[Rec] 3: Génesis

I denne måned er det præcis to år siden, vi her på Planet Pulp anmeldte [Rec] 2, som jeg mildest talt ikke var imponeret over. Lige så underholdende og intens som den første film var, lige så uopfindsom og irriterende var toeren – ikke mindst på grund af den bøvede forklaring, man får på zombierne. Helt kort fortalt forklarer [Rec] 2, at zombierne i virkeligheden er en form for dæmonbesættelse. Som sagt: bøvet og dumt.

Da jeg skrev anmeldelsen af [Rec] 2 var [Rec] 3: Génesis allerede i produktion, og dengang ville rygterne vide, at treeren skulle være en prequel. Det er da også det, titlen antyder (”genesis” = skabelse, oprindelse), men det er ikke det, filmen afspejler. I stedet er der et par hints i [Rec] 3, der lader os vide, at filmen faktisk foregår på samme tid som de to første film. Hvorfor undertitlen så er Génesis må guderne vide.

Fra found footage til ordinært filmsprog

[Rec] 3 begynder rent stilistisk ganske som de to første, nemlig i found footage-genren. Filmen tager sin begyndelse ved et bryllup, og der skiftes her mellem adskillige kameraer, men hovedsageligt to: gommens nevøs og den officielle bryllupsfotografs. Denne stil holdes i de første cirka 18 minutter, men da handlingen for alvor tager fart – det vil sige, da zombierne kommer på banen – skiftes der til almindeligt filmsprog.

Det er det første af et par friske pust, og det er ærlig talt en god idé, for dels så er found footage-genren ved at være noget tyndslidt, dels lider genren under et generelt troværdighedsproblem, for hvem vil lige bruge tid og energi på at filme i en situation, hvor overlevelse kræver al ens opmærksomhed?

Tynd handling

Selve handlingen er meget tynd. Vi starter som sagt med at følge brylluppet mellem filmens to hovedpersoner, Koldo (Diego Martin) og Clara (Leticia Dolera). Det fungerer fint som found footage, og der er nogle fine og meget realistiske bryllupssituationer i denne del af filmen. Efter selve brylluppet flytter handlingen til det sted, selve bryllupsfesten skal afholdes, og som sagt holdes found footage-stilen også et stykke ad vejen her.

Inden da har vi dog fundet ud af, at én af gommens onkler tidligere på dagen er blevet bidt af en hund, men at han har det fint. Det bliver han ikke ved med at have. Kort før lortet for alvor rammer ventilatoren ser vi således, hvordan onklen står udenfor og kaster op, og i baggrunden ser man også et par mænd i ABC-dragter – myndighederne er åbenbart allerede på sporet…

Under bryllupsfesten falder onklen ned fra en balkon inde i festlokalet. Alle tror, han bare er fuld, men da hans kone vil hjælpe ham op, kommer han til sig selv og bider hende i halsen. Få øjeblikke senere dukker yderligere et par allerede zombificerede personer op og går amok i festlokalet, der på få øjeblikke omdannes til et inferno. The show has begun.

Her er det, at filmen skifter fra found footage til ”almindelig” film. Resten af filmen handler nu om, hvordan bruden og gommen, der er kommet væk fra hinanden i kaosset, forsøger at finde hinanden samtidig med, at de naturligvis må undgå at blive fanget og spist. Begge starter med at være sammen med nogle andre overlevende, men det siger jo næsten sig selv, at det ikke er en situation, der holder.

Hurtigt overstået

Hvad der videre sker, overlader jeg til seeren selv at finde ud af, og jeg skal med det samme sige, at zombiefans absolut godt kan sætte filmen på, hvis de har brug for et hurtigt skud af deres favoritgenre. ”Hurtig” er dog også ét af kodeordene her, for med en spilletid på blot 73 minutter er løjerne ekstremt hurtigt overstået (zombierne dukker som sagt først op omkring 18-19 minutter inde i filmen).

Normalt brokker jeg mig over, at film nu om stunder som regel er alt for lange, men [Rec] 3 er så kort, at det faktisk ender med at arbejde imod filmen. Den korte spilletid, sammen med den ekstremt spinkle handling gør, at filmen simpelthen ender med at føles lidt tynd i det. Det hjælper heller ikke, at handlingen er meget forudsigelig, helt frem til og inklusive slutningen – lidt mere opfindsomhed her havde hjulpet gevaldigt.

Til gengæld er der andre aspekter, der faktisk arbejder til filmens fordel. Én af dem er som sagt, at der skiftes til almindeligt filmsprog, da zombierne kommer på banen. En anden er, at [Rec] 3, som den første af filmene, faktisk indeholder et vist mål at humor. Det har været fremhævet af nogle anmeldere som et problem, men til trods for, at det ind imellem selvfølgelig tager lidt af intensiteten, synes jeg faktisk, det fungerer temmelig godt. Der er indtil flere situationer, hvor man sidder og klukker af grin.

Lige så vel som [Rec] 3 introducerer et vist mål af humor, markerer filmen også på et andet område et stilskifte i forhold til sine to forgængere. Dette kommer til udtryk igennem filmens mere fandenivoldske tilgang til genren, bl.a. brudens anvendelse af en motorsav i én af scenerne. Det skal ikke forstås på den måde, at [Rec] 3 på nogen måde nærmer sig den løsslupne stil, vi kender fra f.eks. Evil Dead II (1987) eller Braindead (1992), men i forhold til sine forgængere er [Rec] 3 knap så seriøs.

Var det virkelig det?

[Rec] 3 overfører forudsigeligt nok (men desværre) den religiøse forklaring på zombierne, hvilket spiller en ret væsentlig rolle i et par af filmens sekvenser, men heldigvis undgår vi for meget ævl omkring det – folk forudsættes at have set [Rec] 2, så der bruges ikke unødig tid på at forklare, hvorfor den tilstedeværende præst kan sætte zombierne skakmat ved at læse op fra Bibelen. Det er stadig bøvet, men ikke på så tåkrummende en facon som i film nummer to.

Zombiernes opførsel skal man heller ikke tænke alt for meget over. I modsætning til de ultrahurtige og aggressive zombier fra de to første [Rec]-film, opfører zombierne sig i [Rec] 3 som vinden blæser: Nogle er hurtige og aggressive, andre stavrer rundt som klassiske Romero-zombier. Det giver ikke den store mening, og det er i hvert fald én af de ting, der irriterede mig en smule.

Det største problem ved [Rec] 3 er imidlertid hverken den religiøse forklaring på zombierne eller zombiernes inkonsekvente opførsel. Det er nærmere det, at filmen er utroligt ordinær. Selvom det er en lettelse, at vi ikke endnu engang skal trækkes igennem en film, udelukkende bestående af found footage, betyder det traditionelle formsprog også, at filmen ikke har det, der gjorde de to første film specielle.

Dette havde ikke været noget problem overhovedet, hvis manuskriptforfatterne (herunder også instruktøren Paco Plaza) havde haft en stærkere historie eller hvis de på anden vis havde introduceret elementer, der kunne overraske. Det gør de bare ikke. Som tidligere nævnt er [Rec] 3 ekstremt forudsigelig, og i kombination med et helt almindeligt filmisk formsprog gør det [Rec] 3 til en utroligt ordinær og, hvis man skal være lidt grov, ligegyldig film.

Det eneste ”eksotiske” ved den er, at den er spansk frem for amerikansk, men ellers har vi set det hele før. Det ændrer ikke ved, at filmen er grundlæggende underholdende, men det betyder, at man, når rulleteksterne toner frem, ikke kan undgå at tænke ”Var det virkelig det?”.

I øvrigt kan det nævnes, at [Rec] 4: Apocalipsis er i produktion netop nu og efter planen får premiere i 2014. Her vender Jaume Belagueró (der instruerede den første film sammen med Paco Plaza) tilbage som instruktør. Lad os håbe, at iderigdommen er lidt større i fjerde ombæring og at den kan afslutte serien med et brag.

[Rec] 3: Génesis er venligst stillet til rådighed af Another World Entertainment.

Anmeldt i nr. 93 | 13/07/2013

Stikord: 3’er, Fortsættelse, Zombier