M. Night Shyamalan og James Newton Howard er efterhånden ved at være et fasttømret instruktør/komponist-par. De har indtil videre arbejdet sammen på fem film, med et sjette projekt undervejs.
Efter The Sixth Sense (1999) og Unbreakable (2000) hyrede Shyamalan James Newton Howard til at skrive musik til Signs, og Newton Howards musik har helt sikkert en hel del at sige, når det kommer til filmens ganske effektive stemning.
Albummet åbner med den fantastiske “Main Title” – uden tvivl den bedste main title-sekvens fra en 2002-film. Nummeret, der er domineret af violiner og blæsere, smager lidt af Bernard Herrmann (som mange andre også har kommenteret), og byder bl.a. på nogle vidunderligt rå udbrud fra blæsersektionen samt dissonante violiner. Det er højt, råt og alt andet end subtilt – men det virker!
Efter det imponerende åbningsnummer går albummet over i en minimalistisk underscore, hvilket faktisk dominerer helt frem til og med nr. 10. Den minimalistiske underscore udgøres primært af nogle tilbagevendende motiver for violiner, flygel og strygere, der væves ind og ud af hinanden, som f.eks. i “First Crop Circles” (nr. 2). Af og til anvendes blæsersektionen også i underscoren, dog primært fløjte, som på “Baby Monitor” (nr. 6). Violinerne anvendes ofte på en måde, så de har et landligt præg over sig (som også i indledningen til “Main Title”-nummeret), hvilket passer filmens setting fint. Samtidig undgår Newton Howard dog, at violinerne kommer til at lyde landlige på en plat måde.
Underscoren i nummer 2-10, der i øvrigt er meget dæmpet, bliver af og til temmelig repetitiv, primært på grund af den måde, Newton Howard bruger de samme motiver igen og igen. Dette er nok den største anke mod albummet som helhed, men heldigvis er der trods alt nok temposkift og skift i toneart til, at det aldrig bliver helt uinteressant. Sammen med orkestret høres af og til en smule synthesizer, der dog på ingen måde får lov at dominere.
Begyndende med nr. 10 (“Into The Basement”) bliver tingene mere dramatiske. Nummeret er stadig overvejende underscore, men den suspenseprægede underscore viger nu i højere grad for horrormusik, hvilket slår helt igennem i “Asthma Attack” (nr. 11), uden at de allerede etablerede motiver fra underscoren dog glemmes. Underscore-elementerne er der stadig, men anvendes nu som fyld mellem den deciderede horrormusik.
Horrormusikken fortsætter i nr. 12 (“The Hand Of Fate – Part I”), albummets absolut bedste nummer, hvor musikken når sit dramatiske højdepunkt inden afklaringen, hvor horrormusikken i et fantastisk højdepunkt pludselig skifter til triumferende og harmonisk musik, og signalerer, at familiens prøvelser nu er ovre. Nummeret byder på flere af de rå udbrud fra blæsersektionen samt flere af de dissonante violiner, der også hørtes i “Main Title”-nummeret. “The Hand Of Fate – Part I” er ét af mine absolutte favoritcues fra det nye årtusinde – det er simpelthen eminent!
Albummet afsluttes af det smukke og harmoniske cue “The Hand Of Fate – Part II”, hvor lytteren bliver bragt helt ned på jorden igen.
Signs har ikke rigtigt noget tema, men bindes sammen af de gennemgående motiver, som Newton Howard bruger i sin underscore. Det er i høj grad scorets tekstur, der binder det sammen.
Som det fremgår består meget af albummet af underscore, og med en samlet spilletid på omkring 45 minutter er det måske lige i overkanten. Men selv om albummet af og til bliver temmelig repetitivt, så er “Main Title”-nummeret samt de sidste 3-4 cues gode nok til at helhedsindtrykket ikke lider under det i nogen betydelig grad.
Samtidig må man lade Newton Howard, at underscoren er uhyre effektiv. Det etablerer præcist den rigtige stemning – mystisk og let truende. Og når tingene så bliver rigtig grimme, ja så slipper komponisten bremserne og giver orkestret gas. I sidste ende er det den konsistente stemning, scoret lever på, selv om det måske ikke er underscoren man vil huske albummet for. Albummets højdepunkter er uden tvivl nummer 12-13.
Nummerliste:
1. Main Titles (1:45)
2. First Crop Circles (3:15)
3. Roof Intruder (2:20)
4. Brazilian Video (1:56)
5. In The Cornfield (5:42)
6. Baby Monitor (1:09)
7. Recruiting Office (2:12)
8. Throwing A Stone (5:47)
9. Boarding Up The House (3:01)
10. Into The Basement (5:24)
11. Asthma Attack (3:42)
12. The Hand Of Fate – Part I (5:32)
13. The Hand Of Fate – Part II (3:47)
Total spilletid: 45:34
Anmeldt i nr. 33 | 13/07/2008
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…
Den første film, der lader de to ikoniske monstre fra Alien- og Predator-filmserierne mødes, er…
Det længe ventede gensyn med Beetlejuice og det bizarre efterliv er heldigvis en fornøjelig oplevelse.…
"Nej. Tingesten kunne måske nok spille et nummer på gehør efter en enkelt gang, men…
Hvis man er genrefan og samtidig er med på beatet i denne weekend, så er…
Tim Burtons anden film hører stadig til blandt hans mest seværdige, med dens unikke blanding…