Raise the Titanic

En af de ting, John Barry mestrede som få andre filmkomponister, var at komponere musik til undervandsscener.

Hans musik til undervandsscenerne i Thunderball (1965) er blandt noget af det mest atmosfæriske i hele Bond-serien, og den langsommelige, dvælende undervandsmusik i The Deep formidler på fornem vis både havets skønhed, mystik og farer.

Raise the Titanic er endnu et eksempel på, at Barry havde et helt særligt greb om at skrive musik til film, hvor en stor del af handlingen foregår under havets overflade.

Knaldroman

Raise the Titanic, der kom ud i 1980, er baseret på Clive Cusslers roman af samme navn fra 1976 (romanen har dog et udråbstegn til sidst), og både roman og film kom på dansk til at hedde Hæv Titanic.

Raise the Titanic var den tredje af Clive Cusslers romaner, der havde eventyreren Dirk Pitt i hovedrollen. Antallet af Pitt-romaner er i dag oppe på hele 25, hvoraf Cussler har skrevet de seneste otte i samarbejde med sin søn Dirk (!).

Der er tale om en vaskeægte knaldroman (jeg læste den for mange år siden i dansk oversættelse), der foregår under den kolde krig. Her er amerikanerne ude efter et ultrasjældent mineral – Byzanium – som de skal bruge til et nyt antimissil-system.

Desværre finder de ud af, at den eneste større mængde Byzanium, der eksisterer, var ombord på RMS Titanic, da skibet gik ned i Nordatlanten i april 1912. Og hvad gør man så? Ja, man hæver naturligvis Titanic.

Cussler skrev sin roman et lille årti før, vraget af Titanic blev fundet i 1985, og hvorved man fandt ud af, at skibet var knækket i to dele under forliset. Selv dette havde dog næppe stoppet Cussler og hans effektive helt Pitt i at få vraget hævet.

Filmen sank som skibet

Filmens produktionshistorie er lang og kringlet. Manuskriptet blev skrevet om adskillige gange, og instruktører kom og gik.

Ikke desto mindre lykkedes det at få optagelserne i gang i 1978, blot to år efter romanen udkom, og filmen fik premiere i 1980 – hvorefter den sank med nogenlunde samme ynde som Titanic.

Kritikerne brød sig ikke om den, og publikum blev væk. Filmen havde et anslået budget på 40 millioner USD og indtjente sølle 7. Angiveligt hadede Clive Cussler filmen så meget, at han efterfølgende nægtede at sælge filmrettighederne til andre af sine romaner.

Ikke før Sahara (2005), hvor Matthew McConaughey indtog rollen som Dirk Pitt, fik vi en ny filmatisering af en Dirk Pitt-roman. Den floppede imidlertid også, så indtil videre er den franchise, som producenterne bag både Raise the Titanic og Sahara håbede på, ikke blevet til noget.

Hellig gral

Én ting, der bestemt ikke floppede, var John Barrys musik til Raise the Titanic. Scoret hører til blandt Barrys bedste, om end det måske ikke er helt på niveau med fuldendte mesterværker som Out of Africa og Dances With Wolves – men det er tæt på.

I mange år var scoret til Raise the Titanic en af de største hellige graler for mange filmmusikfans. Der udkom ikke et album med scoret i forbindelse med filmens premiere, og på et eller andet tidspunkt gik de originale masterbånd tabt, så den eneste mulighed var en genindspilning.

Den kom endelig i 1999. Nic Raine – Barrys mangeårige samarbejdspartner og orkestrator – rekonstruerede scoret, der efterfølgende blev indspillet af City of Prague Philharmonic Orchestra, dirigeret af Raine. Udgivelsen præsenterer i øvrigt det komplette score fra filmen – i alt ca. 50 minutter.

Stærkt tematisk forankret

Som det næsten altid er tilfældet med et John Barry-score, er Raise the Titanic stærkt tematisk forankret. Scoret markerer endnu en videreudvikling af Barrys modne stil og har alle de efterhånden velkendte karakteristika: Det langsommelige tempo, de repeterende motiver og ostinati, der lægger sig over hinanden eller veksler i en form for “call and response”.

Hvad angår orkestreringen er et andet karakteristisk træk ved Barrys scores i hans modne stil, at fokus er på symfoniorkestrets strygersektion. Det betyder selvfølgelig ikke, at de andre sektioner ikke anvendes, men det er tydeligvis strygerne, der er i hovedsædet.

Raise the Titanic er bygget op omkring fire-fem tilbagevendende temaer og dertil adskillige mindre motiver, hvoraf dog kun et enkelt høres i mere end ét cue.

Hovedtemaet er afsindig smukt og hører til højt oppe på listen over Barrys bedste temaer. Vi hører det første gang i “Prelude” (nr. 1) ved ca. 0:18, efter en stigende, optimistisk indledning for strygere og fanfarelignende blæsere. Titanic-temaet (for det er netop et tema for skibet) er storladent, malerisk, stolt og uforskammet romantisk; et perfekt musikalsk billede på Titanic.

Titanic-temaet er komponeret med både A- og B-tema; det lige så romantisk og malerisk anlagte B-tema høres mellem ca. 1:01 og 1:24, inden endnu en fremførsel af A-temaet.

Efter den første bjergtagende præsentation af hovedtemaet, forsvinder det fra scoret indtil hen mod slutningen, hvor det igen dukker op i “Raise the Titanic” (første del af nr. 12) og “End Titles” (sidste del af nr. 15).

Fremragende undervandstema

Indtil da er det andre temaer, der overtager scenen. Heraf er det ene et fremragende undervandstema. Det dukker første gang op i begyndelsen af “Main Title” (første del af nr. 2), hvor temaets melodilinje fremføres af strygersektionen over en langsom blæserostinato.

Melodien er konstant faldende, og sammen med ostinatoen, hvis langsommelighed glimrende illuderer havets størrelse og vandets tyngde, er melodien et perfekt musikalsk billede på noget, der foregår dybt under havets overflade.

Den konstant repeterende, faldende bevægelse i temaet minder rent strukturelt en del om hovedtemaet fra The Black Hole, uden at der derudover er melodisk sammenfald.

Beslægtede temaer

“The Mountain Comes to Us” (tredje del af nr. 4, fra 1:00) introducerer endnu et tema; et langsomt, let sørgmodigt, men også nobelt, tema, der her fremføres af blæserne over langsomme strygere. Temaet går igen i stort set samme orkestrering og tempo i nr. 5, “We’re in Business”, inden Barry videreudviker på det.

Dette noble tema synes nemlig at danne grundlag for yderligere to temaer, der dog adskiller sig fra det første (og hinanden) i form af både orkestrering og tempo, men også den konkrete melodilinje.

Der er med andre ord tale om separate temaer, om end der ikke er nogen tvivl om, at alle tre er nært beslægtede.

Det andet tema høres indledningsvist ved 1:22 i “Deep Quest / Flood” (nr. 7), hvor det høres orkestreret for obo over lave strygere. Igen er der tale om et ret langsomt tema, men dog ikke helt så tungt og sørgmodigt som ovenstående. I samme form høres dette tema også i “Finding the Cornet” (første del af nr. 8) og “Deep Quest Trapped” (anden del af nr. 10).

Det tredje af disse beslægtede temaer høres første gang ved ca. 3:56 i “The Smoke Stack” (tredje del af nr. 8). Her er tempoet noget højere, og temaet er orkestreret primært for strygere med let opbakning af blæsersektionen. Denne variant af temaet synes i øvrigt kun at optræde i direkte relation til en fremførsel af undervandstemaet.

Et par valse

Endelig er der et sidste tema, der høres mere end én gang i løbet af scoret, nemlig den smukke vals, der første gang høres i “All That’s Left (Memories of The Titanic)” (anden del af nr. 6). Samme tema dukker op igen i “Memories of The Titanic” (nr. 13).

Begge steder er dette erindringstema indledningsvist orkestreret for flygel og strygere, inden det gives videre til saxofon. Det er et skønt tema, skrøbeligt og meget melankolsk, og det rammer perfekt en stemning af længselsfuld vemod.

Der er faktisk yderligere én vals i scoret, som formår at overgå erindringstemaet i rendyrket skønhed. Desværre høres dette tema kun én gang, i “Gene Explores The Titanic” (første del af nr. 10), men sikke et tema!

Der er noget vidunderligt spøgelsesagtigt over denne vals, der er sat i et lidt højere tempo end erindringstemaet, og det er ét af de steder, hvor man ærgrer sig over, at temaet kun høres én gang og tilmed i relativt kort tid.

Effektiv tilgang

Der er ikke meget underscore, der ikke i et eller andet omfang kredser omkring ét af den håndfuld temaer, Barry etablerer i løbet af scoret.

“The Mine Shaft” (anden del af nr. 2) er et typisk suspensecue fra denne del af Barrys karriere. Det samme er “The Sicilian Project” (første del af nr. 3), der i øvrigt introducerer et lille xylofonmotiv, der siden går igen i både “Deep Quest Trapped” (her orkestreret for blæsere) og i begyndelsen af “Russian Threat” (første del af nr. 14).

Decideret actionmusik er der meget lidt af i scoret. “Dog Attack” (anden del af nr. 3) er lidt derhenad, men ellers er selv de sekvenser i filmen, der synes at kalde på mere dramatisk musik, scoret på en meget afdæmpet, tilbageholden facon.

Det er helt tydeligt, at Barry har vægtet filmens generelle stemning tungere end det, at musikken skulle følge billederne slavisk. Det var ikke noget nyt for Barry, men netop denne tilgang skulle flere gange senere i hans karriere medføre, at cues – eller hele scores – blev skrottet og erstattet af andre.

På Raise The Titanic var tilgangen imidlertid særdeles effektiv: Den skabte et voldsomt atmosfærisk og stedvist imponerende smukt score, der ikke bare indfanger havets mystik, men også Titanics storhed og den melankoli og tristesse, forliset også giver anledning til, selv mange år senere.

Der er med andre ord meget lidt at kritisere ved Raise The Titanic, som er et af de scores, alle seriøse filmmusikfans bør have stående i samlingen.

Nummerliste:
1. Prelude (1:57)
2. Main Title / The Mine Shaft (3:16)
3. The Sicilian Project / Dog Attack (2:32)
4. The Sicilian Defence / Southby / The Mountain Comes to Us (3:06)
5. We’re In Business (1:45)
6. To Cornwall / All That’s Left (Memories of The Titanic) (2:27)
7. Deep Quest / Flood (5:25)
8. Finding the Cornet / Spy On Board / The Smoke Stack (4:52)
9. The Titanic Uncovered (3:58)
10. Gene Explores The Titanic / Deep Quest Trapped (3:43)
11. Rescue Attempt / Blowing the Tanks (3:49)
12. Raise the Titanic / Deep Quest Saved (3:31)
13. Memories of The Titanic (2:10)
14. Russian Threat / The Titanic Enters New York Harbor (2:58)
15. Thank God For Southby / In the Graveyard / End Titles (4:46)

Total spilletid: 50:15

Anmeldt i nr. 169 | 13/11/2019