Dette er den første i en serie af artikler, der handler om retrogaming og emulering. Artikelserien vil fokusere på Commodore 64, Amiga og DOS, og i denne måned er det Commodore 64, der er i centrum.
Senere følger vi op med yderligere et par artikler om henholdsvis Amiga og DOS, men bortset fra vejledningerne til de to Commodore 64-emulatorer, handler de artikler, vi publicerer i denne måned, bredt om fænomenet retrogaming og emulering og vil derfor favne alle tre platforme.
Hvad er retrogaming?
Retrogaming har i efterhånden en del år været en populær niche indenfor gamingkulturen. I begrebet ligger, at man spiller spil fra konsoller, computersystemer eller arkademaskiner, der for længst er ude af handlen.
Når det handler om gamle hjemmekonsoller eller -computere foretrækker nogle retrogamere at spille på det originale udstyr, men de fleste må dog tage til takke med forskellige emulatorer, der gør det muligt at spille spillene på moderne PC’er eller Macs.
Det samme gør sig gældende for dem, der gerne vil spille gamle arkadespil; det er trods alt de færreste, der har gamle arkademaskiner stående derhjemme.
Der er ingen tvivl om, at retrogaming er steget gevaldigt i popularitet i takt med, at forskellige emulatorer er blevet stadigt mere velfungerende og brugervenlige, ligesom der indenfor de senere år er dukket adskillige websites op, hvor man kan spille spillene direkte i sin browser.
Når vi i denne artikelserie taler om emulering, fokuserer vi dog på emulering i form af egentlige emulatorer – altså programmer, man downloader til sin egen computer. Der er nemlig mange fordele ved selv at køre emulatoren frem for at spille spil i et browservindue.
Som nævnt vil vores fokus ligge på Commodore 64, Amiga og DOS, primært fordi det er de tre systemer og platforme, Planet Pulps to retrogamere selv har erfaring med, men også fordi det er tre systemer, der nyder stor popularitet blandt retrogamere.
Vi kommer også til at tage udgangspunkt i emulatorer til Windows-baserede PC’er, så er du Mac-bruger eller kører et andet styresystem, er du på egen hånd hvad angår de tekniske aspekter af emulatorerne.
Hvorfor retrogaming?
Hvorfor retrogame i det hele taget? Vi lever i en tid, hvor computer- og konsolspil bliver stadigt mere imponerende, både på billed- og lydsiden, ligesom internettet muliggør onlinegaming, hvor man bag sin PC, PlayStation eller X-Box kan spille med og mod spillere fra hele verden.
Umiddelbart skulle man derfor tro, at lysten til at spille gamle spil fra Commodore 64- og Amiga-tiden, gamle DOS-baserede spil eller sågar spil til Amstrad og ZX Spectrum, med pixeleret grafik og primitiv lyd, kunne ligge på et meget lille sted. Det er bare ikke tilfældet.
Tværtimod er retrogaming formentlig mere populært nu, end det nogensinde har været.
Indenfor de senere år har vi endda set forskellige konsoludgaver af både Commodore 64 og Amiga – altså systemer, der ligner de oprindelige maskiner, men som i bund og grund blot er PC-hardware, der kører en emulator.
For Commodore 64’erens vedkommende kom først THEC64 Mini i 2018, mens en udgave i fuld størrelse kom på gaden i 2019, begge fra britiske Retro Games.
Inden da havde også Amigaen fået samme tur, dog fra et andet firma. Armigaen (ja, med r) kom på markedet i 2016, og er udsolgt fra producenten, der i skrivende stund ikke planlægger at fremstille flere.
Der er formentlig lige så mange grunde til at retrogame, som der er retrogamere, men når man kigger på retrogaming generelt, er der næppe nogen tvivl om, at den stigende popularitet i høj grad er drevet af den samme nostalgi, der også har ført til de mange 1980’er-inspirerede film og TV-serier, der kommer i disse år.
De fleste artikler – populære såvel som akademiske – der undersøger, hvorfor retrogaming er så populært, slår også kraftigt på nostalgien som den drivende kraft.
Ikke desto mindre er det klare fokus på nostalgi som den drivende faktor bag lysten til at spille gamle spil, også noget ensidigt.
For nostalgi eller ej: Hvis ikke spillene havde kvaliteter i sig selv, ville retrogaming ikke være blevet så stort et fænomen, som det er.
Der er måske nok nogen, der af rent nostalgiske årsager fra tid til anden spiller et spil eller to i én af de browserbaserede emulatorer, der bl.a. kan findes på ClassicReload (https://classicreload.com/), Internet Archive (https://archive.org/) eller RetroGames.cz (https://www.retrogames.cz/).
Men de, der rent faktisk bruger tid på at installere en dedikeret emulator og sætte sig ind i, hvordan den fungerer, gør det jo ikke for kun at spille et spil et par timer om året.
Høj spilbarhed
Der må altså være noget ved spillene, der trækker, udover nostalgien. Og det er der da bestemt også. Rigtig mange spil til de gamle maskiner har nemlig en virkelig høj spilbarhed (engelsk: playability).
Spilbarhed dækker over en kombination af forskellige karakteristika. Hvis et spil har en høj spilbarhedsværdi, betyder det bl.a., at spillet er fængende og sjovt at spille, men også at det fastholder spilleren, og at det er et spil, man bliver ved med at vende tilbage til gang efter gang.
Og der var ganske enkelt rigtig mange spil med høj spilbarhedsværdi til både Commodore 64 og Amiga, ligesom det samme selvfølgelig gjaldt mange DOS-spil.
Selvfølgelig var der også mange spil, der var jammerligt ringe. Sådanne spil kan man måske godt finde på at starte op i ny og næ ene og alene for det nostalgiske blast from the past, men der bliver også hurtigt slukket for dem igen.
Det, der nok får mange til at pege på nostalgien som en væsentlig faktor for retrogaming-fænomenets popularitet, er det svært forklarlige ved, at mange går tilbage og spiller gamle spil, i stedet for at kaste sig over nye spil. For retrogamere spiller jo som regel også spil på nye platforme.
Derfor er nostalgien en attraktiv, men også lidt letkøbt, forklaring på, hvorfor gamere spiller f.eks. Amiga-spil i stedet for at tage fat i et nyt spil til PC, PlayStation eller en tredje platform.
Gameplay
Vi tror, at en del af forklaring ligger i begrebet gameplay. Gameplay er et lettere diffust begreb, der dækker over en lang række forskellige elementer i spillerens interaktion med spillet, og det indgår også i en vurdering af spillets spilbarhed.
Slår man gameplay op på f.eks. Wikipedia, får man en hel række forskellige definitioner af begrebet, summeret op i en følgende sætning: “gameplay er det mønster, der defineres af spillets regler, forbindelsen mellem spilleren og spillet, udfordringer og det at klare udfordringer, plot og spillerens forbindelse med plottet” (vores oversættelse).
Helt konkret kan gameplay altså dække over alt fra den måde, spilleren skal interagere med spillet på gennem joystick eller mus (og hvorvidt metoden er velfungerende eller ej), de udfordringer spilleren stilles over for (og hvorvidt de er gode eller dårlige, for lette, for svære eller godt afstemt), plottet (og hvorvidt det er sjovt og meningsgivende eller om plottet er ugennemskueligt og dårligt skruet sammen) – og meget mere.
For at blive i det tågede sprog, kan man sige, at gameplay er totaliteten af den oplevelse, man har med at spille spillet, og gameplay har naturligvis en direkte indflydelse på spilbarheden. Oplever man et spils gameplay som dårligt, vil spilbarheden også være dårlig.
Gameplay har til gengæld intet at gøre med hverken grafik eller lyd, hvilket også er en del af svaret på, hvorfor mange spillere, der også spiller på moderne platforme, samtidig spiller retrospil. For selvfølgelig kan de gamle spil på ingen måde konkurrere, hverken på grafik- eller lydside, med moderne spil.
Vi vil ikke på nogen måde påstå, at retrospil generelt har bedre gameplay end moderne spil, men gameplay er til gengæld så specifik en oplevelse for det enkelte spil, at den oplevelse, man har med et bestemt spil, sjældent vil opleves på præcis samme måde med et andet spil, selv indenfor samme genre.
Ja, nogle gange kan man opleve markant forskelligt gameplay i det samme spil på to forskellige platforme!
I gameplay ligger også både kompleksitet og sværhedsgrad. Der er f.eks. ingen tvivl om, at både Electronic Arts’ FIFA-spil og Konamis Pro Evolution Soccer-spil er langt flottere og mere komplekse end f.eks. Kick Off eller Sensible Soccer til Amigaen.
Deri ligger til gengæld også en væsentlig gameplay-forskel, som kan gøre lige præcis de to spil tiltrækkende på en anden måde end FIFA eller PES, hvis kompleksitet kan være overvældende for nye spillere.
Nogle typer gameplay er derudover stort set forsvundet i dag. F.eks. skal man lede længe efter grafiske adventurespil med samme interface som Sierra On-Lines klassikere, og hvis man skal have tilfredsstillet lige præcis den kløe, er der få andre steder at gå hen end de gamle spil.
Men den største del af forklaringen ligger hverken i, at de gamle spil havde enklere gameplay (som f.eks. Kick Off vs. FIFA) eller at netop deres type gameplay ikke længere findes (f.eks. Sierra On-Line-spillene).
Mere væsentligt er det, at gameplay er så unik en kvalitet. Det er svært at finde to spil med præcis samme gameplay, selv når der er tale om spil i samme serie. Selv små justeringer i styring eller sværhedsgrad vil føre til en ændring i den måde, man oplever gameplayet på.
Og sådan kan man blive ved: Netop fordi gameplay er så individuel en størrelse, giver det god mening, at mange spillere er vendt tilbage til de gamle spil i takt med, at det er blevet nemmere at emulere.
For selvom man sagtens kan finde platformspil i dag med fremragende grafik og lyd, så er det umuligt at finde et spil med præcis samme gameplay som The Great Giana Sisters (også selvom The Great Giana Sisters var en ublu Mario-klon).
Og selvom man sagtens kan finde glimrende grafiske adventurespil i dag, så finder man ikke den præcise blanding af plotelementer, der gjorde f.eks. The Secret of Monkey Island så fremragende.
Nostalgi og gameplay
For at gøre en lang historie kort: Fra vores synspunkt skal forklaringen på retrogaming-fænomenets popularitet findes i en kombination af nostalgifaktoren og den helt unikke oplevelse, der ligger i gameplayet og spilbarheden ved ethvert givet spil.
At de gamle spil vitterligt også har noget at byde på, understøttes også af, at man rundt omkring på nettet sagtens kan finde positive kommentarer, skrevet af yngre gamere – altså gamere, der slet ikke var født, dengang spillene oprindeligt udkom.
Den slags yngre gamere spiller i sagens natur ikke retrospil på grund af nostalgifaktoren, men fordi spillene faktisk er gode.
De fleste retrogamere er dog formentlig dem, der har spillet spillene i gamle dage, og nu vender tilbage til dem.
Vi har ikke konkrete tal til at bakke denne påstand op, men det er det generelle indtryk, vi har af fænomenet. Det understreger naturligvis også bare, at nostalgi bestemt er et vigtigt element i at forklare, hvor retrogaming er blevet populært. Det er bare ikke hele forklaringen.
Begyndelsen
I en artikel i Journal of Games Criticism fra 2014 (http://gamescriticism.org/articles/heineman-1-1) påpeger David Heinemann, at retrogaming har eksisteret længe før, man kunne emulere gamle systemer på moderne PC’er og Macs og længe før, internettet gjorde det nemt at distribuere gamle spil.
Men han påpeger også, at den nok væsentligste årsag til, at retrogaming er blevet så populært, som det er, hænger sammen med netop fremkomsten af emulatorer, der gør det muligt at spille gamle spil på nyere systemer.
Hvis vi kigger på Commodore 64 og Amiga, så udkom den første – og stadigt mest udbredte – Commodore 64-emulator, VICE, allerede i 1993 (mens 64’eren stadig var i produktion!), mens de to første Amiga-emulatorer UAE og Fellow (også kaldet WinUAE og WinFellow) begge udkom i 1997.
Stella-emulatoren, der emulerer Atari 2600, udkom i 1996 og blev fulgt op af andre Atari-emulatorer, mens emulatorer til forskellige Nintendo-og SEGA-systemer er kommet siden 1997.
MAME-emulatoren, der gør det muligt at spille gamle arkadespil på sin PC, udkom også første gang i 1997, og der er også løbende kommet emulatorer af de forskellige PlayStation- og XBox-modeller.
Den mest populære DOS-emulator, DOXbox, udkom første gang i 2002. DOS-emulering blev nødvendigt i takt med, at udviklingen af Windows betød, at gamle DOS-applikationer, herunder spil, ikke længere kunne afvikles.
Fra omkring år 2000 blev det besværligt at køre gamle DOS-applikationer, i hvert fald hvis man holdt sig opdateret med styresystem.
Fremkomsten af emulatorerne skete omtrent samtidig med, at internettet for alvor blev udbredt, og den videre udvikling af emulatorerne er derfor sket samtidig med etableringen af et utal af hjemmesider, der tilbyder download af gamle spil og programmer.
Nogle hjemmesider er dedikeret til ét bestemt system, andre favner nærmest det hele, og endelig er der nogle, der ligger midt imellem.
Den hårde kerne
Én ting er, at retrogaming for alvor er blevet populært i kølvandet på, at de forskellige emulatorer er blevet tilgængelige, men man må naturligvis heller ikke glemme den gruppe af gamere, der har holdt fast i deres gamle computere og hardware, og som endnu i dag spiller på det oprindelige grej.
Det er dog de færreste, der stadig har det oprindelige grej, selvom mange af de gamle maskiner, herunder både Commodore 64 og Amiga, faktisk har vist sig at være særdeles langtidsholdbare.
Selv i dag er der regelmæssigt både Commodore 64’ere og Amigaer til salg på Den Blå Avis, Gul og Gratis samt lignende sites, og hvis man har mod på at købe fra udlandet, er udbuddet endnu større, selvom nogle maskiner naturligvis er blevet sjældne og svære at få fingre i.
I Danmark kan man også være heldig at finde en gammel Commodore 64 eller Amiga hos retrobutikken Want To Sell Retro (https://www.wtsretro.dk/), der også sælger diverse tilbehør og spil.
Man skal dog være klar over, at det det ikke nødvendigvis er helt ligetil at købe en original maskine. Uanset hvor god stand hardwaren end er i, vil det på et tidspunkt være nødvendigt at foretage reparationer eller anden vedligehold selv. Også her er der dog gode muligheder for at søge hjælp i onlinemiljøet.
De fleste gamers vil være godt hjulpet af én af de mange forskellige emulatorer, og heldigvis er emulering af snart sagt ethvert system i dag så let, som det nogensinde har været.
I den næste artikel kigger vi nærmere på, hvad for noget grej, man eventuelt skal have fat i, og vi ser også nærmere på, hvordan man får fat i de spil, man gerne vil spille.
