Planet Pulp

Premonition, med den danske titel Forvarsel, er et overnaturligt thrillerdrama med Sandra Bullock i hovedrollen. Bullock spiller rollen som Linda Hanson – en hjemmegående husmor med en fortravlet, karriereorienteret mand og to små piger. Ægteskabet knirker, hvilket bliver tydeligt i løbet af filmen, men Linda har snart helt andre problemer at tage sig af.

Oplever ugens dage i forkert rækkefølge

En dag, mens hendes mand Jim er på forretningsrejse, dukker politiet op og må informere Linda om, at Jim er død ved et færdselsuheld dagen før. Det er jo slemt nok, men hele situationen tager først en grotesk drejning, da Linda vågner op morgenen efter og finder Jim spillevende i huset. Linda forsøger at slå de ting, hun oplevede dagen før, hen som et mareridt, men som seere ved vi jo nok bedre.

Og ganske rigtigt. Da Linda vågner op igen morgenen efter, er hun tilbage i en verden, hvor Jim er død, og hvor der også er sket andre, besynderlige ting. For eksempel har den ene af hendes døtre slået ansigtet slemt, uden at Linda har nogen erindring om, hvad der er sket, og der er flere ting, hun ikke husker noget om. F.eks. står der et pilleglas på toilettet, der er skrevet ud til hende, men hun kender ikke doktoren, der har udskrevet pillerne.

Linda forsøger nu at finde ud af, hvad der foregår – om hun er ved at blive sindssyg, eller om det er noget helt andet, der sker. Langsomt går det op for hende, at det der går for sig er, at hun oplever ugens dage ude af rækkefølge! Hun finder også ud af, at Jim dør om onsdagen, hvilket naturligvis er den sidste dag, hun oplever i filmen, og så er det store spørgsmål jo, om det kan lykkes for Linda at forhindre Jims død. Hvorvidt det lykkes skal ikke afsløres her, og i virkeligheden er der heller ikke grund til at komme med meget mere referat af handlingen.

Vorherre bevares!

På mange måder starter Premonition meget lovende, om end lidt langsomt, ud. Settingen etableres, og der begynder hurtigt at ske nogle besynderlige ting. Men så fiser gassen ud af ballonen, og man opdager, at thrillerelementerne faktisk ikke fylder så meget i filmen, som man umiddelbart kunne tro. Og da i hvert fald slet ikke, hvis man har set filmens trailer, der tangerer falsk varebetegnelse (what else is new?).

Problemet med Premonition er ikke dens grundlæggende koncept (som jeg andetsteds meget rammende har set omtalt som en maniodepressiv udgave af Groundhog Day). Den grundlæggende præmis er faktisk aldeles udmærket, og kunne have været et glimrende afsæt for en solid thriller eller gyser.

Problemet ligger i to ting. Dels at filmen også gerne vil være et drama, der vil vise et skrantende forhold mellem to mennesker, der i bund og grund stadig elsker hinanden. Dels den ufatteligt fladpandede kristne morale, der sniger sig ind i filmen, da Linda i et desperat forsøg på at finde ud af, hvad der sker med hende, opsøger sin præst.

“Det er længe siden,” siger præsten til hende, og der går da heller ikke længe, før vi finder ud af, at Linda nok kommer ud for det, hun gør, fordi hun har mistet sin tro. Så bliver mennesket nemlig åbent for andre kræfter, der kan “fylde det tomme kar op”. Vorherre bevares!

Det er ualmindelig vammelt og sødladent og næsten helt ubærligt at se på. “Det er aldrig for sent at finde ud af, hvad man vil kæmpe for,” er den katolske præsts formanende ord til Linda, og det forsøger Linda så at gøre. Som sagt vil jeg ikke afsløre her, om det lykkes hende at redde gemalen – der i øvrigt havde planlagt at bolle udenom, men ændrer mening i sidste øjeblik – men jeg kan da sige så meget, som at den afsluttende scene er noget nær det mest kvalme, jeg har set i lang tid.

Tabt på gulvet

Dermed lykkes det for manuskriptforfatteren Bill Kelly (der også står bag manuset til eventyrkomedien Enchanted, der er aktuel i de danske biografer netop nu) at tabe en ellers glimrende idé totalt på gulvet. Som sagt er det grundlæggende koncept nemlig solidt nok, og man kan da også sagtens erkende, at filmen som sådan er solidt håndværk, hvis man ellers kan kapere den løftede kristne pegefinger, der bliver filmens clou.

Det har jeg enormt svært ved i tilfældet Premonition, og det er ikke på grund af den kristne morale som sådan, men den gumpetunge og ucharmerende måde, den bliver fremlagt på. En film som M. Night Shyamalans Signs (2002) viser sig jo i sin afsluttende plot twist også at have et stærkt kristent budskab, men der kommer det netop som et twist og når aldrig at blive helt så kvalmt sukkersødt, som det gør i Premonition.

Filmen er instrueret af tyrkisk-tyske Mennan Yapo, og Premonition er hans engelsksprogede spillefilmsdebut. Det kunne godt være gået bedre, men som sagt er der ikke umiddelbart noget at sætte på det rent håndværksmæssige i filmen.

Rent visuelt fungerer Premonition såmænd fint nok, om end den på ingen måder er blændende, og hvad instruktionen angår, lader det også til, at Yapo har haft et udmærket greb om skuespillerne. Han trækker ingen gode præstationer ud af nogle af skuespillerne, men der er på den anden side heller ingen, der gør det decideret dårligt.

Sandra Bullock har aldrig været nogen specielt god skuespiller, men hun fylder rollen som den plagede Linda Hanson fint nok. Rollen som Lindas mand Jim spilles af australske Julian McMahon, der nok vil være bedre kendt af mange genrefilmfans som Dr. Doom i de nye Fantastic Four-film (2005, 2007).

Bedst er imidlertid den efterhånden garvede Peter Stormare i rollen som skummel psykiater – især i den Rosemary’s Baby-inspirerede scene, hvor han dukker op for at få tvangsindlagt Linda. Stormare spiller på rygraden, men han er som altid seværdig. Det anonyme score er i øvrigt komponeret af Hans Zimmer-protegéen Klaus Badelt.

Ligegyldighed

Hvis man regner med at Premonition er en intens overnaturlig thriller, ja så tager man fejl. man derimod vil se en egentlig ganske velproduceret film, der fuldstændig formår at tabe sin ellers glimrende præmis på gulvet og ofre den til fordel for kvalm kristen moraliseren, ja så er Premonition et godt bud. I sidste ende er Premonition en ligegyldighed, og blot endnu en film i den grå masse af middelmådighed, der bliver spyttet ud i en lind strøm. Ærgerligt.

Premonition er venligst stillet til rådighed af Nordisk Film.

Anmeldt i nr. 27 | 13/01/2008