, følger vi da lige lidt med i, hvad Chewies familie finder på. Vi ser på, at Lumpy leger lidt med sin X-Wing udskåret i træ. Han bærer også skraldespanden ud, og prøver at stjæle Mallas nybagte småkager. Vi skal da også lige bruge fem minutter på at se Malla efterligne en firearmet TV-kok, der mest af alt ligner en oversminket transvestit, og samtidig har Itchy sexfantasier om en mørkhudet discodronning.

For at slå tiden ihjel, og for den sags skyld også os arme seere, er der som før nævnt også musikalske optrin undervejs, som til tider er ganske syrede. Lumpy aktiverer bl.a. et apparat, der projekterer et hologram af dansende akrobater i grønne og røde dragter. Mens dette nummer udføres, ser en begejstret Lumpy på, og ustøder en frygtelig masse wookieelyde.

Faktisk foregår de første mange minutter af filmen kun med de tre wookiees, hvor de kommunikerer via deres brølende og gutturale lyde. Det bliver lynhurtigt meget enerverende at høre på, og ved filmens slutning har man mange gange tænkt på at stikke ild til deres pels.

Et massivt forbrug af stoffer?

SWHS er rent ud sagt en latterligt dårlig film, og der er faktisk ingen lyspunkter at finde ud over en animeret kortfilm, hvor vi for første gang ser dusørjægeren Boba Fett. Filmen indeholder ingen form for seriøsitet, og på mange punkter prøver den at være direkte sjov. Det er den bare ikke. Det er barnagtig humor, og direkte pinligt. Skal man genremæssigt placere filmen, må det blive som en musikalsk sci-fi-komedie.

Hvad har manuskriptforfatterne og George Lucas dog tænkt på, da de skrev manuskriptet til denne fadæse, og hvorfor har skuespillerne sagt ja til at medvirke? Og hvorfor pokker skulle filmen være så lang?!? Jeg har ikke umiddelbart kunne finde på nogen fornuftig forklaring på dette, andet end et massivt forbrug af stoffer. Du vil tro mig, når du ser filmen.

Skuespillet halter også gevaldigt. Her vil jeg især fremhæve Mark Hamill (Luke Skywalker), Jack Rader (en officer fra Imperiet) og Harvey Korman (TV-kokken) som de værste. Titlen som værste sangerinde går uden omsvøb til Carrie Fisher (Prinsesse Leia), der afslutter “Life Day” med en patetisk og dårligt udført sang som synges til Star Wars-temaet af John Williams.

May the Force be with you!

SWHS blev vist i TV tilbage i 1978. Den blev bestemt ikke nogen succes, og den har så vidt jeg ved ikke været vist siden. Og gudskelov for det. Filmen har dog ikke formået at ødelægge mit forhold til de andre Star Wars-film, da jeg på forhånd vidste, hvad jeg gik ind til, da jeg satte filmen på.

Andre har måske ikke været så heldige, hvilket må have været en yderst chokerende oplevelse, og nogen har uden tvivl vendt Star Wars ryggen efter at have set denne film. SWHS er nemlig så langt fra det Star Wars-univers, vi har været vant til at se i de andre film.

Måske er din nysgerrighed alligevel blevet for stor, efter at du har læst denne lidet flatterende anmeldelse, og har du mandsmod nok, bør du erhverve dig en kopi. I kraft af denne anmeldelse er du dog advaret. Filmen er et kuriosum, og kan ikke købes i butikkerne, men det kræver ikke megen fantasi at regne ud, at det store verdensomspændende net nok kan løse den opgave. May the Force be with you! – hvis du har tænkt dig at se SWHS, får du brug for det!

Anmeldt i nr. 20 | 13/06/2007

Stikord: Star Wars