Planet Pulp

The Wrath of Khan er faktisk allerede blevet anmeldt på Planet Pulp, af Jacob Krogsøe, der gav original-cuttet fem stjerner. 50-års-udgivelsen adskiller sig dog på flere punkter, og den fortjener en anmeldelse for sig selv.

Der er nemlig tale om en Director’s Cut-udgave, der forlænger filmen med næsten fire minutter, og skiven er spækket med ekstramateriale.

Wrath of Khan er en direkte opfølger til den første Star Trek-film – Star Trek: The Motion Picture – men den kan sagtens ses for sig selv.

Skurken, det genmanipulerede übermensch Khan Noonien Singh, er igen på krigsstien, denne gang med et brændende ønske om at hævne sig på Kirk, der overvandt ham helt tilbage i The Original Series.

Noget af det mest interessante ved Wrath of Khan er hvordan karaktererne, både de gode og de onde, har udviklet sig siden den første film. Det klæder i meget høj grad det ellers ret statiske univers fra serierne.

Alderen og vanviddet trykker

Kirk og hans velkendte besætning er alle kommet godt op i årene. Wrath of Khan er skudt i 1982, over femten år efter The Original Series, så karakterernes fremskredne alder synes at være et fortælleteknisk must alene fordi skuespillerne er blevet ældre.

Heldigvis integreres aldringen perfekt. Enterprise-besætningen, og især macho-ikonet og charmøren James Kirk, må se i øjnene, at alderen trykker og at selv Star Fleets hyperfuturistiske teknologi ikke kan gøre noget ved det. Det er et af filmens hovedtemaer, og en del af de fire ekstra minutter bliver brugt til at udbygge det.

Kirks modstander Khan er en af mine yndlingsskurke, fordi han er farlig – noget af det farligste Kirk har mødt – men han er ikke uovervindelig.

Khan er skabt i et laboratorium i slut-90’erne i forsøget på at skabe det perfekte menneske. Han er ekstremt intelligent, et strategisk geni, modstandsdygtig overfor sygdomme, stråling og gift, stærk som en okse og har lynhurtige reflekser. Men han er stadig menneskelig! Han er alt det bedste, menneskeracen kan indeholde, stablet ovenpå hinanden, men han er ikke overnaturligt sej.

I Wrath of Khan er titelkarakteren blevet vanvittig. Selv ikke hans overlegne intellekt har kunnet modstå traumerne, der opstår, når man lever med livet som indsats konstant – og det har han gjort siden handlingen i The Original Series, der udspiller sig femten år før.

Det perfekte menneskes mange kræfter bliver styret af en manisk, magtgal despot, og uforudsigeligheden gør Khan endnu farligere end han allerede var.

Med guf på!

Director’s Cut-udgaven ændrer ikke på historien eller på karakterudviklingen, men føjer mange nye nuancer til begge dele.

Den unge tekniker Peter Preston får mere skærmtid, og hans nære forhold til Scottie forklares. Kirks lede ved alderdommen og hans egen dødelighed udpensles yderligere. Der er mere spil mellem de to vulcans – aldrende Spock og unge Saavik. Fire minutter lyder ikke af meget, men de bliver brugt meget effektivt!

Ekstramaterialet er ganske fyldigt uden dog at være overvældende. Filmen kan ses både som Director’s Cut og i den oprindelige biografversion.

Til sidstnævnte kan tilvælges et solokommentarspor af instruktøren Nicholas Meyer eller et diskussionsspor med Meyer og Manny Coto – Coto var tovholder på sidste sæson af Star Trek: Enterprise, den absolut dårligste af serierne, så det virker ikke helt vandtæt at lade ham sidde og snakke hen over den bedste af filmene.

Dertil kommer et tekst-kommentarspor af Michael og Denise Okuda, der samarbejdede om det visuelle design på The Wrath of Khan og en hel masse andet Star Trek-materiale (samt logoer for NASA, hvor awesome kan man blive?).

Der er også adskillige bag-om-programmer om tilblivelsen af The Wrath of Khan og om Star Trek-universet generelt, og jeg må indrømme, at jeg ikke har nået at se det hele endnu. Det er lidt en skattekiste, man sidder med, selv hvis man blot er casual trekkie, som jeg er.

Kombineret med en stærkt forbedret billedkvalitet og et finpudset lydspor, som stadig virker lidt magisk på os gamle nisser fra VHS-generationerne (Kirk er ikke den eneste, der slås med alderen), gør Director’s Cut-scenerne og ekstramaterialet genudgivelsen af The Wrath of Khan noget nær perfekt.

Den får en ekstra stjerne fra mig, og sammen med Krogsøes fem bliver det jo til den rene topkarakter.

Anmeldt i nr. 132 | 13/10/2016

Stikord: 2’er, Fortsættelse, Star Trek