Planet Pulp

I Hollywood er der tit type-casting hvor bestemte filmstjerner bliver castet til at gøre det samme igen og igen, bare på en anden måde.

Det samme kan siges om kunstneren og designeren bag Alien-uhyret H.R. Giger, da han blev hyret til at designe hovedstjernen Sil, en sexet hybrid mellem menneske og alien, til sci fi-thrilleren Species (1995).

Species er en af den slags film, der kunne have været en fantastisk B-film. Den havde et spændende cast med den debuterende skuespillerinde/model Natasha Henstridge som skønheden og udyret i selvsamme person og Michael Madsen, Ben Kingsley og Alfred Molina i de andre roller.

Der var spændende erotiske undertoner, der desværre gik tabt i tomhjernet action og kedelig spænding. Men det værste ved filmen var dog, at Gigers monster blev udført på et sølle budget, der slet ikke ydede retfærdighed til designet.

Bogen Species Design ser på det arbejde, Giger lavede til filmen. Bogen er lavet i stil med den tidligere bog om Gigers arbejde på Alien (1979), Giger’s Alien.

Skabelsen af Sil

Instruktøren bag Species, Roger Donaldson, kendte naturligvis til Gigers bedrift på Ridley Scotts Alien og fandt en af Gigers kunstbøger, Necronomicon – selvsamme bog, der inspirerede Scott til at hyre Giger på Alien.

Bogen havde portrætter af alien-lignende kvinder, der var udstillet på en erotisk facon, hvilket var oplagt til Donaldsons film. Giger sagde ja til opgaven, men blev i sit studie i Schwiez, fordi hans mor var alvorlig syg på det tidspunkt.

Species Design viser fine reproduktioner af Gigers mange skitser, der blev udført med både blyant og kuglepen.

Han var som kunstner besat af teknologi, biologi, kvinder og erotik. Han udviklede sin egen stilart, ”biomekanik”, og han lagde aldrig skjul på det erotiske indhold.

Det kan ses i hans koncepter for Sil, hvor hver en detalje er udforsket – øjne, læber, arme, ben, bryster osv. Der er også skitser af Sil, der dræber mænd på erotisk og brutal vis, især med en tunge der har pigge på sig!

Selve filmen føles noget svag og ufarlig i forhold til Gigers mere aggressive fantasi. Der er en udvidet sektion i bogen om den såkaldte ”Ghost-train”, som Giger blev besat af at lave. Han havde tydeligvis store planer med den sekvens, der i filmen ironisk nok ikke varede andet end nogle få sekunder. Totalt ærgerligt, for det tog ser fantastisk ud!

Der er en skærende kontrast i Species Design, der gør, at bogen føles lettere skizofren. Der er tekster fra Roger Donaldson, producenten Frank Mancuso Jr., manuskriptforfatteren Dennis Feldman og effektmagerne Steve Johnson og Richard Edlund.

Alle roser Giger til skyerne (og naturligvis deres egne film), mens Hollywood-outsiderens egen tekst bærer præg af, at hans idéer ikke altid harmonerede med Hollywoods pæne drømmefabrik.

Giger lagde aldrig skjul på, at hans arbejde på Alien var hans bedste oplevelse med filmbranchen og at dømme fra det færdige resultat med Species, kan man godt forstå ham.

Bogen kommer også omkring effekterne, der ærligt talt var en blandet oplevelse. Dukkearbejdet var ikke altid effektivt, mens computereffekterne i dag er gyselige at se på.

Et kig værd for hardcore Giger-fans

Species Design er en flot, men noget tynd, bog, og man skal være en sand hardcore-fan af Giger for at bogen er nogen nødvendighed i samlingen.

Når man læser bogen, kan ikke man undgå at tænke på hvor god en film, Species kunne have været.

Der kom efterfølgende nogle sindsygt dårlige sequels, der blev værre og værre, men i de her reboot-tider kunne der sagtens være mulighed for at Sil kunne vende tilbage og sprede sexede rædsler på ny. Så kunne det være, at man for alvor kunne udføre Gigers pikante mareridt til perfektion.

Anmeldt i nr. 147 | 13/01/2018

Stikord: Rumvæsner