Planet Pulp

Dan O’Bannons fremragende Return of the Living Dead (1985), blev efterfulgt af en sløj omgang zombie-nonsens i 1988, der prøvede at ligne den første for meget, uden at tilføje noget nyt, udover mere gakket humor. Der skulle så gå yderligere fem år, før Brian Yuzna (manden bag Bride of Re-Animator fra 1989 og Beyond Re-Animator fra 2003) igen tog fat om serien og pustede nyt liv i den.

Med tredje kapitel bliver der åbnet op for et nyt publikum, der ikke nødvendigvis har set de to foregående film, og dette klarer Yuzna ganske tilfredsstillende. Vi får hurtigt præsenteret gassen 2-4-5 Trioxin, der spiller en vigtig rolle i serien, samt at zombierne spiser hjerner, kan snakke (til dels) og kun kan stoppes ved, at man smadrer deres rådne hjerner. Herfra kører Yuzna ellers sin egen vej med en historie, der adskiller sig markant fra de to forrige Return of the Living Dead-film.

Zombiekæreste

Curt (J. Trevor Edmond) sniger sig med sin kæreste Julie (Melinda Clarke) ind på en hemmelig militærbase, hvor hans far arbejder. Til deres store overraskelse viser det sig, at militæret eksperimenterer med den farlige gas 2-4-5 Trioxin (som fans af serien allerede ved er den afskyelige gas, der genopliver døde) for at lave biologiske våben i form af zombie-soldater, de kan ”tænde og slukke” for som de vil. Men skæbnen vil, at det samme aften går helt galt, og en af zombierne bryder løs og sætter tænderne i forskerne.

Curt og Julie når at stikke af, men da Julie dør i en trafikulykke, bliver Curt sat i et dilemma. Skal han lade Julie hvile i fred, eller skal han udsætte sin udkårnes lig for gassen i håb om at få hende tilbage?

Det er nok ingen overraskelse, at Curt genopliver sit livs kærlighed, men den Julie, der vågner, er ikke den samme. For at styre sin sult må hun påføre sig selv smerte gennem gør-det-selv-kropspiercinger med alskens skarpe genstande. Det forelskede par løber naturligvis ind i problemer og ender med at må flygte fra både militære og en bande af knap så skræmmende slyngler.

Trækker i langdrag

Return of the Living Dead 3 starter godt op med et klassisk ”militær laver forsøg med zombier”- plot og kører derudaf med et bizart kærlighedsplot mellem Curt og hans levende-døde kæreste, der bliver mere og mere grotesk at se på, efterhånden som hun stopper flere og flere metalgenstande igennem sin hud. Men der bruges for lang tid på flugtscener, der ikke fører til noget.

Parret ramler ind i nogle bøller, der virker fejlcastet og som aldrig virker faretruende men blot ganske irriterende, indtil de hen imod klimakset leverer deres egentlige funktion – kanonføde. Plottet er drevet af, at parret skal flygte fra militæret og finde et sted, hvor de kan leve et lykkeligt og frit liv sammen, men truslen bliver aldrig for alvor skræmmende, før de sidste par minutter, hvor Curt og Julie må stå ansigt til ansigt med militæret og deres zombieeksperimenter.

Selvom tempoet til tider er højt, og der bliver serveret noget zombiesplat, bliver det hele bare trukket i langdrag, og der sker ikke nok til, at Yuzna kan holde publikum fanget. Flugten fører ikke rigtig nogle steder hen, udover at hovedpersonerne ender i en kloak sammen med den venlige Riverman (Basil Wallace). Dog tager handlingen lidt fat igen i løbet af de sidste 15-20 minutter, hvor militæret må lære af deres fejl, og Julie-zombien går i kamp.

Svingende

Return of the Living Dead 3 er en meget svingende film, der til tider byder på spændende zombieaction, uden at det forfalder til ren hjernedød (undskyld udtrykket) zombiegnask. Men oftest kører filmen på lavt blus, og selv ikke de flotte effekter var helt nok til at holde denne zombienarkoman fastholdt under hele seancen.

Yuzna har ellers bevist, at han formår at tackle det klamme, bizarre og humoristiske i produktioner som Society (1989), The Dentist (1996) samt de to sidste indslag i Re-Animator-trilogien.

Der vil dog stadig være noget at hente for zombiefans i Return of the Living Dead 3, der byder på et par ganske ulækre scener og en god portion blod – og så er Melinda Clarke en fryd for øjet som zombie-Julie.

Budgettet har ikke været det store, og det mærkes tydeligt på teknikken bag. Effekterne er sparsomme, men effektive, kulisserne (især militærbasen) virker billige, og man køber ikke rigtigt, at de lange gange skulle være en tophemmelig militærforskningsbase.

Ikke skyggen af titlen

Another World Entertainment har sendt Return of the Living Dead 3 på det danske marked, og det er i en ucensureret version i både anamorfisk widescreen og fullscreen, så vi får den i det rigtige format og med alt splattet. Mangler man tredje kapitel, er det en stensikker investering, da den (uanset hvor middelmådig den er) pynter på hylden sammen med de to andre indslag – og Melinda Clarke er stadig pæn at kigge på.

Yuzna har siden udtalt sig om, at han ville have udsendt filmen under en anden titel – for det første, fordi titlen var for lang og for det andet for ikke at koble filmen for meget sammen med O’Bannons original. Om dette ville have hjulpet filmen til større succes er tvivlsomt, men den kunne måske have fået sit eget liv og ikke levet i skyggen af Return of the Living Dead-titlen.

Return of the Living Dead 3 er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 91 | 13/05/2013

Stikord: 3’er, Fortsættelse, Zombier