Scoret til Princesse Dragon er symfonisk, og symfoniorkestret suppleres af stort kor og stedvist enkelte specialinstrumenter som celeste og akustisk guitar.
Scoret er kort; albummet har en spilletid på kun ca. 30 minutter, og det er inklusive to sange – eller rettere den samme sang (“Vers la lumière”) i forskellige arrangementer.
Det første arrangement er med symfonisk akkompagnement; det andet med akustisk guitar og piano – vokalen i begge tilfælde af den franske singer-songwriter Claire Pommet under kunstnernavnet Pomme. I øvrigt er der tale om en glimrende sang!
Fraregnet de to sange har Beaudoins score altså en spilletid på lige over 24 minutter. Om det repræsenterer det fulde score, ved jeg ikke, men filmen er også ret kort – ca. 70 minutter.
Og Beaudoins score er virkelig imponerende! Der er adskillige fine, stille cues for symfoniorkestret. I nogle af dem får strygere og træblæsere lov at træde frem, f.eks. i titelcuet “Princesse Dragon” (nr. 1), der også introducerer hovedtemaet.
I andre af de stille cues er det flygel, celeste og harpe, der trækkes frem, sammen med resten af orkestret, f.eks. det smukke “La reine infermée” (nr. 4).
Førstepladsen blandt denne type cues indtages dog nok af “Le procès” (nr. 9) med en utroligt smuk og sorgfuld flygelsolo, senere suppleret af strygere og æterisk kor – ganske enkelt forrygende filmmusik.
Så er der selvfølgelig også de lidt mere legende og luftige cues, som hører til i en animeret film, f.eks. første del af “La naissance des Dragons” (nr. 2), der udvikler sig mere storladent med en fin fremførsel af hovedtemaet, og anden del af “Princesse & Poils” (nr. 3) med en decideret vidunderlig udgave af hovedtemaet.
På trods af en vis tendens mod glad og let musik, er selv disse cues dog skåret med en tristesse, som gør, at Princesse Dragon ikke bare skriver sig direkte ind i den store bog over typiske animerede scores.
Og der er bestemt også mørkere materiale – faktisk en del af det! Cues som “La tempête” (nr. 5), “La colère du Dragon” (nr. 6), “Fuite” (nr. 8) og “Guerre” (nr. 11) er alle virkeligt flotte og imponerende actioncues, man ved første gennemlytning egentlig har svært ved at tro hører til i en animeret film.
Der er en alvor over disse cues, og en alvor, der ikke konstant blødes op eller undermineres af muntre indslag undervejs.
“Requiem” (nr. 12) er endnu et fantastisk smukt, tragisk cue med en lang passage, hvor koret står alene, og “Réconciliation” (nr. 13) bringer os tilbage til den smukke, afdæmpede stil med vægt på flygel og strygere, men hvor koret også kommer ind.
Det afsluttende cue, “Final” (nr. 14), slår en mere optimistisk knude på det hele, selvom tristheden aldrig helt forsvinder.
Jeg er dybt imponeret over, at Pierre-Jean Beaudoin har kunnet begå et score som Princesse Dragon til sin debut som filmkomponist, og jeg ville faktisk ønske, at scoret – eller albummet – var længere, end det er, for det her er et musikalsk univers, jeg gerne ville tilbringe meget mere tid i.
Hvis der er nogen retfærdighed til, kommer vi til at høre meget, meget mere til Pierre-Jean Beaudoin i de kommende år.
Nummerliste:
1. Princesse Dragon (1:43)
2. La naissance des Dragons (1:57)
3. Princesse et Poils (1:54)
4. La reine infermée (2:00)
5. La tempête (1:53)
6. La colère du Dragon (2:15)
7. Renaissance (2:32)
8. Fuite (1:46)
9. Le procès (1:49)
10. Vers la lumière (Version orchestrale)* (1:45)
11. Guerre (1:24)
12. Requiem (1:27)
13. Réconciliation (1:29)
14. Final (2:05)
15. Vers la lumière** (4:24)
* Vokal af Claire Pommet
** Fremført af Claire Pommet
Total spilletid: 30:23
Anmeldt i nr. 197 | 13/03/2022
I denne måneds leder skriver Jacob Krogsøe om... en julekalender?
Edgar Wrights overnaturlige thriller om den unge kvinde Ellie, der på sit værelse i Soho…
Alfred Hitchcocks thriller om reklamemanden Thornhill, der uforvarende bliver viklet ind i en kompliceret og…
Demi Moore og Margaret Qualley er fantastiske i den groteske og absurde The Substance, der…
Det er blevet oktober, og her på Planet Pulp har vi en virkelig god idé…