Der sker ikke meget, rent plotmæssigt. Det skyldes, at det er karaktererne, der er det vigtige. Det lyder simpelt og som en kliché, men ikke desto mindre er det derfor, at man køber både historien og universet. På samme måde som Luke Skywalker føles som en ægte ung mand i en meget speciel verden.
Fra rejse til karakterudvikling
I Saga vol. 1 blev vores hovedpersoner sendt ud på en rejse. En simpel handling, men der skete trods alt en del. Her i bind to er der kommet lidt mere ro på. Der er mere plads til karakterudvikling og eksempelvis Markos forhold til sin mor og Alanas forhold til sin svigerfar.
Først skal en barnepige reddes, så skal der klippes til en lejemorder og en prins, der har et tv hvor vi andre har et hoved. Så skal der fortælles lidt om fortiden. Og så skal der ledes frem til en cliffhanger.
Tegningerne er sublime med voldsomt flotte landskaber, finurlige detaljer og en helt uovertruffen tilgang til de mange mærkværdige skabninger, der befolker universet. Eksempelvis det store monster, der huserer på den planet, hvor Markos mor med en trylleformular har fordrevet Alana og Markos spøgelsebarnepige til.
Ja, allerede her kan man nok fornemme, at der blandes en del herlige krydderier ned i space opera/fantasygryden.
Et monster med kæmpenosser
Tilbage til monstret, som er en nøgen kæmpe med tre øjne og MEGET store nosser, som man ser i fine detaljer. En anden personlig favorit er scenen, hvor en af tv-skærme-folkene er blevet hårdt såret – på den sårede man kan man se, hvad der er på skærmen, og det er en mand, der har en pik i munden.
Tak for kaffe og en finger lige i fjæset på den pæne smag. Denne ivrige leg med perverse detaljer giver serien en kant, som er essentiel for, at den simple handling ikke bliver ligegyldig. Det andet stærke kort er karaktererne, både vores hovedpersoner, men også bipersonerne, som føles ægte.
Albummet sluttes af med en ægte cliffhanger, og jeg forventer, at der kommer til at ske en del i det næste album. Og så længe det ikke bliver til overfladisk action, der forkaster fede detaljer og fremragende karakterer, er jeg med på lidt af hvert.
For Saga har forført mig. Både på grund af tegningerne og fortællingen, men nok mest fordi den er så menneskelig, uden at den føles som en løftet pegefinger. Der er tale om en intelligent allegori over vores eget samfund. En historie om at være anderledes, være frustreret, være liderlig, være forælder – kort sagt, alt det vigtige her i livet.
Fremragende dansk udgivelse
Endnu engang bør man også fremhæve G. Floy Studios fine hardcoverudgivelse og Steffen Rayburn-Maarups præcise oversættelse, der rammer den friske tone fra originalen perfekt.
Eksempelvis bliver “Honestly, what is wrong with you?” til “Helt ærligt, hvad sker der for dig?” og “You gonna kill us all with your faggy laser sword?” til “Dræber du os med det bøssede lasersværd?”.
At den danske udgivelse er i hardcover, at den er trykt på bedre papir og at oversættelsen er god gør også, at jeg til vil anbefale dem, der ikke har serien endnu, at de tager den danske udgivelse.
Originaltitel: Saga vol. 2
Forfatter: Brian K. Vaughan
Tegner: Fiona Staples
Forlag, år: G. Floy Studio, 2015
Forlag, år (originaludgivelse): Image Comics, 2013
Albumlængde: 160 sider
Format: Hardcover
Dansk oversættelse: Steffen Rayburn-Maarup
Udkom i 6 hæfter på Image Comics i 2013.
Udkom som trade paperback på Image Comics i 2013.
Anmeldt i nr. 116 | 13/06/2015
Stikord: Fantasy, Space Opera
