Da produktionen så småt gik i gang på den tredje film i den rebootede Star Trek-serie, stod det klart, at J.J. Abrams ikke ville vende tilbage som instruktør, da han på det tidspunkt var optaget af arbejdet på Star Wars: The Force Awakens (2015).
I stedet var det planen, at Roberto Orci skulle have sin instruktørdebut med filmen. Orci havde skrevet de to foregående film sammen med Alex Kurtzman (toeren også med Damon Lindelof), og virkede som den oplagte kandidat til jobbet.
Sådan skulle det dog ikke gå. I december 2014 blev det annonceret, at Orci kun ville producere, og senere på måneden blev Justin “The Fast and the Furious” Lin annonceret som instruktør.
I januar 2015 kom det så frem, at Simon Pegg (der spiller Scotty i filmene) og Doug Jung var blevet hyret til at skrive et nyt manus til filmen.
Pegg udtalte i den forbindelse, at Paramount var bekymret for, om Orcis manuskript var lidt for “Star Trek-y” (Collider, 20. maj 2015).
Det var en udtalelse, der naturligvis måtte få alarmklokkerne til at ringe hos alle fans, særligt efter at Orcis medforfatter J.D. Payne havde sagt, at han ønskede “to get back to the sense of exploration and wonder. The kind of optimistic sense of the future, that Star Trek has always kind of had at its core.” (TrekCore, 18. marts 2014).
Med andre ord kunne det lyde som om, Orci og kompagni ønskede at trække Star Trek tilbage mod seriens rødder, mens Paramount tydeligvis var mere opsat på at holde stilen fra de to foregående film, altså som kække, ungdommelige ramasjangfilm i rummet.
Lagt i graven
Filmen havde endelig premiere i juli 2016, og endte faktisk med at få overvejende pæne anmeldelser. Desværre endte filmen med at klare sig dårligere end studiet havde forventet, hvilket bl.a. er blevet forklaret med, at premieren lå tæt op ad andre store film såsom Ghostbusters, Jason Bourne og Suicide Squad.
Dette har dog ikke beroliget Paramount, der indtil videre lader til at have lagt den rebootede serie i graven og nu i stedet arbejder på en ny Star Trek-film ud fra en idé, Quentin Tarantino har pitchet.
Dog skal det lige siges, at ingen ved, om Tarantinos pitch involverer crewet fra den rebootede serie eller er noget helt andet, så der er dog et lille håb om, at Chris Pine, Zachary Quinto, Simon Pegg og de andre vender tilbage i endnu en film. Det er dog de færreste, der i dag tror, det er sandsynligt.
Det er nu slet ikke fordi, Star Trek Beyond er nogen dårlig film, og især markerer den et fremskridt i forhold til Abrams’ toer, der skuffede på flere punkter.
Det største problem med Star Trek Beyond er nok den fornemmelse af velkendt territorium, der gennemsyrer filmen, og det er desto mere problematisk i og med, at filmen foregår under Enterprises 5-årige mission, der jo netop skulle handle om at finde noget nyt ud fra seriens gamle devise om “Space… The Final Frontier” og alt det der.
Et frygteligt våben
Filmen åbner tre år inde i Enterprises 5-årige mission på et tidspunkt, hvor Kirk (Chris Pine) ikke længere kan se meningen med det hele.
Enterprise lægger til ved den enorme rumstation Yorktown og herfra sendes Enterprise på en redningsmission, efter at en flugtkapsel er kommet ud af en nærliggende stjernetåge.
Den ombordværende, Kalara (Lydia Wilson) fortæller, at hendes skib er strandet og beder om hjælp fra Star Fleet. Da Enterprise flyver ind i stjernetågen bliver skibet angrebet af en enorm sværm af rumskibe, der tvinger Enterprise ned på en nærliggende planet.
Her regerer den frygtelige Krall (Idris Elba), der i årevis har været på jagt efter dele til et frygteligt våben, og tilfældigvis befinder den sidste del, han mangler, sig ombord på Enterprise.
Strandet og bag fjendes linjer, må Enterprise-crewet forsøge at overliste Krall, samtidig med, at de skal finde en måde at komme hjem på…
Blandingsprodukt
Først og fremmest: Star Trek Beyond er solidt underholdende hele vejen igennem, og filmen bliver på intet tidspunkt selvhøjtidelig sådan som det gjorde sig gældende med Star Trek Into Darkness.
Omvendt har Simon Pegg med held tøjlet sin sans for komik, og selvom der fortsat er gode grin i Star Trek Beyond (det var der også i de to foregående film), degenererer filmen aldrig til en komedie.
Der er altså på manuskriptplanet tale om en velfungerende film, der tonalt fortsætter stilen fra de to foregående film (uden toerens selvhøjtidelige elementer), men som dog lider under en markant mangel på originalitet.
Det betyder, at man hele vejen gennem Star Trek Beyond sidder med en konstant fornemmelse af at have set det hele før.
Det er ikke noget de “gamle” Star Trek-film heller kunne sige sig fri for i ny og næ, men man kommer ikke udenom, at Star Trek Beyond udspiller sig som en slags blandingsprodukt af Star Trek: Insurrection (1998) og Star Trek: Nemesis (2002).
Underholdende, medrivende, anonym og upersonlig
Som næsten altid i Star Trek er det skurken, der er det største problem, og her er både skurkens og skurkens plan om at ødelægge al liv på Jorden (gab) så klassisk, som det kan være.
Og nu vi er ved skurken: Ikke alene er Krall en ret uinteressant skurk, men hvorfor fanden hyrer man en så rockersej skuespiller som Idris Elba for derefter at begrave ham under tommetyk makeup, så det kun er til allersidst, man faktisk kan se, det er Elba?
Heldigvis er produktionsværdien fortsat meget, meget høj, og Justin Lin iscenesætter på en anonym facon, der gør, at man ikke et øjeblik mindes om, at det ikke er J.J. Abrams, der sidder i instruktørstolen. Det kan man så mene om, hvad man vil.
Noget mesterværk er Star Trek Beyond skam på ingen måde, men det er en lettelse at vi denne gang slipper for den selvhøjtidelige stemning, der hang over store dele af Star Trek Into Darkness, ligesom ingen i Star Trek Beyond overspiller på niveau med Benedict Cumberbatch.
Det er en glat produktion, underholdende og medrivende, men også anonym og upersonlig på en måde, der får én til at længes tilbage til de gode gamle dage, hvor Star Trek-filmene ind imellem tog nogle chancer, også selvom det af og til gik helt galt.
Instruktør: Justin Lin
Manuskript: Simon Pegg & Doug Jung
Cast: Chris Pine (Kirk), Zachary Quinto (Spock), Karl Urban (McCoy), Zoe Saldana (Uhura), Simon Pegg (Scotty), Jon Cho (Sulu), Anton Yelchin (Chekov), Idris Elba (Krall)
Foto: Stephen F. Windon
Klip: Greg D’Auria, Dylan Highsmith, Kelly Matsumoto, Steven Sprung
Musik: Michael Giacchino
Spilletid: 117 minutter
Aspect ratio: 2.35:1
Sprog: Engelsk
Produktionsland, år: USA/Hong Kong/Kina, 2016
Produktionsselskab: Paramount Pictures, Skydance Media, Alibaba Pictures Group, Huahua Media, Bad Robot, Sneaky Shark, Perfect Storm Entertainment
Anmeldt i nr. 148 | 13/02/2018
Stikord: 3’er, Fortsættelse, Rummet, Rumskibe, Star Trek