Varulvefans har faktisk i de seneste år kunnet glæde sig over, at der tilsyneladende er både producenter og et publikum til det klassiske monster. Siden John Fawcetts Ginger Snaps (2000) og Neil Marshalls Dog Soldiers (2002) er der faktisk blevet udsendt en ganske pæn mængde formskifterfilm. For et par måneder siden, havde vi eksempelvis den tvivlsomme ære af, at kunne anmelde Katja van Garniers Blood and Chocolate (2007).
Det er imidlertid med mindst lige så meget tvivlsom stolthed, at vi i denne måned kan rette blikket mod James Isaacs Skinwalkers, der blev udsendt tilbage i 2006, men først nu er blevet udsendt på det danske DVD-marked gennem Nordisk Films nye horrorlabel Edge.
James Isaac er i øvrigt ikke ligefrem nogen rutineret instruktør, men til trods for sin begrænsede produktion, er han bestemt ikke noget fremmed ansigt i horrorland. Han debuterede med The Horror Show (1989) aka House III: The Horror Show, og fortsatte efter en kort afstikker med den balstyriske Jason X (2001) for så endelig at udsende Skinwalkers i 2006.
Til de der i øvrigt var vilde med Jason X, kan det nævnes, at Isaacs kommende film Pig Hunt, der skulle blive udsendt her i 2008, lader til at blive mindst lige så voldsom og fanden i voldsk.
Skinwalkers tager udgangspunkt i en ældgammel profeti, der forudsiger, at når fuldmånen bliver rød, vil et barn, der bærer helbredelsen, løse den forbandelse, der hviler over alle varulve og gøre dem til almindelige mennesker. I umindelige slægtled har der eksisteret mennesker, der ved fuldmåne forvandles til glubske rovdyr – halvt menneske halvt ulv. Selv kalder de sig “Skinwalkers”, og hovedparten længes efter den dag, hvor profetiens barn skal frelse dem fra deres plage.
Sådan er det imidlertid ikke alle, der har det, for der findes også Skinwalkers, der tror på dyret i dem selv. Varulve der mener, at mennesket er et svagt byttedyr. Derfor ser de bestemt ikke nogen grund til at få fjernet det, de opfatter som en velsignelse fra menneskehedens slavetilværelse.
Dermed er banen kridtet op for et opgør mellem de to varulvegrupperinger, og da vi kommer ind i historien, er fuldmånen netop begyndt at blive blodrød. Der er således kun få dage til profetien vil gå i opfyldelse, og der er derfor røre i andedammen.
I en lille landsby, der formodentlig ligger et sted i de amerikanske sydstater, har Rachel (Rhona Mitra) opfostret sin dreng Timothy (Matthew Knight), godt hjulpet på vej af hele lokalsamfundet, der nærmest har stået på den anden ende for at hjælpe den enlige mor med alt, hvad der måtte være af problemer.
Sagen er den, at Rachel mistede sin mand, Timothys far, for mange år siden. Hun har aldrig giftet sig igen, hvilket utvivlsomt skyldes det chok, ægtemandens død medførte. Han blev formodentlig dræbt ved et overfald, men det står ikke helt klart. Det korte af det lange er, at Rachel og Timothy, samt Rachels svoger Jonas (Elias Koteas) og hele lillebyen har indgået en pagt om at skærme drengen fra alle sorger.
Man kunne måske mene, at landsbyen nærmest har involveret sig lidt for meget i barneopdragelsen, men det har sin helt særlige grund. Alle i byen er nemlig varulve, af den godartede slags vel at mærke, og Timothy er ingen ringere end det barn, der skal løse forbandelsen. Om kun få dage bliver han 13 år gammel, og netop da vil månens magi kulminere. Det ved alle i landsbyen. De eneste, der lever i komplet uvidenhed er Rachel og Timothy.
Det ændrer sig dog ret hurtigt, da den psykopatiske Skinwalker Varek (Jason Behr) og hans biker-gang af ligeledes psykopatiske varulve kommer til byen for at dræbe Timothy. Det sætter en skarp forfølgelsesjagt i gang, hvor de onde ulve jager de gode, der med vold og magt forsøger at holde Timothy i live, så profetien kan ske fyldest. Det er bare lettere sagt end gjort, for Vareks bande er toptunede dræbere med alt fra pumpguns til UZI’er, og mod den slags våben er de gode landsbyvarulves haglgeværer og pistoler ikke meget værd.
Heldigvis har de hinanden og deres goodygood tro på fremtiden, hvilket naturligvis gør dem i stand til at stå næsten alt igennem. Spørgsmålet er bare, hvordan flokken reagerer, da det går op for dem, at de måske har mere tilfælles med Varek og hans bande end som så. Hvad dette helt præcis betyder, skal ikke afsløres, det må du selv se.
Skinwalkers er lige dele action og thriller. Decideret horror er der ikke ret meget af, men til gengæld er filmen fyldt til bristepunktet med den ene jagtsekvens efter den anden. Faktisk er Skinwalkers mere eller mindre én lang jagt med et plot, som vi har set tusind gange før. Onde skurke jagter den uskyldige helt, og hver gang helten tror sig sikker, dukker skurkene op på ny, og det hele begynder forfra.
For at en film med et så minimalistisk plot skal kunne fungere, kræver det et persongalleri, man føler for, veleksekverede jagtscener eller bare medrivende action. Skinwalkers har praktisk talt ikke nogen af dele.
Persongalleriet er stereotypt, og så tyndt, at de fleste af karaktererne er komplet ligegyldige. Timothy, stridens æble, er den sædvanlige dreng, der skal lære at stå på egne ben, mens Rachel er den plagede mor, der til sidst begynder at slå fra sig. Rollerne spilles yderst forglemmeligt af henholdsvis Matthew Knight og Rhona Mitra. Knight er endnu for ung til for alvor at være et navn, man har lagt mærke til, selv om man allerede samme år kunne opleve ham i The Grudge 2 (2007) og næste år i The Grudge 3 (2009).
På samme måde kan det bemærkes, at Rhona Mitra vel kan opleves i endnu en varulvefilm, når Underworld: Rise of the Lycans får premiere i 2009. Mens de gode varulve generelt er tålelige, om end komplet ligegyldige, er de onde helt anderledes belastende. Det skyldes først og fremmest det noget anstrengte forsøg på at få dem til at fremstå cool med deres sorte læder, store våben og motorcykler. I sidste ende bliver det krampagtigt at se på, og ikke et hak bedre end de klassiske goons fra 80’ernes actionfilm.
Den mest triste af dem alle er TV-stjernen Jason Behr i rollen som den overonde Varek. Behr, der vel nok bedst kendes som mystisk teen i serien Roswell, er ved at tegne sig som lidt af en genrefilmens mand. Det skyldes nok næppe skuespillerens valg så meget som typecasting, men ind til videre har vi kunnet se ham i The Grudge (2004), D-War (2007) og The Tatooist (2007). Nogen stor præstation leverer han som sagt ikke i Skinwalkers, men på den led er han helt på linie med resten af holdet.
Filmens jagtscener er bestemt heller ikke de mest sindsoprivende. Faktisk er de filmens uendeligt mange forfølgelsessekvenser jævnt kedelige, hvilket først og fremmest skyldes stor forudsigelighed og samtidig en jævnt dårlig timing. Tempo er der imidlertid masser af. Der sker hele tiden noget, og dermed undermineres vores chancer som seere også for, at lære vores hovedpersoner bare en lille smule nærmere at kende.
Action er der helt sikkert også nok af, men ser man bort fra den første ildkamp, der sker på åben gade i indledningens landsby, og den afsluttende konfrontation i en stor fabriksbygning, er det meste uinteressant fyld, der savner nerve. Effekterne er helt bestemt hæderlige, og navnlig hen imod slutningen får vi seere også lejlighed til at se slåskamp varulvene i mellem – altså mens de er i ulveform. Det er fint lavet og ganske troværdigt, men nogen god varulvefilm kommer der ikke ud af Skinwalkers af den grund.
Filmen er i virkeligheden en helt ordinær actionthriller, som de er set tusind gang før. Det store twist er, at lade varulve være hovedpersonerne. Det er naturligvis noget (relativt) nyt, men man opdager ret hurtigt, at profetien og hele ulvetematikken er påklistret en standard actionfilmsskabelon, og derfor ret ligegyldig. Det samme kan man sige om Skinwalkers som helhed. Det er langt fra noget mesterværk, og stedsvist er den endda særdeles uinteressant, men for alvor ringe bliver filmen aldrig.
Den er et godt eksempel på de forholdsvis velproducerede ligegyldigheder, der har præget det udvalg af film, Nordisk Film har udsendt på det seneste. Har man en akut hang til varulve er Skinwalkers klart en film du må se, men generelt kan de fleste horrorfans trygt holde sig væk uden at gå glip af noget som helst.
Skinwalkers er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.
Anmeldt i nr. 30 | 13/04/2008
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…