Planet Pulp

“Vil en af jer forvoksede kondomsvigt venligst fjerne den fucking døde drage fra min startbane?”

Ja, så er tonen sat. Det er fandenivoldsk, grænsesøgende, frækt, pirrende, sexet, voldsomt, underholdende, sjovt, actionmættet og meget andet. Kort sagt en våd drøm af en serie.

Vælg den danske udgivelse

Saga er uden tvivl noget af det mest underholdende, som tegneseriebranchen kan levere i disse dage. Vi er nu kommet til anmeldelsen af den tredje trade paperback, som er oversat til dansk.

Der er så bare lige det, at vi danskere er heldige at få den i hardcover og trykt på bedre papir end den amerikanske. Og hvis man tilsætter en fremragende oversættelse af Steffen Rayburn-Maarup, er der faktisk ikke nogen grund til ikke at købe de danske udgivelser frem for de amerikanske.

Og det er ikke for at lave reklamer eller for at være ”dansker-stolt”, nej, det er simpelthen fordi, det er et bedre produkt.

Og hvis Saga er noget, så er det et godt produkt. Vanvittigt godt fortalt og med smukke illustrationer, der både gør universet og karaktererne fremmedartede og menneskelige, og det er en stor bedrift.

Konfrontation ved fyrtårnet

Saga vol. 3 tager over hvor Saga vol. 2 sluttede. Og så alligevel ikke, fordi der springes tilbage i tiden, så vi ser hvordan vores ”helte” (der er centreret om det nybagte forældrepar Marko og Alana) nåede frem til de problemer, som de oplevede i slutningen af det foregående bind. Det hele leder op til en sublim konfrontation på fyrtårnet, hvor den enøjede (som i kyklop) forfatter Oswald Heist bor.

Forfatteren Brian Vaughan er en mester til at lege med tiden, til at klippe frem og tilbage og til at bruge det til at skabe spænding og trække suspensen ud, så det bliver neglebidende spændende. Hans konstruktion er fortælleren, som er babyen/barnet Hazel, der ser tilbage på sin barndom, på det store eventyr.

Det gør, at Hazel bestemmer, hvordan der klippes frem og tilbage. Og det gør den lille pige godt som denne usete voksne fortæller. Det bliver så spændende, om vi på et tidspunkt i handlingen når frem til det tidspunkt, hvor den ældre Hazel fortæller.

Når man ser på alle de metalag, som fortællingen indeholder, ville det næsten være oplagt, og nok også for oplagt, hvis hele historien er en fiktion i fiktionen, hvor Hazel ”bare” er en forfatter, der er ved at skrive en bestseller.

Samfundssatire

I forhold til det foregående bind er der mere fokus på handlingen, på at afvikle (og udvikle) nogle handlingstråde og på at introducere nye personer. Eksempelvis det helt fantastiske bøssejournalistpar Upsher og Doff, der forsøger at komme til bunds i sagen om det flygtende kærestepar Marko og Alana.

Her er det tale om bidende satire over vores samfund, altså samfundet uden for fiktionen. Det er sgu’ ret imponerende, at Vaughan formår at skabe relevant samfundssatire i en så kulørt fortælling, men på anden side er det netop det, som rigtig god science fiction kan.

For Saga er nemlig en fin blanding mellem science fiction og fantasy, langt mere komplekst end en space opera og Star Wars, som Vaughan åbenlyst har sagt, at han er inspireret af. Jeg gad godt se en Star Wars-film skrevet af Vaughan.

”På mine patter? Mit ansigt?”

Saga er nemlig en drøm af en serie. Der er både sjov og alvor. Stærke mænd og stærke kvinder. Der er ægte kærlighed og store følelser, der her pilles ned af denne replikudveksling mellem Alana og Marko:

Alana: “Tag bukserne af.”
Marko: “Hvorfor?”
Alana: “Vi har ikke været sammen i ugevis. Jeg vil slikke din pik.”
Marko: “Noget siger mig, at du igen bruger sex til at undgå at diskutere noget ubehageligt.”
Alana: “Jeg bruger sex til at give dig orgasme. Hvor vil du gøre det? På mine patter? Mit ansigt?”

Og det skal siges at denne ”udveksling” foregår lige uden for fyrtårnet, hvor Markos mor ser, hvad de to unge laver. Smukt – og en fuckfinger til god smag og stereotyper.

Jeg glæder mig allerede til næste bind

Stikord: Fantasy, Space Opera