Planet Pulp

Det er ikke fordi, det vrimler med gyserfilm, der foregår ved juletid. Men de findes faktisk, og inden nogen får den idé, at det er et post-Halloween-fænomen, må jeg sige, at det er det ikke – Black Christmas er således fra 1974.

Der er dog ingen tvivl om, at den succes Halloween fik ved sin premiere i 1978 gav flere filmfolk blod på tanden, og i løbet af slasherfilmens storhedstid i 1980’erne kom der også en lille stribe julerelaterede gysere. Her på Planet Pulp har vi tidligere set nærmere på You Better Watch Out (1980) med den herlige danske titel Julemanden går amok, og nu er turen kommet til Silent Night, Deadly Night fra 1984, der til gengæld fik den tamme danske titel Skrækkens nat.

Ualmindelig uheldig

Filmen åbner på juleaften. Lille Billy er sammen med sine forældre og sin spæde lillebror på vej til plejehjemmet for at besøge Billys farfar. Den senile gamling sidder og stirrer tomt ud i luften, men da Billy kortvarigt efterlades alene med ham, vågner han op til dåd. Han giver Billy en formaning om at passe på Julemanden, for hvis man har været bare den mindste smule uartig, bliver man straffet!

Det hjælper naturligvis ikke på Billys juletraumer, at hans forældre på køreturen hjem bliver brutalt myrdet af en røver i Julemandskostume – hvor uheldig kan man være, fristes man til at spørge?

Mere end almindelig uheldig er svaret, for Billy og lillebroderen havner på et børnehjem under ledelse af en meget streng nonne. Hun afstraffer jævnligt børnene på diverse sadistiske faconer, og da hun en dag fanger et par af teenagerne i at dyrke sex, bliver de naturligvis afstraffet på behørig vis. Lille Billy har overværet alt dette, og nonnen belærer ham om, at det de to teenagere gjorde var noget meget uartigt, som man skal straffes for. Trouble brewing!

Nu springer handlingen nogle år. Billy er blevet en stor kleppert på 18 år, og er ansat i en legetøjsforretning. Det går også fint nok, indtil det bliver juletid, hvor det er tydeligt at Billys juletraumer gør ham mere og mere ustabil. Til en julefrokost går det helt galt. Han fanger den bedrevidende lagerchef i at prøve at komme i bukserne på den kønne unge salgsassistent. Det er jo meget uartigt, så de må begge to straffes. Som sagt så gjort, og efter at have slagtet resten af de ansatte i legetøjsforretningen, går Billy videre rundt i byen og slagter løs under mantraet ”Punish!”.

Ufrivilligt komisk

Silent Night, Deadly Night er ikke en god film. Den er alt, alt andet end uhyggelig – ja faktisk er den langt hen ad vejen temmelig grinagtig. Især fordi Billy render rundt i julemandskostume (hvad ellers) og slagter løs. Hans konstante udbrud af ”Punish!” er også ufrivilligt komiske, så på de fleste måder fungerer Silent Night, Deadly Night bedst som en komedie. Desværre én af de ufrivillige af slagsen, hvor man griner af filmen og ikke med den.

Der er enkelte lettere spektakulære mord i filmen, som gør den værd at se for slasherfans, men vi befinder os i samme boldgade som Friday the 13th-filmene, så rent principielt er der ikke meget nyt at komme efter. De to bedste sekvenser er, da Billy løfter en ung kvinde op og spidder hende på et hjortegevir, der hænger i stuen, og da han hakker hovedet af en ung bølle, der lige skal til at køre på slæde ned ad en bakke. Hans kammerat står for bunden af bakken, og ser til i rædsel da slæden kommer kørende med hans ven sans hoved.

Men der er ikke meget jul over julenat i Silent Night, Deadly Night. Man tror aldrig rigtig på, at filmen foregår julenat. Således er det vel en kende utraditionelt, at legetøjsbutikken holder sin druk-julefrokost på selve Juleaften, at en ung kvinde babysitter sin lillesøster Juleaften eller at to unge bøller beslutter sig for at køre på slæde ude i skoven på Juleaften.

Træmandsagtigt skuespil

Men ok – det er jo virkelig en petitesse, der ville være helt ligegyldig, hvis ellers resten af filmen bare var underholdende nok. Det er den desværre ikke helt, for selv om man godt nok kan grine lidt af Julemandskostumet og Billys ”Punish!”-replik er det alt for lidt. Der er simpelthen for langt mellem snapsene, og samtidig er det svært at forlige sig med, at filmen tager sig selv så utroligt seriøst, som den gør. Det er også det, der fører frem mod den noget uforløste slutning og den helt grinagtige ”chok”-slutning, som jeg ikke skal afsløre her.

Samtidig er det med til at gøre skuespillet stift og træmandsagtigt, for de medvirkende har tydeligvis fået at vide, at de skal spille rollerne som om filmen var et ægte drama. Der er ingen glimt i øjet, og intet der antyder den mindste ironiske distance til materialet. Kun indehaveren af legetøjsforretningen spilles som en komisk karakter, og han er blandt de første, der tages af dage.

Hovedrolleindehaveren Robert Brian Wilson har da heller ikke haft nogen glorværdig karriere, mens Lilyan Chauvin, der spiller den strenge nonne, derimod har været kontinuerligt aktiv fra sin debut i begyndelsen af 1950’erne til sin død i 2008 med mange roller i både film og TV. Ingen af rollerne bliver dog nogensinde mere end papfigurer, og derfor er man også helt ligeglad med, hvad der sker med dem.

Instruktøren Charles E. Sellier Jr. har da også kun instrueret én film siden Silent Night, Deadly Night (The Annihilators fra 1985), men har i stedet været særdeles aktiv som producent på en lang række TV-produktioner.

Okay til en doven søndag i advent

På trods af, at Silent Night, Deadly Night ikke ligefrem er nogen stor film, fik den dog en fortsættelse i 1987 (og siden kom yderligere tre film direkte ud på video). Silent Night, Deadly Night Part 2 skulle være en endnu ringere film end sin forgænger, men vi bevarer spændingen, og venter med at kigge nærmere på den til juletid næste år.

Silent Night, Deadly Night er en film af den type, som slasherfans fint kan smække i DVD’en en doven søndag i advent og more sig lidt over den, men for alle andre er der stort set ikke noget at komme efter.

Anmeldt i nr. 50 | 13/12/2009

Stikord: Jul, Julemanden, Slasher